Det italienske arkiv

Kapitel 29 - Robert Svenson


1 år siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner drama i luzern

2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
1 måned, 29 dage siden
2Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
2 måneder, 3 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
2 måneder, 3 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
3 måneder, 29 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
4 måneder, 26 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
6 måneder, 8 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
6 måneder, 15 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
6 måneder, 15 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
6 måneder, 16 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
6 måneder, 23 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
7 måneder, 5 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
7 måneder, 10 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
7 måneder, 14 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
7 måneder, 18 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
7 måneder, 21 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
7 måneder, 23 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
8 måneder siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
8 måneder, 4 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
8 måneder, 5 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
8 måneder, 11 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
8 måneder, 12 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
8 måneder, 22 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
8 måneder, 22 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
8 måneder, 25 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
8 måneder, 29 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
9 måneder, 2 dage siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
9 måneder, 15 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
9 måneder, 16 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
9 måneder, 23 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
9 måneder, 25 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
9 måneder, 27 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
10 måneder siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
10 måneder, 1 dag siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
10 måneder, 1 dag siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
10 måneder, 3 dage siden
17Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
10 måneder, 5 dage siden
2Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
10 måneder, 6 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
10 måneder, 13 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
10 måneder, 14 dage siden
2Og jeg ser dig
og jeg ser på dig · du - min evige stråle af lys · du - som forsøder ... [...]
Digte · drømmen om
10 måneder, 15 dage siden
8Dødelige ord
Min gamle mor på 92 har mistet lysten, · lysten til at leve sit lan... [...]
Digte · ordets magt
10 måneder, 21 dage siden
3Fake news
falske nyheder · fiktive sandheder · bevidste løgne · misinformation · fo... [...]
Digte · medier, sociale medier
10 måneder, 23 dage siden
5Den dyrebare flamme
Vi længes inderst inde · de fleste os · efter at være sammen · med et m... [...]
Digte · normer
10 måneder, 26 dage siden
7Når noget er værd .
Når noget er værd at tænke på, · så tænker man på det. · Når noget er... [...]
Digte · accept
10 måneder, 28 dage siden
6Det glade forår
Han er derude og venter på, · at han skal møde dig, · men du kan ikke... [...]
Digte · hjertevarme
11 måneder siden
7Når tabu'er bliver tabu
Alt skal siges og intet må forties, · alt skal vendes og intet må g... [...]
Digte · livet on-line
11 måneder, 3 dage siden
4Tid
God vind i sejlet på livets lange tur, · husk at tiden ikke kun mål... [...]
Digte · tidens gang
11 måneder, 7 dage siden
3Renewable
renewable er nu det nye ord · så plast er ikke lige mit bord · jeg di... [...]
Digte · tidsånden
11 måneder, 10 dage siden
3En tur til bageren
Selv om indkøb til husholdning aldrig har været min stærke side, ... [...]
Blandede tekster · rugbrød
11 måneder, 12 dage siden
2Brugt, misbrugt, udnyttet og ydmyget
Er det selv at være · det samme som at være · on-line? · Er den måde vi... [...]
Digte · perception
11 måneder, 12 dage siden
1Politiske digte
Det starter som et spørgsmål · fortsætter som tanker - indtil · man l... [...]
Digte · meninger
11 måneder, 12 dage siden
1Cancer
kæmper kampen · så evigt længe · ser direkte ind i døden · ind i djævle... [...]
Digte · livskamp
11 måneder, 12 dage siden
4Selv i paradiset var der en slange
De kommer krybende frem fra mørket, · sniger sig langsomt ind i hov... [...]
Digte · magtkamp
11 måneder, 13 dage siden
4Man får ar
Det er så evigt svært nogen at miste, · tro mig på mit ord - jeg ha... [...]
Digte · at miste
11 måneder, 26 dage siden
1Nystart
Der er en derude for alle, · så du behøver ikke at falde, · elsker, k... [...]
Digte · nystart
11 måneder, 26 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 29 - Robert ...
Robert kunne ikke slippe denne mærkelige fornemmelse i maveregion... [...]
Romaner · drama i luzern
1 år siden
3Nu på slankekur
Minder popper op i hovedet på mig, · min mor der glad disker maden ... [...]
Digte · madminder
1 år siden
5Irrationel
Jeg går langsomt ud i vandet, · for at svale kroppen, · rense krop og... [...]
Digte · utryghed
1 år siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 28 - Lidt ud...
Ved landingsbanen på den nu nedlagte luftbase lidt udenfor Al Had... [...]
Romaner · bomben
1 år siden

Puls: 38,6

Publiceret: 3
Afgivet: 18
Modtaget: 9
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Robert kunne ikke slippe denne mærkelige fornemmelse i maveregionen, den sad der, sad og ulmede og havde gjort det lige siden han første gang i toget tilbage til Schweitz havde set de fem USB-stik i cigaretetuiet. Det havde fra første øjeblik været en løs ende, der var uden for hans kontrol. Nu havde han godt nok fået en aftale med Lev Mogilevich, men det var en farlig mand at gøre forretninger med og der var med sikkerhed også andre, der ville have fat i USB-stikkene. Gennem sin kontakt, havde han på kirkegården aftalt en overlevering af de fem USB-stik mod de 200.000 USD. Allerede sent næste aften ville bytteforretningen finde sted.

Efter sin morgen løbetur og på vejen tilbage til sin lejlighed, købte Robert friskt morgenbrød og en avis og glædede sig til sit brusebad og en stille formiddag, hvor han ikke havde nogen planer. Som rutine tjekkede han vejen og omgivelserne ved lejligheden inden han gik op, slog alarmen fra og gik ind. Før han tog sit brusebad satte han kaffe over, dækkede sirligt og pertentligt bordet med kop, underkop, et lille skærebræt, smørekniv, teske og en serviet, avisen lagde han stadig sammenfoldet ved siden af opdækningen. Selv her i de små dagligdags gøremål var han meget omhyggelig med sine forberedelser. Hans brusebad foregik ligeledes på en meget metodisk og effektiv måde, der tydeligvis var en fast rutine. Med en stor blød vaskeklud gik han i gang, først gøre hele kroppen våd, så vaske håret, skylle håret, derefter sæbe arme og overkrop ind, skylle overkrop og arme, sæbe underkroppen ind, skylle underkroppen og til sidst lukkede han for det varme vand og skyllede hele kroppen med iskoldt vand. Dernæst frotterede han sig grundigt igen ovenfra og nedefter, redte sig, så blev barbersæben påført og han barberede sig med lange præcise strøg og sluttede af med en aftershave. Inden han tog tøj på beundrede han sig i det store spejl på badeværelset, rullede han sig under armene med en dyr "Roll-on" samme serie som aftershaven og påførte sig en herreparfume fra samme serie på bryst, overarme og lår. Han sluttede af med at rydde pernittent op på badeværelset. Da han havde iført sig rent tøj fra top til tå, hentede han brødkurv, kaffe i en termokande, juice, smør og pålæg fra køleskabet, så satte han sig ind til bordet. Da han metodisk og i ro og mag havde spist sin morgenmad, og mens han sad og nød en ekstra kop kaffe foldede han avisen op på bordet ved siden af sig.

Straks han så forsiden isnede det kriblende ned ad ryggen på ham, billedet og overskriften der på forsiden stirrede på ham, overvældede ham med kulde og isninger, der krøb og kriblede helt ud i hans fingerspidser og ned i hans fodsåler. Billedet af hans mellemmand Brunner stirrede fra forsiden lige på ham fra et arkivbillede, over billedet stod en fed overskrift:

"Forretningsmand overfaldet og bortført på åben gade i centrum af Luzern!"

Under billedet og som billedtekst stod der: "Arkivbillede af Alois Brunner, der er en forretningsmand, der foretrækker at holde sig udenfor offentlighedens søgelys og er kendt for til tider også at beskæftige sig med dubiøse og tvivlsomme forretninger." Han læste omhyggeligt hele artiklen, der i detaljer refererede vidner, der havde set, hvorledes Brunner om eftermiddagen dagen inden var blevet slået ned på et travlt fortov i centrum, dernæst trukket ind i en mørk lukket kassevogn ad sidedøren og med hvinende dæk kørt væk. Politiet stod på nuværende tidspunkt helt uden spor.

Robert sad længe og tænkte situationen igennem, han gennemspillede og gennemtænkte forskellige chenarier og han savnede sin ven John, der altid havde været mere rådsnar end ham, når der opstod uventede og uforudsete situationer. Han tænkte langsomt og metodisk det hele igennem - igen og igen.

Hvem var bortførerne? Det kunne ikke være Lev Mogilevich og den russiske mafia, for de ville ikke risikere noget i forhold til den aftale om udveksling af penge og USB-stik, som de sammen havde aftalt til at skulle foregå den efterfølgende aften. Samtidigt vidste Mogilevich, at der var taget forholdsregler til at sikre, at han - Robert - ikke kom noget til. I modsat fald ville alle oplysninger i USB-stikkene tilfalde Europol og dermed så at sige alle internationale politimyndigheder. Jo mere han tænkte det hele igennem jo mere sikker var han på, at det var organisationen bag Giovanni Ferrucci, der havde bortført hans mellemmand Brunner. Når han var bortført, så var det med sikkerhed af den grund, at man ville have oplysninger ud af ham. Man ville lægge så stort et fysisk og psykisk pres på ham, at han røbede alt hvad han vidste, derefter ville han være nytteløs og blive dræbt. Grundet deres mangeårige samarbejde, havde Brunner hans adresse, billeder af ham og ikke mindst kendskab til hvilke pengeoverførsler, der i de sidste år var sket og til hvilke konti de var sket. Roberts liv ville her i Luzern være i akut fare. Han måtte skyndsomst tage modforholdsregler - men hvilke?

Det første han gjorde var at kontakte en ejendomsmægler og sætte sin lejlighed til salg på markedet. De aftalte et møbleret salg og at ejendomsmægleren allerede næste dag kunne få nøglerne og besigtige lejligheden. Til ejendomsmægleren oplyste han, at han grundet forretninger allerede næste dag ville være nød til at forlade Luzern. Nøglerne, en fuldmagt og papirerne på lejligheden ville grundet tidsnød blive sendt med en kurer til ejendomsmægleren. Prisen på lejligheden ville de efter at ejendomsmægleren havde set lejligheden og beliggenheden kunne aftale telefonisk.

Dernæst opsøgte han den advokat, som han gennem mellemmanden havde deponeret et af de kopierede sæt af USB-stikkene hos. Mod forevisning af sit Schweiziske ID fik han uden besvær den store kuvert udleveret. Kuverten deponerede han efterfølgende i sin bankbox, som han med sikkerhed vidste, at Brunner ikke kendte noget til. Kuverten ville være for farlig at have på sig eller at have liggende. De 5 originale USB-stiksæt havde han, inden han gik i gang med sine gøremål, gemt i det hule rør op til sadlen på sin cykel. Sættet var nød til at være tilgængeligt sidst på eftermiddagen den næste dag, hvorfor han også købte en pakke cigaretter og fyldte i cigaretetuiet, som han så bar i lommen.

Slutteligt gik han hen i en filial af sin bank og opløste de to konti, som Brunner med jævne mellem havde brugt. Saldoen på de to konti bad han om at få overført til sin nummerkonto på Antillerne, bankassistenten fortalte med et slet skjult smil, at en hasteoverførsel til udlandet var temmelig dyr, da Robert forespurgte, kunne bankassistenten oplyse, at det kostede 15 % af den samlede saldo på de to konti, en ekstra omkostning på i alt lidt over et hundrede og tolv tusinde schweizerfranc. Næsten det samme beløb, som han havde fået for likvideringen af Giovanni Ferrucci, den sidste måneds arbejde.

Da han sidst på eftermiddagen kom tilbage til sin adresse, bemærkede han, at der stod en mand og røg en cigaret i en portindkørsel overfor hans opgang. Manden stod og prøvede at gøre sig så usynlig som muligt, men det var tydeligt, at han meget opmærksomt holdt øje med både opgang og vinduer til Roberts lejlighed, en enkelt gang besvarede han et mobilopkald og nikkede flere gange under samtalen, Robert kunne ikke høre ordene. Robert skjulte sig og holdt længe øje med manden, med bilerne der var parkeret på gaden og med vinduerne oppe i lejligheden. Da han var overbevist om, at manden var alene og at der ikke sad nogen i en parkeret bil eller var nogen oppe i lejligheden gik han ind i en opgang fire huse fra, hvor manden stod og observerede, her gik han gennem kælderen om i baggården og via et par plankeværk hen til bagsiden af den ejendom, hvor den observerende mand stod. Han undersøgte kort bagsiden og ventede lidt, mens en beboer kom ud af opgangen og gik ud af porten. Så gik han selv ud af porten og idet han kom forbi manden, slog han ham bevidstløs med et velrettet håndkantslag i nakken. Han greb den bevidstløse mand inden han ramte jorden og trak ham om i gården og hen til et træskur, der var aflåst med en billig hængelås. Her trak han hurtigt den bevidstløse mands livrem af og førte den gennem bøjlen på hængelåsen. Nu kunne han med et hurtigt og kraftigt træk nedad bryde låsebøjlen fra låsehuset. Han trak hurtigt den bevidstløse mand ind i skuret, hvor han gennemsøgte ham og fra hans lommer tog han en Beretta 92FS pistol, en dertil hørende lyddæmper, en tveægget kniv, en mobiltelefon og en tegnebog. I tegnebogen kunne han se, at manden hed Pietro Patrone, Robert var nu helt sikker, manden kom fra Ferrucci's organisation.

Det var tydeligt, at skuret blev brugt af en ejendomsfunktionær, idet der stod en havetraktor midt på gulvet, der hang haveredskaber på væggen og i et lille hjørne af skuret var der indrettet et lille værksted med høvlebænk, skruestik og håndværktøj hængt op på væggen. Robert trak den bevidstløse mand hen til værkstedshjørnet, stoppede en klud i munden på ham og bandt den ene arm fast til høvlebænken og satte hånden på den anden arm fast i skruestikken. Da manden begyndte at komme til sig selv, så han sig først hjælpeløst omkring og forsøgte derefter vildt at vriste sine arme løs, men han sad uhjælpeligt fast. Robert spurgte på engelsk, om han ville fortælle ham hvorfor han observerede lejligheden overfor, for at understrege alvoren i spørgsmålet, strammede Robert skruestikken endnu mere. Manden skreg vildt, men grundet kluden i munden, kom der ingen lyde ud af skuret. Da manden var faldet lidt til ro, spurgte Robert igen det samme spørgsmål, manden nikkede samtykkende. Robert afhørte den nu samarbejdsvillige mand i 10-15 minutter og erfarede således, at Brunner var død under deres afhøring af ham, men inden han døde, havde han givet dem en række navne på folk, som kunne have medvirket til angrebet på Ferrucci villaen.

Da Robert var tilfreds, spurgte han kort til koden på mandens mobiltelefon, og knap havde han svaret, slog Robert kort, hårdt, præcist og med håndkanten manden lige bag øret. Robert vidste af erfaring, at slaget ville medføre en massiv blødning i hjernen og indenfor et par minutter døden. Liget smed Robert, efter at have fjernet alt, der på nogen måde kunne identificere ham, op i en container i gården. Robert lænede sig ind i åbningen på containeren for med hænderne at rokere på indholdet og dermed skjule liget under nogle stykker storskrald og nogle sække. Fordi Robert boede lige overfor, vidste han, at containerne i gaden ville blive tømt om to dage og inden man på affaldsdepotet ville finde liget og muligvis tilordne det til containerne fra denne bestemte bydel, ville der gå op til fire dage. På det tidspunkt ville Robert være langt væk fra Schweiz og kun bruge sin schweiziske identitet i forhold til ejendomsmægleren. Det var i det hele taget tvivlsomt, om manden ville blive identificeret i flere måneder, idet Robert fra mandens tegnebog vidste, at han kom fra Abruzzo i Italien.

Robert var næsten sikker på, at politiet ikke ville forbinde manden med Robert; det var noget helt andet med de øvrige medlemmer af det team manden var en del af. Robert måtte gå i offensiven!

Robert var stor modstander af hurtige beslutninger og handlinger, modstander af at agere på en baggrund af efterretninger, der ikke var fuldstændige. Han var vant til lange forberedelser, grundige observationer, mange efterretninger og ikke mindst at kunne reagere på viden og de ting han havde fundet ud af. Men han kunne og måtte nu gribe tilbage på sin militære træning og viden som observatør, spotter og sabotør.

Fra sin afhøring af den afdøde mand, der havde stået og observeret Roberts lejlighed, vidste Robert, at teamet holdt til i et nedlagt automobilværksted i udkanten af Luzern. Et lille sted med en enkelt tapsøjle, et lille kontor, et toilet og et lille værksted. Et af de steder, der efterhånden var overhalet af tiden, ikke mere var lønsomt og derfor var lukket og nu stod og forfaldt. Det var her Robert ville slå til mod teamet fra Abruzzo.

Han gik ud af porten og undersøgte atter vejen, opgangen og vinduerne i hans lejlighed. Der kunne jo være kommet andre i mellemtiden, men det var ikke tilfældet og han gik op. Han slog alarmen fra og da han kom ind, kunne han på alarmen kunne han se, at der ikke havde været forsøg på indbrud, men det fremgik tydeligt af kameraovervågningen, at der havde været to mand oppe for at undersøge døren, de havde endog lagt øret til døren og lyttet efter aktivitet i lejligheden. Robert gik hurtigt og effektivt i gang med at pakke alt ned i fem store flyttekasser, som han havde liggende sammenklappede i værkstedsværelset. Han havde ikke mange billeder eller personlige ting i denne lejlighed, de få ting der var blev pakket ned, alt hans tøj og alle hans sko, begge hans computere med diverse ledninger, den ekstra harddisk, diverse dvd'er og cd'er, alt fotoudstyr, alle hans papirer, en del af hans specialværktøj og ikke mindst en uanseelig lidt flad stålkasse på cirka 12 cm x 35 cm x 50 cm, der var skjult under tre løse gulvbrædder i værkstedet. Det var her i denne kasse, han havde alle ting omkring hans forskellige identiteter, pas, dåbsattester, navneattester, kørekort, kreditkort, kontokort, skøder, identitetskort, forskellige former for billede ID, halvtreds tusinde euro i nød kontanter og en kraftig 9 mm Glock 19 compact pistol med lyddæmper. Det var også her nøglerne til hans forskellige bankbokse lå.

Efterfølgende ringede han til den rengøringsdame, der hver uge kom og gjorde rent i lejligheden. Han fortalte hende, at han akut var nød til at overtage et job i Paris og derfor måtte sætte lejligheden til salg. Han bad hende om senest i løbet af den næste uge, at gøre hele lejligheden meget grundigt hovedrent. Alle flader skulle vaskes af, skabe skulle vaskes ud indvendigt, der skulle støvsuges og vaskes gulve grundigt overalt og indholdet i alle skabe skulle vaskes af. Hun var meget ked af at miste arbejdet, der uden om skattevæsnet havde givet hende en god ekstraindtægt. Men hun blev dog meget glad, da Robert fortalte, at han grundet det faktum, at han altid havde været glad for hendes arbejde, straks ville overføre 5.000 schweizerfranc, dette ville være betalingen for hovedrengøringen og samtidigt en form for fratrædelsesgodtgørelse. Når hun var færdig med hovedrengøringen, skulle hun på normal vis slå alarmen til, idet ejendomsmægleren havde koden. Nøglerne skulle hun smide i Roberts postkasse ved opgangsdøren. Straks Robert havde lagt røret på, overførte han via sin mobil de 5.000 schweizerfranc til hende. Han kendte hende som pålidelig og var ikke det mindste i tvivl om, at de ønsker han havde fremfør ville blive fulgt til punkt og prikke.

Klokken var efterhånden blevet ni om aftenen og nu begav Robert sig hen til Europcar's filial i Luzern, der havde døgnåbent og her brugte for sidste gang Pieter Neimhagens pas, kørekort og kreditkort til at leje en VW Passat stationcar. Han kørte efterfølgende tilbage til lejligheden, igen kontrollerede han grundigt, om der var kommet en anden observatør, der fra skyggerne observerede hans lejlighed. Han kontrollerede ligeledes, at der ikke var folk i nogen af de parkerede biler. Det var der ikke og han hentede hurtigt de fem flyttekasser ned i bilen, hvor han havde lagt bagsæderne ned. Enkelte ting fra kælderrummet kom også ind bag i bilen og hans MB cykel blev spændt bag på bilen med et aflåseligt cykelstativ, som han havde liggende i kælderen. Cyklen blev forsvarligt låst fast til stativet med en kraftig kædelås. Han havde ikke tid til vemod eller sentimentalitet ved for altid at forlade lejligheden.

Nu kørte han bevæbnet med sin egen Glock og den dræbte italieners Beretta ud mod den nedlagte servicestation. Da han ankom, parkerede han i god afstand oppe i en tværgående gade. Henne ved bygningen brugte han lidt tid på at undersøge omgivelserne, først i en lidt større afstand og senere nærmere. Der var ingen vagt eller vagter ude, men foran bygningen stod to biler, en mørk kassevogn med schweizisk nummerplade og en mellemstor Alfa Romeo med italiensk nummerplade. Han gik helt tæt på og smugkiggede ind af et meget smudsigt vindue. Indenfor kunne han se tre mand, der sad ved et spinkelt stålbord, hvorpå der stod fire glas. Han gik på grund af glassene ud fra, at der var fire mand inde i bygningen. Men hvordan skulle han få dem samlet ud? Så kom han i tanke om den dræbte italieners mobiltelefon og tog den frem. Han gik ind på opkaldslisten og mens han observerede ind af vinduet, gjorde han telefonen ren for eventuelle fingeraftryk og dna-spor. Han gik behændigt ind på opkaldslisten og ringede til det sidste nummer, der havde ringet telefonen op.

Inde ved bordet så han den ene af de tre mænd række ud efter den telefon, der lå fremme på bordet og nu summede som en vred hveps. Robert hørte i den mobil telefon han holdt tydeligt, at manden svarede. Nu lavede Robert nogle mærkelige strubelyde og kvælningslyde ned i telefonen, han bankede den et par gange ned mod fliserne under sig, inden han med foden knuste telefonen. Manden, der havde siddet ved bordet og taget imod opkaldet, rejste sig hurtigt fra bordet, råbte op og gestikulerede vildt fægtende med armene. Den fjerde mand kom frem og sammen løb de alle mod døren.

Robert stod i skyggerne fra gadelygten mellem hushjørnet og døren, da de kom ud og løb hen mod de to biler. Lige så snart alle fire var fri af døren, trådte Robert frem og skød med den døde italieners Beretta de to bagerste mænd. Han gjorde det med lyddæmperen på og inden de to forreste overhovedet havde opfattet situationen og vendt sig om, var de to bagerste italienere døde. Det sidste de to forreste af den gamle Don's folk så i deres liv var en mørk skikkelse, der fra skyggerne pegede på dem med en ni millimeter pistol - måske opfattede de også mundingsglimtet.

Robert var meget tilfreds med sig selv og den måde aktionen var forløbet på. Han slæbte de fire døre døde ind i bygningen igen og gennemgik kort bygningen og lommerne på de fire døde for eventuelle ting, der kunne bruges. Det eneste han dog tog med sig, var et visitkort fra et firma i Abruzzo - Abruzzo Proprietà af 1948. Af en eller anden uvis grund, mente han at dette visitkort var vigtigt, at det ville komme ham til gode senere. Da han gik ud af bygningen slukkede han lyset, lukkede døren og gik over til tværgaden og sin lejede bil. Klokken var nu over tolv om natten og han kørte udenfor byen til en rasteplads med udsigt ud over søen og ind mod lysene fra Luzern. Han parkerede lidt afsides, åbnede vinduerne lidt, låste dørene indefra, indstillede ryglænet til sovestilling, lænede sig tilbage og faldt hurtigt i søvn.

Robert sov uroligt den nat, flere gange vågnede han og steg ud af bilen for at undersøge omgivelserne. Der var intet at se ud over to lastbiler, der var parkeret for natten. Dette foruroligede på ingen måde Robert, idet det var et meget almindeligt syn på de små rastepladser udenfor byerne. Klokken otte gik han over til rastepladsens toilet og friskede sig lidt op. Selv efter at have fået vand i hovedet følte han sig beskidt, han hadede disse rastepladstoiletter, der lugtede af gammel urin, havde fedtede håndvaske og flød med papir fra servietdispenserne. Han skulle have hele dagen til at gå, således at han denne aften kunne lave den ombytning, der var aftalt med Lev Mogilevich - de fem USB-stik med den nye kode mod de aftalte 200.000 USD.

Robert brugte dagen på at planlægge og arrangere sin tur til Barcelona. Han havde tænkt sig at køre til Lyon, hvor han ville aflevere den i Pieter Neimhagens navn lejede bil og betale kontant. Ved et andet biludlejningsfirma i Lyon ville han så leje en anden bil i sin schweiziske identitet, inden han ville køre over Montpellier til Spanien, hvor han havde tænkt sig at krydse grænsen ved Le Perthus på sin vej til Barcelona. Undervejs ville han overnatte i et hotel i Lyon. Han ville bruge sin schweiziske identitets navn i Lyon.

Da klokken nærmede sig syv om aftenen, kørte Robert atter fra rastepladsen og ind til Luzern. Han havde god tid og var sikker på, at teamet fra Giovanni Ferrucci's organisation ikke kunne være erstattet endnu. Hvis han var heldig, så var de oplysninger teamet havde presset ud af hans mellemmand - Brunner, ikke en gang blevet rapporteret videre til organisationens overordnede i Abruzzo. Men som udgangspunkt gik Robert ud fra, at teamet havde rapporteret oplysningerne videre og at teamet ville blive erstattet. Han gjorde det efter sin gamle makker John's devise "BETTER SAFE THEN SORRY".

Han parkerede i et P-hus og tog ind på den hyggelig Restaurant zum Rebstock, der lå i forbindelse med Hotel zum Rebstock i St. Leodegarstrasse inde i midtbyen, hvor han vidste, at de serverede de mest vidunderlige schweiziske egnsretter. Han satte sig og bestilte en Olma pølse på hele 220 gram, dertil en dejlig krydret rösti og den traditionelle schweiziske løgsovs. Til dessert eller nærmere som en efterret fik han "Vogeheu", en fransk toast med kanel og sukker, gavmildt garneret med lækre og søde rødvins blommer. Da klokken var omkring halv ti betalte han kontant og gik til fods ned til søen, en lille gåtur på omkring 5 minutter. Han vidste, at Lev Mogilevich's folk ville komme til udvekslingen klokken halv elleve og han ville have en god observationsplads inden de kom.

Robert havde placeret sig lidt oppe i parken, der skrånede ned mod søen og den promenade, hvor udvekslingen var aftalt. Herfra havde han et godt udsyn over den oplyste promenade, samtidigt med at han stod i mørket op ad en stor træstamme. Klokken halv elleve kom to mænd gående og stoppede op på det aftalte sted, med sig havde de hver en dokumentkuffert. Robert observerede de to mænd i fire fem minutter inden han langsomt gik ned ad skråningen mod dem. Nede hos de to mænd gik han frem til dem og gav sig til kende. De to mænd nikkede afmålt til ham og bad om at se USB-stikkene. Robert tog cigaretetuiet med de fem originale stik frem og rakte det til dem. Den ene mand åbnede sin dokumenttaske og blotlagde en lap top. Han tændte for den og satte derefter det ene stik ind i siden af computeren. Efter få sekunder tonede en dialog boks op, der spurgte efter den 16 cifrede kode. Robert bad mændene om at notere koden ned, efterhånden som han fra sit hukommelseshus gav dem de seksten cifre. Mændene kontrolerede omhyggeligt at koden virkede på alle fem USB-stik, derefter kiggede de lidt ind til indholdet af stikkene på vilkårligt valgte steder. Til sidst nikkede de en form for OK til Robert og gav ham den anden kuffert. Robert åbnede kufferten og kontrollerede de sirlige bundter med 100 dollar sedler - i alt 200.000 USD. Det var i orden og han vendte kort rundt og gik hurtigt op ad græsplænen mod midtbyen. Oppe i mørket vendte han sig kort og så sig tilbage. De to mænd gik rask til hen ad den oplyste promenade.

Robert hentede bilen i P-huset og kørte straks ud af byen med retning mod den franske grænse, med retning mod Lyon.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/08-2018 21:35 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 3923 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.