Hun rakte hånden ud,
Og håbede på et stjerneskud.
Men tiden den bare tikker,
Når hun der i sengen ligger.
Alt imens hun håber på,
At tingene nok skal gå.
Men tiden den kan føles lang,
Når man ikke kan komme i gang.
For svært det kan det være,
Hvis man sine egne veje spærre.
Men hjælp det er der altid at hente,
For den der har tid at vente.