Det italienske arkiv

Kapitel 28 - Lidt udenfor Al Hadr (Irak)


11 måneder, 7 dage siden 1 kommentar 34 kapitler Uafsluttet Romaner bomben

2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
26 dage siden
2Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
1 måned siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
2 måneder, 26 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
3 måneder, 23 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
5 måneder, 5 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
5 måneder, 12 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
5 måneder, 12 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
5 måneder, 13 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
5 måneder, 20 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
6 måneder, 2 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
6 måneder, 7 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
6 måneder, 11 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
6 måneder, 15 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
6 måneder, 18 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
6 måneder, 20 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
6 måneder, 27 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
7 måneder, 1 dag siden

Puls: 55,4

Publiceret: 4
Afgivet: 18
Modtaget: 14
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Ved landingsbanen på den nu nedlagte luftbase lidt udenfor Al Hadr stod fire mænd i sorte kampuniformer og kiggede op mod nattehimlen. Ikke fordi de kunne se noget her klokken 02.30 om natten, men fordi de straks de kunne høre flyet skulle tænde de fakler, der markerede landingsbanens start, bredde og retning.

Landingsbanen havde ikke været i brug siden Saddam Husseins luftvåben havde haft 6 MIG 29 kampfly udstationeret på basen frem til den anden Irak krig. Flyene var dengang del af Saddams sikringsstyrke, der skulle overvåge og beskytte grænsen mellem Irak og Syrien og samtidigt beskytte den lange hovedfærdselsåre gennem ørkenen, der på en essentiel og vigtig måde sikrede forsyninger til Iraks styre. Trods sanktioner fra det internationale samfund, var smugling af olie ud af landet og smugling af medicin, ammunition og luksusvarer ind i landet, for en stor dels vedkommende foregået af denne rute. Af de seks fly der ved krigens udbrud var stationeret på denne lille luftbase, havde der kun været to, der var fuldt funktionsdygtige. Disse to fly kom aldrig op at flyve, idet en britisk kommandostyrke på fem mand, effektivt havde ødelagt dem på jorden allerede i det første døgn af krigen og længe før den amerikansk ledede invasionsstyrke rullede gennem ørkenen fra Saudi Arabien og ind i Irak.

De fire mænd, der lyttende stirrede op mod nattehimlen, snakkede lavmælt sammen på engelsk med en stærk drævende Texansk / amerikansk accent. Deres sorte kampuniformer havde ingen mærker eller kendetegn, men mindede i påfaldende grad om de uniformer, som sikkerhedsfirmaet "Blackwater" brugte. Et stykke væk, med lygterne slukkede og ved siden af landingsbanen stod to tungt læssede lastbiler. En af mændene tyssede de andre og nu hørtes i det fjerne et fly, der nærmede sig. Mændene gik hastigt ud til faklerne og tændte dem en efter en. Så snart faklerne var tændt, kunne de tydeligt høre, at både motorlyden og retningen på flyet ændrede sig, flyet droslede farten og lagde an til landing. Nu løb to af mændene hen til lastbilerne og startede motorerne. Ti minutter senere var flyet taxiet hen til lastbilerne og havde åbnet den store læsseluge med rampe bagtil.

Fra flyet steg piloten og copiloten ud og kom hen til de fire mænd, med sig havde de to sorte attachetasker. De overrakte begge mapperne til de fire mænd, der var trådt frem bag de store lastbiler. De udvekslede et par sætninger i mørket og den højeste af de fire mænd kontrollerede indholdet i mapperne. "Ok, alle pengene er her, vis dem Daisy." De gik alle hen til den forreste lastbil, bagklappen blev smækket ned og de kravlede op. Efter yderligere 10 minutters inspektion kom de atter ned og gik over til den anden lastbil. To af mændene gik sammen med copiloten op i flyet og drøftede en masse tekniske detaljer og forholdsregler. Piloten og de to andre sortklædte mænd begyndte at losse lastbilerne.

I den ikke inspicerede lastbil stod en stor gaffeltruck, et par meget kraftige stålramper blev med meget møje og besvær trukket ud af lastbilen og sat op til bagenden af denne, efterfølgende blev disse tunge stålramper sikret med kraftige stålnagler, der med en tung hammer blev banket i. Snart stod gaffeltrucken på landingsbanens asfalt og de kraftige ramper blev nu sat over til den anden lastbil og igen omhyggeligt sikret med stålnaglerne. Nu blev "Daisy" trukket ud af lastbilens lad og ned ad rampen. Daisy var som hun lå ned på en transportslæde omkring to meter høj. Bomben så ikke det mindste højteknologisk ud, en armygrøn cylinder med omkring 1,60 til 1,70 meter i diameter og knap fire meter lang, den ene ende tilspidset i en meget stump vinkel, der sluttede af i en form for tyk antenne. Bagenden virkede plump og havde en form for faldskærm spændt på. Denne faldskærm ville udløses når bomben blev smidt og sikre målstyringen af bomben under turen ned fra flyet til 2 meter over jorden, hvor den ville blive udløst. Trucken kunne ikke løfte bomben, så den blev brugt til at slæbe og skubbe på transportslæden hele vejen hen til bagenden af flyet, hvor den blev udrettet således, at flyets spil kunne trække transportslæden op med spidsen af bomben pegende ud mod bagenden og lugen.

Mindre end 1½ time efter at flyet var landet, var bomben ombord og flyet klar til at lette. Den ene af de sortklædte kom med en mindre trækasse. "Her i kassen er de dele, der skal til for at armere bomben. Laser markøren er allerede sendt til jeres folk på jordenthe." Så satte de fire mænd sig ind i de to lastbiler og kørte op til enden af landingsbanen. Faklerne var brændt ud, men med forlygterne markerede de enden af landingsbanen for "Take off". Flyet startede de kraftige motorer og taxiede helt op i den modsatte ende af "Runway", vendte der, bremsede, hævede omdrejningstallet, ændrede propelindstillingerne og da bremserne igen blev sluppet, skød flyet ned mod de tændte forlygter. Cirka 60 meter før lastbilernes lygter var flyet i luften og klatrede langsomt op til den flyvehøjde de skulle have. Kursen blev sat mod en lille lufthavn i Kastamonu i Tyrkiet, tæt på Sortehavskysten. Dette var en lufthavn, der ofte var blevet benyttet af "La Famiglia", som regel med netop dette fly og i forbindelse med smugling af velhavende flygtninge og immigranter. I lufthavnen var flyet og piloterne kendt af både flyveledere og embedsmænd, som havde et nært samarbejde - og afhængighedsforhold med dem.

Da flyet var landet, taxiede det over til og ind i en tom hangar, hvor alle aktiviteter ville være skjult for andres øjne. Her blev flyet tanket op og de sidste justeringer og forberedelser til droppet af bomben blev foretaget. Der blev udfærdiget en officiel flyveplan og sideløbende med dette, planlagde man den rute flyet reelt ville tage indtil droppet af bomben og den efterfølgende rute væk fra dropzonen. Efter droppet, ville flyet dreje skarpt mod vest ind over den sydlige del af Ukraine, videre ind over Moldova og Rumænien, inden man ville lande i Serbien på en lille landingsbane i et område, der stadig var delvist i hænderne på en milits, der i forbindelse med mange våbenhandler op gennem tiden var "La Famiglia" meget venligt stemt. Flyet ville højst være 15-20 minutter i Russisk luftrum. Efter at alle forberedelser var færdige, ventede man kun på "GO" signalet fra "La Volpe", der lige her og nu helt havde overtaget beslutningsprocessen efter den gamle Don. "La Volpe" ventede udelukkende på et signal fra sine folk på jorden i Stefanidinodar. Et signal der viste, at de var klar til lasermarkering af målet og at Lev Mogilevich med meget stor sandsynlighed var i komplekset.

"La Famiglia" var nu klar til at smide en meget stor bombe ned over Lev Mogilevich's hovedkvarter i den lille by i nærheden af Rostov-on-Don. Beboerne i den lille søvnige turistby og forstad Stefanodinodar ved det Azovske hav anede intet og åndede i fred og ro. Men "La Famiglia" var ved at svare massivt på Lev Mogilevich's krigserklæring og fjendtlige forsøg på at overtage den del af "La Famiglia's" aktiviteter, som Giovanni Ferrucci havde stået for!
Forfatterbemærkninger
Klædt på til krig

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/08-2018 20:53 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1189 ord og lix-tallet er 46.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.