Jeg er ikke pigen man kigger på og tænker du vil redde mit liv en dag.
Men det vil jeg
Måske ikke lige dit
Men mange andres
For selvom jeg ikke er 12-talspigen
Der pressede og stressede sig til alting igennem hele sin gymnasie tid. Som droppede festerne og venskaberne så opgaverne kunne laves. Som mistede lysten til lærdom, men vidste at 10-tallet ikke var godt nok.
Så har jeg en ting der vokser inde i mig
Den bliver større og stærke
Jeg kalder den motivation
Jeg ved, jeg vil og jeg kan
Den vil bringe mig længere end den trætte 12-talspiges karakterblad
Jeg har erfaring på livet på godt og ondt
Har set de små springe ud og de gamle visne hen
Jeg har set mirakler og jeg har mødt uretfærdige ting på min vej
Som små børn uden deres vejviser
Som visne ensomme sjæle
Der må finde lyset alene
Jeg har set familier af endorfiner
Grint til mine lunger har været ved at springe af kompenseret luft
Jeg har set det i virkeligheden og ikke i en bog
Jeg har levet livet
Jeg har festet og drukket hjernen ud med et rødvinsdrop en weekend eller to
Jeg har danset på røde roser
Ramt en torn her og der
Jeg har fået døde rødder til at spirer
Jeg har elsket op til himlen
fået mit hjerte knust af tusind knive
Og fået syet det sammen igen af en dygtig doktor
Jeg har rejst verden rundt
Oplevet fremmede kulture og set vild natur og mødt mennesker som lever uden karakterræs og telefoner
Jeg har skabt venskaber
Som holder ligegyldigt om jeg er en 7'er eller 12'er
Jeg har lært at kommunikere med andet end internettet og en bog
Så selvom jeg ikke er en 12-talspige, så har jeg en masse med i rygsækken
Jeg har lysten til at lære
Til at gøre mere
Til at yde mere
Til at elsker mere
Til at hjælpe mere
Til at forandre mere
Ikke bare fordi jeg kan
Men fordi jeg vil
Jeg vil redde dit liv en dag