3Eftertid
Dette er kun en gåtur, fra et sted i min by til et andet. Du vælg... [...]
Noveller · ensomhed, apokalyptisk, eksistens
1 måned, 6 dage siden
3Tørke
Onitsha, Nigeria -1868. · Han har tegnet mønstre på den støvede sa... [...]
Blandede tekster · oversættelse, onitsha, karakter
2 måneder, 4 dage siden
3Narko
Det er bare en lille sprække, tænker hun, sådan på spidsen af fin... [...]
Kortprosa · eksistens, psykologi
2 måneder, 8 dage siden
7Narrativer
du græder for højt · for længe · du laver de forkerte keramikdyr · du f... [...]
Digte · tanker
8 måneder, 25 dage siden
3Rapunzel
Hun skiller dem ad i stadier, dukkerne. På den måde splintrer de ... [...]
Noveller · mennesker, psykologi, afmagt
9 måneder, 8 dage siden
4Marguerite
Allerede da Marguerite Gagnon stod i døråbningen til de Groots ko... [...]
Blandede tekster · karakter, kærlighed, eksistenser
10 måneder, 16 dage siden
2Fra Jämtland
Sofias ranglede skikkelse kastede skygger under lygtepælenes bely... [...]
Kortprosa · karakter, forhold, dystopi
10 måneder, 21 dage siden
3Den Sidste Maske: Tanya
Der var noget ganske fængende ved tyrefægtning, selvom den drabel... [...]
Noveller · dystopi, fremtid, intelligenser
10 måneder, 27 dage siden
6Djævelens sovende hænder
hun er gennemsigtig, vindomsust og luftbåren, sådan lever hun bed... [...]
Kortprosa · natur, årstid
11 måneder, 29 dage siden

Puls: 39,3

Publiceret: 3
Afgivet: 13
Modtaget: 10
Polina Slosvau (f. 1985)
Det er bare en lille sprække, tænker hun, sådan på spidsen af fingeren. Hun slikker på den uden at ømme sig. Det er lidt ligesom et papercut, lyder langt mere dramatisk på engelsk, end det rent faktisk er. Derfor ømmer hun sig ikke. Hun kigger på sin artikel, på overskriften som står med en fed type der adskiller ordene fra hovedteksten, og det giver hende næsten lyst til at hulke.

Hun lukker øjnene og slikker på fingeren igen. Den er våd allerede, men den smager ikke af blod. Måske kommer den heller aldrig til det.

Det er alligevel nok til at hun kan læse videre lidt endnu.

*

Hun hader forelæsninger, ikke fordi hun hader at lære, men fordi hun hader ikke at lære. De fumler rundt i deres fremstillinger, alle de klogeste hoveder i verden, og hun falder i søvn med armene under hagen, indtil folk rejser sig omkring hende. Nogle gange savler hun faktisk lidt, mens hun ligger der og drømmer til lyden af tomgang. Det kunne man måske mene var pinligt.

Din arrogance stinker, siger hendes allerbedste veninde. Ligesom din attitude. Så vågn dog op!

Ude på badeværelset trækker hun snittet på fingeren fra hinanden, åbner huden bare en kvart milimeter, og det føles ikke af meget, men alligevel gør det godt. Hun blinker sig vågen, tænder for vandet, vasker sig væk.

*

De mødes i læsegruppen sidst på eftermiddagen med hovederne fulde af alt og ingenting, med tekster under armene og faghypoteser voksende fra øregangene. Når de spørger hende hvad hun synes, siger hun noget som står et sted, noget man kan læse sig til, hvis man gider, og det gider man selvfølgelig ikke, hvorfor skulle hun ellers sige det?

Men tasteturene går alligevel under fingrene på dem, mens hun gnider sit fingersår mod den hårdt-vaskede nederdel, frem og tilbage, frem og tilbage. Der sker ingenting. Den slags småting heler jo hurtigt.

Bagefter tager hun en slags tissepause, hvor hun lader som om, hun har drukket for meget kaffe.

*

I bybilledet går folk i et med aftenmørket, derfor føler hun sig ikke helt så usynlig som ellers, måske fordi alle er usynlige, alle er ikke-noget, er ikke-eksisterende, det tåler hun på en måde bedre. Hun går med hænderne dybt begravet i frakkelommerne, mens hun lytter til et beat, som får hårene til at danse i nakken. Musikken kunne være smuk; i en anden verden er den smuk.

Hun skærer sin fingerspids på hobbykniven, hun har liggende nederst i lommeforet, ubeskyttet. Den er dobbelt-bladet og købt ved isenkræmmeren, og den angriber hende i tide og utide - det er utilstedeligt faktisk.

Det mindste man kan forlange, tænker hun og trykker fingerspidserne hårdt sammen om begge klinger, er vel en advarsel.

*

Hjemme i soveværelset sidder hun med teksterne lagt ud foran sig på skrivebordet. De fylder hele bordpladen, hvidt på sort og sort på hvidt, og når hun tænder skrivebordslampen springer lyset nærmest tilbage i øjnene på hende, bang, reflektion. Du er død. Hun blinker, kniber øjnene sammen.

Hendes fingerspidser er sønderskårede, ligner skærebrættet ude fra køkkenskabet, og det føles så godt at være levende, nu hvor alt andet er dødt, det føles som himmel og paradis og den totale åndsforladelse. Derfor sætter hun sig til, selvom klokken er tæt på midnat. Hun læser en eller anden overskrift og får ingen ideer, hun får ingen hypoteser, men føler sig alligevel bekræftet.

Bagefter ligger hun vågen i sin seng og kigger op i loftet. På et tidspunkt falder hun nok i søvn.

*

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/09-2018 21:40 af Polina Slosvau (polina s) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 587 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.