Forpligtelser


1 år, 2 måneder siden 7 kommentarer Noveller overspringshandlinger omsorg mareridt

7Forpligtelser
... Så er vi her, du skal bare lige derind og hente de to ting og... [...]
Noveller · overspringshandlinger, omsorg, mareridt
1 år, 2 måneder siden
13Våbenbrødre
Jesper og jeg sad begge og stirrede ned i vores tomme dåse sodava... [...]
Noveller · søvnløshed, eksistentielt, facade
1 år, 10 måneder siden
10Min Bedste Fjende
Jeg er egentlig ikke noget specielt. Jeg er 195cm høj, lidt højer... [...]
Noveller · uafsluttet
1 år, 11 måneder siden

Puls: 2,7

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Steffen Häggqvist (f. 1987)
... Så er vi her, du skal bare lige derind og hente de to ting og så hjem igen. Det er ikke mere end det. Sluk bilen og stig ud. Jo før du går derind, jo før er det overstået. Godt, nu er du ude af bilen, lås bilen og tag det første skridt, så går det af sig selv. Lad nu være med at tænde den cigaret forhelvede. Du udskyder det jo bare. Du ved at du SKAL derind. De har brug for at du handler.
   Ikke noget jamen, hold nu op. Om du går derind nu eller venter fem minutter, det gør ingen forskel, du skal igennem den samme butik og der er ikke mindre mennesker om fem minutter.
   Okay, okay, slap nu af. Lad nu være med at tude som et lille barn, folk begynder bare at kigge. Hvad tror du at de tænker når de ser en voksen mand stå og tude foran Bilka? Rolig nu. Ryg cigaretten færdig og så går du ind. Lad dine vejrtrækningsøvelser, få styr på dit åndedræt. Du har gjort det her 100 gange før og du ved at der ikke sker noget. Alle de forestillinger du har oppe i hovedet, er ikke realistiske. Der er ikke nogen der holder øje med dig. Der er ikke nogen der jagter dig. Folk er pisse ligeglade med at du er her. De er her af samme grund som dig, de skal bare handle og de har lige så travlt med at få det overstået som du har. Tag de sidste par hiv og så sluk den smøg. Det er okay, se at få styr på nerverne og så er du klar til at få det overstået. Der er 50 meter til indgangen, 130m til køleren og så skal du bare finde ud af hvor havregrynene er og 50 meter tilbage til bilen. Det tager ikke særlig lang tid og så er du tilbage i bilen og kan køre hjem igen.
   Forhelvede! lad nu være med at tænde en ny smøg, hvad fanden laver du? Hvad får du ud af det? Du er et fucking fjols. Hvorfor kan du ikke bare handle ligesom normale mennesker? Hvorfor fanden skal du gøre det så svært for dig selv? Du ved jo godt at du er i sikkerhed. DU ER I FUCKING VIBORG! Hvornår fatter du det? Tag dig nu sammen. Mand dig op og hold de tårer tilbage. Hvis du skal stå og tude, så sæt dig ind i bilen igen. Du skal ikke stå herude på parkeringspladsen og skabe dig. Ja tag du bare telefonen frem og kig lidt på Facebook. Det bliver alting da helt sikkert bedre af. Fjols. Hold nu kæft du er fandeme en taber nogle gange. Tænk over det forbillede du er for din søn? Du kan ikke engang købe 2 liter mælk og en pose havregryn uden at lave en scene! Skammer du dig ikke? Skide taber. Ikke noget jamen! Hvis du ikke handler ind, så kan din søn ikke få morgenmad! Fatter du det ikke? Det her går ud over din søn! Tror du ikke din søn vil skamme sig over at have sådan en fucking taber som far? Ja ja, kan godt være han kun er 1år, men hvis du fortsætter sådan her, så er han pludselig gammel nok til at se hvordan du opfører dig. Tror du virkelig han ville kunne forstå det? Du forstår det jo ikke engang selv! Du har siddet herude i bilen i 30 minutter og du er stadigvæk ikke kommet en skid tættere på butikken. Gør nu det her for din søn.
   Okay. Okay. Rolig nu. Læn dig tilbage og husk på hvad du har lært af psykologen. Dybe vejrtrækninger og så visualiser turen igennem butikken.
   Du går ud af bilen, låser den. Du går de 50 meter til indgangen. Indgangen er en karuseldør. Den drejer mod uret, så du kommer ind i højre side. Glasset er gennemsigtigt så du kan se hvad der foregår på den anden side. Der er ingen overraskelser på den anden side. Når du kommer ind, har du bageren på højre side og bistroen overfor dig. 30 meter videre ind kommer du til indgangen til food-afdelingen. Stop nu, lad nu være med at tænke på de mennesker som er derinde. Det er helt okay. De lægger slet ikke mærke til dig. Kom så, videre. Gør som du har lært. Når du kommer ind i food-afdelingen, kommer du først forbi grøntafdelingen. Temperaturen vil være koldere, men det er helt okay. Sådan skal det være. Det ved du. Så følger du bare gangen videre og kigger efter gangen med morgenmad. Nede for enden er mælkekøleren, og så skal du bare samme vej tilbage igen. Så tager du havregrynene på tilbagevejen, så har du dannet dig et overblik over gangen. Nede ved kassen kommer du til at stå lidt i kø, det er helt normalt. Stop nu, lad nu være med at fokusere på de andre mennesker! De skal også bare handle. Ja okay, de kan godt være lidt utålmodige, men du skal bare bevare roen.
   JA, og hvad så hvis de kigger på dig? Hvis de smiler, så smiler du selvfølgelig igen. Men ellers ignorer du dem bare. Bare vær en smule høflig og så har de glemt dig igen om 5 minutter. Bare lad være med at skille dig ud. Kom så, ud af bilen. Nu er du klar. Du tænder fandeme ikke en ny cigaret! Forhelvede du er simpelthen så svag. Skam dig! Ja det ved jeg godt du gør. Men tydeligvis ikke nok! Du er simpelthen for meget. Du har haft det sådan her i flere år og du har tydeligvis ikke lært en skid! KAN DU IKKE BARE TAGE DIG SAMMEN? HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? DU ER ET PJOK! EN TABER! EN FUCKING SAMFUNDSNASSER DER IKKE KAN PASSE ET ARBEJDE ELLER VÆRE I NÆRHEDEN AF ANDRE MENNESKER! Sluk nu den fucking cigaret, du babber fandme på den som en sut. PATTEBARN! Kom så, følg planen. Hurtigt ind og ud igen. Det kan simpelthen ikke passe at du ikke engang kan handle et par småting. Du har sgu da overlevet meget værre ting end det her! Du var udsendt som soldat for Danmark! Du gik og søgte efter miner i Afghanistan og nu kan du ikke engang gå i Bilka. Du er en skygge af dig selv. Du har overvundet så mange ting og pludselig er selv de mindste ting en kamp for dig. Du plejede at springe ud af sengen og være din egen herre. Nu kan du ikke engang komme ud af sengen. Før var fjenden Taliban soldater, nu er det spejlet på badeværelset. Hvordan kan du synke så lavt? HENT NU DE FORBANDEDE HAVREGRYN!
   Godt. Nu er du på vej. Tør dine øjne, så de ikke er helt røde når du kommer ind. Orienter dig. Der er et par på vej ud ad døren, du kan se at de ser afslappede ud. Ingen tegn på fare indenfor. Se, nu er du allerede inde. De kigger slet ikke på dig ved bageren, du har skabt dig for ingenting. De har travlt med deres egne ting. Træk vejret ned i maven. Du har styr på det her. Rolig, det er bare et barn der skriger. Der er ingen grund til alarm. Du ved hvordan din egen knægt kan være. Husk på at du snart er du hjemme ved ham igen. Du ved at det får dig til at slappe af når du hører hans tungevejrtrækning når han sover. Tænk på de gode ting og lad være med at lade de negative tanker tage over. Du har styr på det her, det går pisse godt. Nu kan du se mælkekøleren. Tag et par ekstra liter med, så behøver du ikke handle igen i morgen. Du glemte at kigge efter havregrynene, men det er helt okay, dem finder vi bare. Der har ikke været noget uventet og det hele går som det skal. De to står og fylder hele gangen, men vi går bare udenom. Lad være med at sige noget. Bare glid videre og kom ned til kassen. Lige om lidt er det overstået. Kassedamen smiler til dig, smil igen. Det var nok det mest akavede smil du længe har fundet frem. Gokke. Men det er okay. Du klarer det godt.
   - "Ellers andet?"
   Ryst på hovedet. Sådan. Vi skal bare over til udgangen og videre ud til bilen. Det er næsten overstået. Det var slet ikke så slemt som du havde forestillet dig. Godt, der er bilen. Tag nøglen frem og lås den op, så du kan lægge mælken ind på bagsædet.
   Mælken.
   Ellers andet.
   Du er fandeme en idiot. Du har glemt havregrynene. Du bliver nødt til at tage derind igen. KLAPHAT!
Forfatterbemærkninger
Har gået med den her novelle i hovedet igennem længere tid og kunne simpelthen ikke greje hvordan den skulle nedfældes. Har længe ønsket at skrive en novelle kun med tankerne fra en med PTSD og det er det her et forsøg på.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/06-2018 02:40 af Steffen Häggqvist (Pino) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1458 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.