3Okay okay boys - Kap. 10: Sandet. Januar 19...
Hun følges med Alex hjemad, han bor alligevel på vejen til Classe... [...]
Romaner · hash nedtur
6 måneder, 9 dage siden
0Okay okay boys - Kap. 6: Krigeren. December...
Han har taget hende med i skoven, selvom det er vinter. Er rigtig... [...]
Romaner
6 måneder, 11 dage siden
0Okay okay boys - Kap. 5: Hanekammen
De skal på besøg hos Jeanett. Brorens kæreste har inviteret foræl... [...]
Romaner
6 måneder, 13 dage siden
3Okay okay boys - Kap. 4: Benet
Hun kan gå ned til det besatte hus i Viborggade på ti minutter. H... [...]
Romaner
6 måneder, 16 dage siden
4Okay okay boys - Kap. 3: Flammen
Hun er begyndt at stå op, når der er mad. Altid kl. 17.30. Præcis... [...]
Romaner
6 måneder, 18 dage siden
4Okay okay boys - Kap. 2: Stoppestedet
Bålene brænder stadig udenfor Hesten. Hun går ad Vesterbrogade in... [...]
Romaner
6 måneder, 22 dage siden
5Okay okay boys - Kap. 1: Hesten. November 1...
Hun står foran spejlet. Skal ud snart. Bliver nødt til det. Hun k... [...]
Romaner
6 måneder, 26 dage siden
8Tidsploven
Tiden træder ud af det ene minut og · trækker det næste med sig. · Pl... [...]
Digte
7 måneder siden
6Okay okay boys - Prolog: 1978. Barnet i spe...
Hun var fem år, da hun fik sit første glimt af, hvordan det var a... [...]
Romaner
7 måneder, 4 dage siden

Puls: 6,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 1
Lise Hendriksen Lose (f. 1973)
Bålene brænder stadig udenfor Hesten. Hun går ad Vesterbrogade ind mod byen. I sidegaderne ser hun panserne holde og afvente i deres blå Transitter. Hun kan høre brandbiler nærme sig. Det er et okay tidspunkt at tage hjem på. Gider ikke at blive anholdt.
   Hun går, indtil hun finder et sted, hvor busserne stadig kører og stiller sig i læskuret. Ryger. Tjekker på klippekortet, om hun kan nå at køre hjem på samme klip; hun vil prøve, ligegyldigt hvad.
   En ung fyr med lyst, halvlangt hår og joggingbukser stiller sig ved siden af hende, typisk Vesterbrodreng.
   "Hvad laver en sød lille pige som dig her, helt alene?" spørger han. Ironien krøller slet skjult i hans mundvige.
   Sød lille pige? Narrøv! Hvem fanden tror han, at han er? Hun har hørt det før. Lille pige, stille pige. Hun er så stille. Hun skal sige noget mere. Sig noget, Pjerrot.
   Ordene kommer. Som fra en sprængt dæmning vælter de ud af et hul i hende. Det sker med jævne mellemrum. Råddent vand. Hun ved, hvordan hun skal blive hørt. Hvad der tænder blikket i mænds øjne. Hvad der tænder for vreden i dem, vreden der fokuserer på hende. Hun er ikke dum. Har aldrig været dum. Hun ved, hvordan hun kan smadre deres ansigt uden at slå. Ved, hvor hun skal sigte, for at det gør ondt på den rigtige måde. Og får dem til at se på hende. Det er egentlig ikke så anderledes end den måde, de ser på hende, når de ville bruge hende til noget andet. Hun taler længe. Taberrøv. Kigger ham i øjnene, imens hun sigter og rammer. Ordene skærer sig roligt gennem luften og snitter ham tydeligvis. Hun hæver øjenbrynet i foragt. Forpulede mænd. Hun taler videre med et krusende hånligt smil. Ordene kommer i en rolig strøm. Stopper. Skal han have mere? Lille lort. Forpulede taberrøv!
   Han står et øjeblik uden at sige noget. Vakler lidt. Havde ikke set den sidste uppercut komme. Ser undrende på hende, ikke mere end et halvt sekund. Stadig med undrende udtryk i ansigtet hopper han op og tager fat i kanten af læskuret, svinger sig frem og sparker hende med flad fod over kindbenet. Stille og roligt. Han har kondisko på. Ikke ordentlige støvler, der kan noget.
   Og vreden kommer som en bred, tilfredsstillende lavabølge, skyllende op fra baghovedet. Hendes brystkasse bliver fyldt ud af den. Tiden går i stå. De stirrer på hinanden i en evighed, der varer et øjeblik. Han halvt med siden til. Hun med front mod ham. Det gjorde ikke ondt. Hun kan ikke påføres smerte; kan mærke, men ikke føle det. Vil have lov til at slås; hun vejer mere end sine 45 kg. Vil ud med det.
   Øjeblikket er stivnet. Han er stivnet, som om sparket kom bag på ham selv. Hun stirrer ham stadig i øjnene, han minder hende om et overrasket, bange dyr. Lammet.
   Så løber han. Hun løber. Efter ham. Skal have fat på ham.
   "Kom tilbage, dit forpulede svin!".
   Hun hører lyden forlade sig. Hun hader ham. Han skal ikke have lov til det. Forpulede mænd.
   Hun vil slås. Mærke knytnæveslag forplante sig i kæber, sparke med styrke, tømme maver for luft. Men der er altid nogen, der hiver hende væk og glatter ud, smiler og klapper skuldre, når hun kommer tæt på muligheden, og hun ender sprællende i armene på en, der synes, at hun er for lille og tynd til at slås.
   "Kom tilbage, din lille lort. Jeg smadrer dig!".
   Han løber, som om han har en stærk person i hælene. Forspringet øges. Hun skriger efter ham. Han kigger sig ikke tilbage.
   Han skal ikke have lov at ignorere hende. Han skal mærke hende.
   Til sidst stopper hendes ben. Han er væk. Ligesom hun selv er. Benene syrer til. Blodet dunker i halspulsåren. Møgsvin. Hun går resten af vejen til Østerbro. Skal ikke ind i en bus. Møgsvin.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 01/09-2018 20:11 af Lise Hendriksen Lose og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 651 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.