Han sad der bare. Han sad der bare og stirrede lige frem for sig.
   Hvornår han var kørt og hvor længe han havde siddet der vidste han ikke.
   Han havde det varmt. Bilen stod i tomgang.
   Varmen var skruet højt op og han havde meget tøj på.

Han stirrede. Han stirrede på regnens slag mod forruden. Det larmede. Det regnede meget.

Tårer trillede ned over hans kinder. Han kunne ikke mere.
   Bag hans stirrende blik havde han billeder. Mange billeder.
   Nogen gode - nogen dårlige.
   Han prøvede at tænke på de gode. De forsvandt hurtigt. De dårlige tog altid over.

Det havde de ikke altid gjort. Der var kommet flere og flere.
   Flere og flere - mørkere og mørkere.
   Og nu havde de vundet.

Han tænkte. På hende. Tårerne trillede kraftigere.

Han blinkede og sænkede blikket.
   Svigt. Han havde svigtet. Han var blevet svigtet.

Han samlede den op. Han studerede den.
   Han løftede den. Den trykkede mod tindingen.

Han stirrede igen. Han kunne se hende. I regnen på ruden.
   Tårerne trillede ikke mere. Han var klar.

Mørket forsvandt. Alt forsvandt.
   Fred. Han fik fred. Mørket slap ham.

Manden nærmede sig. Han kom gående.
   Han var våd. Det regnede stadig.
   Der holdt en bil parkeret. Den holdt i tomgang.

Det havde den gjort i over en time.