Det italienske arkiv

Kapitel 26 – Den gamle Don's indsatsgruppe


1 år, 8 måneder siden 1 kommentar 34 kapitler Uafsluttet Romaner modangreb

1Nej hatten
Nej! · Jeg vil ikke! · Jeg kan ikke! · Jeg gider ikke! · Jeg orker det ik... [...]
Aforismer og gruk · hverdagslivet, grafisk digt
1 dag, 2 timer siden
3Hvor blev du af?
Du kom til mig og mit liv · på en trist septemberdag. · Du jog de mør... [...]
Digte · hundeliv
12 dage siden
3Rejsen
En · himmel · malet i trist grå · fodrede vilde vindstød · og varslede vi... [...]
Digte · efterår
22 dage siden
3Digterens stemme
Hvis ikke digtet bliver hørt, · så har verden mistet en stemme. · Hvi... [...]
Aforismer og gruk · en stemme
26 dage siden
7Pløret
Det er slet ikke godt, · næsen fyldt med snot. · Nu har ørerne proppe... [...]
Rim og vers · forkølet
29 dage siden
2Mødet
Robert havde aldrig mødt ham, men gennem mange år havde han lytte... [...]
Blandede tekster · mennesketyper
29 dage siden
1Øhhhh
Kan du huske Manden med de bare fødder? · Et Plastik Væsen Ad libit... [...]
Digte · blandet
1 måned, 4 dage siden
1Floden
For hver meter, · færgen tøvende gynger · ud på rejsen, · ud på vandet,... [...]
Digte · usikkerhed
1 måned, 4 dage siden
1Ord
når du en skrevet strofe fortryder · fordi den ikke som din tanke l... [...]
Digte · ordkamp
1 måned, 6 dage siden
2Vi er os
Jeg er mig, og du er dig. · Men sammen bliver vi til os.
Aforismer og gruk · os
1 måned, 7 dage siden
2Hjerte
-- -- · ---at mødes --- . --- at finde os--- · ---at føle kærligheden... [...]
Digte · livledsagelse
1 måned, 7 dage siden
6Krystaller
efter · en lang nat · vågnede hun op · med små saltkrystaller · på sine k... [...]
Digte · flugt
1 måned, 12 dage siden
2Kniven
flæsk · gi' ham tæsk · giv den hele armen · stik en kniv i tarmen · spark... [...]
Digte · kniv
1 måned, 13 dage siden
2Bølger
De går først op. · Men de går atter ned. · De vugger nogle af os i sø... [...]
Digte · havet
1 måned, 14 dage siden
4Overbord
hun smed det overbord · de mennesker der ikke betød noget · de ubehag... [...]
Digte · erindringer, refleksion
1 måned, 14 dage siden
3Mindgame
de sneg sig ind i hjernen · satte sig uhjælpeligt fast · som små irri... [...]
Digte · udnyt livet, nyt liv
1 måned, 25 dage siden
8Plastikstjerne
Tåger fra galaktiske · bjerge af plastcoatede · kartonner og dåser · fy... [...]
Digte · ufornuft
1 måned, 28 dage siden
9Sindet
Ukendt terræn, · fyldt med fælder, · et sted, · der ikke er udforsket, · ... [...]
Digte · det ukendte
2 måneder, 3 dage siden
1Efterår
når regnen banker og støver · på mine tankers triste rude · så er det... [...]
Digte · årstiden
2 måneder, 8 dage siden
2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
5 måneder, 2 dage siden
3Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
5 måneder, 6 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
5 måneder, 6 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
7 måneder, 2 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
7 måneder, 29 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
9 måneder, 11 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
9 måneder, 18 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
9 måneder, 18 dage siden

Puls: 80,8

Publiceret: 19
Afgivet: 70
Modtaget: 61
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Igen var der oppe i landsbyen i Appeniner bjergene et stormøde i "La Famiglia". Mødet blev holdt i den gamle Don's store residens. Dette sted var det naturlige samlingspunkt for den magt "La Famiglia" udøvede i området, i Italien, i Europa, ja i hele Middelhavsområdet. Ud over de samme mennesker, der den sidste gang var med til mødet, var der denne gang indkaldt tre yderligere capo'er og dette understregede vigtigheden af mødet.

I det store lokale, der engang havde været en festsal, kunne alle føle den trykkede stemning. Der hvilede en slags gravplads stemning over hele forsamlingen og over hele lokalet. Alle de vigtige personer sad bænket rundt om bordet, den gamle don for bordenden, "La Volpe" ved hans højre side, "La Famiglia's" consigliere ved hans venstre side, derefter kom på begge sider af bordet de forskellige Capo Bastone, og endelig modsat den gamle don, sad de inviterede Capo'er. Ved dørene og rundt om bordet i et par meters afstand fra bordet stod en række "Soldato'er" parat med armene foldet sammen foran brystet. Disse folk var ikke under nogen af Capo'ernes kontrol, men hørte til den gamle don's egen garda, der boede i og omkring landsbyen. Store og stærke folk der uden skrupler ville udføre hver en ordre, der kom fra den gamle don, de ville gøre dette uden vise de mindste følelser og uden at vise den mindste barmhjertelighed.

Alle så de op mod den gamle don ved bordenden, der i dag virkede træt, sad mere sammensunken i stolen, ja faktisk virkede han mindre end ellers. Den gamle don rømmede sig et par gange for at gøre stemmen klar, inden han indledte mødet med ordene:

"Vi er ved at dø! La Famiglia er ved at dø og vi står i dag overfor den største trussel, vi nogensinde har stået overfor.

La Volpe har ved afhøringen af den overlevende angriber af min nevøs villa fundet ud af, at han er hyret af en mellemmand i Schweiz.

Min, nej vores consigliere har gennem sine bankforbindelser i Schweiz fundet ud af, at store summer er vandret fra den russiske mafiaboss, Lev Mogilevich til denne mellemmand. I kender alle navnet Mogilevich og ved hvad det står for MAGT - BLOD - DØD!

Vi står uden tvivl overfor et direkte angreb fra den russiske mafia, verdens største kriminelle organisation. Fordi angrebet er så brutalt og direkte rette mod La Famiglia, er alle muligheder for at forhandle ikke eksisterende! De vil stjæle og overtage alt. Vores kontakter her i landet og i hele Europa, vores narkosmugling til Europa og videre til USA, vores menneskesmugling fra Nordafrika og Tyrkiet til Europa, vores våbenhandel og våbensmugling, vores vejplyndringer og toldsvindel af lastbiler og vores indbringende forretning med at skumme EU-fonds- og strukturmidler over i vores egen kasse.

Uden disse forretninger og kontakter er vi døde. Vi vil ikke eksistere mere. Vi vil være degraderet til at spille i en liga, der ligger langt under lilleput ligaen.

Vi har kun en eneste mulighed. Et modangreb i fuld skala. Det skal være hurtigt, voldsomt og altødelæggende. Vi skal dræbe Lev Mogilevich, udrydde hans organisation og skaffe de oplysninger, der er stjålet fra os tilbage. Jeg ved fra min kontakt, politimesteren i L'Aquila, at oplysningerne er derude, at de er i vores modstanders hænder og modstanderen er Lev Mogilevich og hans organisation."

Den gamle don satte sig træt tilbage i stolen, hældte vand fra en kande på op et af de glas, der stod foran ham og alle de øvrige ved bordet, så drak han langsomt et par slurke. "La volpe" alias Alanzo De Constanzi resjste sig langsomt op foran forsamlingen. Han så længe rundt på de tilstedeværende. Et blik, der forstærket af hans tykke brilleglas, fik hver enkelt af dem til at fryse og føle sig utilpas. Så begyndte han at tale:

"Da det var meget tydeligt for mig, at angribet på Giovanni Ferrucci's villa var uhyre godt planlagt og baseret på rigtigt gode efterretninger, var jeg overbevist om, at oplysningerne måtte komme fra en i La Famiglia, og jeg har derfor tilladt mig at lade alle jeres telefoner aflytte."

Adskillige af de tilstedeværende rørte uroligt på sig og flere mumlede protester op mod La Volpe. Han overhørte, uden at det rørte ham det mindste, enhver protest og fortsatte:

"Bare rolig, jeg er ikke interesseret i jeres små historier med kærester, jeres utroskab mod koner, jeres snakken bag ryggen på hinanden og andre eller jeres tab på nogle af La Famiglia's operationer. Jeg ville med dette finde den, der har forrådt os alle til Lev Mogilevich og dermed bragt os i denne situation."

Luigi Baroli, den Capo Bastone, der havde ansvaret for smugling af mennesker til Europa op gennem den tyrkiske rute, virkede ekstremt bleg allerede inden en af de Soldato'er, der stod rundt op bordet trådte op bag ham, lagde en klaverstreng rundt om halsen på ham og trak til. Han døde der foran øjnene af de andre, fuldstændigt uden en lyd, meget blå i hovedet og med en blå tunge desperat strakt ud af munden. Mens den døde Luigi Baroli blev slæbt ud af rummet, kiggede La Volpe rundt på de andre ved bordet, og fortsatte uanfægtet:

" Nu da dette er overstået, kan vi måske komme videre i vores snak og planlægning. For der er meget der skal planlægges, meget der skal undersøges og der er meget lidt tid. Netop på grund af tiden, har jeg allerede sendt et hold til Schweiz og et hold til Rostov-on-Don. Her i den lille by Stefanidinodar i nærheden af Rostov-on-Don har Lev Mogilevich sit hovedkvarter. I første omgang er de udsendt for at observere, men senere kan de være en del af vores styrke på stedet.

Jeg tror med sikkerhed, at vores hold i Schweiz vil kunne tage sig af problemet med mellemmanden, men når det kommer til et angreb mod både Lev Mogilevich personligt samt et angreb mod hele hans organisation, så vil der blive brug for betydeligt flere veltrænede og våbentrænede folk og en ikke uvæsentlig mængde af højt effektive våben og sprængstoffer. Det er her i alle kommer ind i billedet.

Jeg har i dette øjeblik nogle af vores folk liggende ekstremt camouflerede ved det store kompleks, hvor Lev Mogilevich har sit hovedkvarter. De første meldinger tyder på, at vi med et frontalt angreb ikke ville kunne overmande og udrydde de mange vagter og andre mennesker der er i det store kompleks. Vi må derfor tænke i helt andre og utraditionelle baner."

Det var tydeligt, at de andre omkring bordet sad og tænkte indædt over den skitserede situation. Der var en seriøs og højlydt drøftelse hele vejen omkring bordet og der kom en del spørgsmål:

"Hvor mange folk regner man med at Mogilevich har i komplekset?"

"Vil en stor styrke af vores folk ikke blive opdaget i en lille by udenfor Rostov-on-Don?"

"Kan vi angribe fra luften og har vi det nødvendige materiel?"

"Kan vi skaffe sprængkraft til at fjerne hele stedet fra jordens overflade?"

"Hvordan dræber vi så mange vagter og ledere i et slag?"

"Kan vi skaffe og bruge et mindre taktisk atomvåben?"

" Kan vi bruge andre former for våben til et angreb?"

"Hvordan sikrer vi at der er flest mulige af Mogilevich's folk i komplekset?"

"Hvordan kan slippe væk efter at et angreb på jorden?"

"Vil vi ikke få hele det russiske efterretningsvæsen på halsen?"

"Har vi eller kan vi få kontakter i det russiske efterretningsvæsen?"

"Har vi så mange midler likvide, som denne operation vil kræve?"

Hvert eneste af spørgsmålene affødte nye drøftelser, alene tankerne om at anvende et taktisk atomvåben eller bruge en kæmpemæssig formue på et angreb, fik mange til at svede og blive usikre.

Bruno Perdi, en capo under den nu afdøde Luigi Baroli, kunne se en mulighed for at profilere sig og måske indtage pladsen som Capo Bastone. Han kunne oplyse, at han i organisationen havde et mindre Antonov An-26 transportfly. Flyet var godt nok af ældre dato, men fuldt ud funktionsdygtigt. Flyet fløj med velhavende nordafrikanske flygtninge og fløj med jævne mellemrum fra Tyrkiet ind over området. Flygtningene blev på denne måde transporteret tværs over Rusland til området ved den Finske og Norske grænse, hvorfra de med cykel eller taxa krydsede grænsen på en af de mange småveje, der i skovene stadigt var ubevogtede og kun af og til blev kontrolleret af patruljer. Organisationen havde i både Tyrkiet og Rusland en række kontakter, der for kolde kontanter så gennem fingrene med flyvningerne.

Der var ingen, der umiddelbart kunne skaffe et mindre taktisk atomvåben, kontrollen med atomvåben var ganske enkelt for omfattende og for effektiv. Men Mike Perdone, der var Capo Bastone med speciale i våbenhandel og våbensmugling, ville straks gå i gang med at undersøge mulighederne. Han tog sin mobiltelefon frem og rejste sig for at gå ind i et tilstødende lokale. Inden han gik, så han spørgende på La Volpe, der med en håndbevægelse gav ham lov til at forlade rummet. En af "Soldatoerne" fulgte diskret efter ham.

Drøftelserne rundt om bordet fortsatte og snart summede hele rummet. Efter 25-30 minutter kom Mike Perdone tilbage i rummet. Alle så over på ham og han nikkede sigende, mens han atter satte sig og fortalte:

"Den største kendte bombe der findes kaldes "MOAB" (Massive Ordnance Air Blast) eller i daglig tale "Mother of all bombs," den tekniske betegnelse er GBU-43/B, den er ret nyudviklet og ganske enkelt umulig at få fingre i. Men efter at denne bombe er kommet på markedet, er der flere steder i verden, hvor vi nu kan få fat i en "Daisy cutter" - BLU-82. Det var den største kendte traditionelle bombe inden GBU-43/B kom på markedet. Men den bliver dyr, meget dyr. Den kan hvis vi letter vores An-26 lidt for udstyr og unødvendig vægt lige og lige transporteres og droppes fra flyet. Flyet har en nytte last på 6.300 kg og bomben vejer 6.800 kg. Men med den indbyggede sikkerheds margen i flyet og ved at fjerne yderligere 250-300 kg udstyr, vil flyet lige og lige kunne bruges til denne bombe. Jeg kan på det hele forstå, at vi hat folk i nærheden, der kan lasermarkere målet."

Den gamle don nikkede med ordene: "Ba bene, ba bene:"

Drøftelserne omkring bordet fortsatte, og snart var man i gang med konkret planlægning. Det blev langt ud på natten, inden man gik hver til sit. Men man var blevet meget konkrete og både La Volpe og den gamle don havde nikket til planerne og givet deres OK til at sætte det planlagte i værk. Der var mange ting der skulle organiseres, planlægges, købes og undersøges. Der var ingen af de tilstedeværende, der ville få meget ro de kommende dage. Deres angreb ville blive det hidtil største i branchen og være hidtil uset i sin voldsomhed.

Man havde travlt, for allerede næste dag skulle der forhandles om købet af en "Daisy cutter" og det dertil hørende laser markerings udstyr, og flyet skulle modificeres, så det kunne transportere og droppe den store bombe.
Forfatterbemærkninger
Modslaget

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 05/03-2018 20:39 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1839 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.