1Isheksen - Prolog
Værn mod kulde · 1889 · Esther · Hun havde været i kælderen efter koks.... [...]
Romaner · snedronningen, slægtsroman, familierelationer
7 dage siden
2To liv - Den syge
Det er rigtige søm og skruer, der skal opereres ind i hendes ben ... [...]
Romaner
16 dage siden
2To liv - Heksen
Vi kører forbi hans hus, når vi besøger bedstemor og bedstefar. D... [...]
Romaner
16 dage siden
1To liv - Nat hos mor
I mors soveværelse er der selvklæbende, selvlysende stjerner i lo... [...]
Romaner
20 dage siden
0To liv - Nat hos far
Hos far sover vi i køjeseng. De ryger indenfor og drikker cola, f... [...]
Romaner · barndom, søstre, handicap
20 dage siden
2Den mørke lyse skov prolog - Ny version
Der er noget ubarmhjertigt ved alt det lys i natten, alt det lys ... [...]
Romaner
7 måneder, 26 dage siden
2Da vi blev født - Prolog
Det er senere på natten, da jeg spørger mig selv igen: Hvad er du... [...]
Romaner · familierelation, handicap, comingofage
8 måneder, 22 dage siden
3Evighedslege - Den syge
Det er rigtige skruer, der skal opereres ind i hendes ben. Ikke b... [...]
Romaner · søskendeforhold, sygdom, opvækst
9 måneder, 6 dage siden
1Evighedslege - Det var bare noget, vi leged...
Da vi vågner, er vi ikke engang halvvejs. · "En hurtig kaffepause."... [...]
Romaner
9 måneder, 14 dage siden
2Den mørke lyse skov - Prolog
Det er senere på natten, da jeg spørger mig selv igen. Hvad er du... [...]
Romaner
9 måneder, 17 dage siden
3Evighedslege - Farmor
Farmors hus er ned til vandet, det glitrende og store vand, og fa... [...]
Romaner
9 måneder, 23 dage siden
4Evighedslege - De åndssvage
"Farmor er ikke rigtig klog," siger far. Sommetider kalder han he... [...]
Romaner
10 måneder, 29 dage siden
2Evighedslege - Eventyr for voksne
Når vi besøger far og Nynne er det ligesom et eventyr. Det er hve... [...]
Romaner
11 måneder, 5 dage siden
3Evighedslege - Nætter vi husker
Mor har fået en kæreste. Han kommer på besøg om eftermiddagen, og... [...]
Romaner · barndom, opvækst, familiebånd
11 måneder, 21 dage siden
2Evighedslege - Et løfte
"Det er mig, der er Sofie," siger jeg, og kørestolen kan lige nøj... [...]
Romaner · familiebånd
11 måneder, 28 dage siden
3Evighedslege - Heksen
Når vi læser eventyr er jægeren den mest uhyggelige, for han find... [...]
Romaner
1 år siden

Puls: 45,8

Publiceret: 5
Afgivet: 14
Modtaget: 7
Katrine Nørregaard (f. 1994)
Det er rigtige skruer, der skal opereres ind i hendes ben. Ikke bare noget, de lader som om. Med skruer og skinner sætte lysken på plads, og Stine er ikke bange. Måske glæder hun sig ligefrem.
   "Får hun så gaver?" spørger jeg, og mor nikker.
   "Når man har været så tapper. Så får man gaver."
   "Men hvad hvis hun ikke er? Hvis hun græder?"

Det skal foregå lige før jul. Stine må ikke blive kold, og hun må ikke blive forkølet. Hvis hun får feber. Så vil de ikke operere.
   Det er kun mor, der skal med. Og kun mor, der skal sove på sygehuset. En seng ved siden af Stines.
   "Men jeg kan bare ligge i fodenden?"
   Mor ryster på hovedet.
   "Det bliver hyggeligt hos farmor. Ned til vandet. Og bedstemor og bedstefar. Det bliver hyggeligt for dig."
   Det er over en uge, hun skal være der. Ti dage.
   "Og du kommer jo og besøger os," siger mor.
   "Det er ikke det samme," siger jeg, for det er det ikke.
   Mor hvisker: "Nu skal du være en stor pige. Mors store pige."

Vi siger farvel på parkeringspladsen. Og Stine har to jakker på. Og to halstørklæder. Åbner munden helt op, da jeg vil gi' hende et kys.
   "Du skal lukke munden," siger jeg, og hun strutter med munden, som om hun skal puste lys ud, og jeg kysser hende på læberne. De er altid meget våde.
   "Så får du gaver," siger jeg.
   Det er en taxa, der skal hente dem.
   "Nu kommer den," siger mor.
   Bedstemor holder hænderne på mine skuldre.
   "Så skal vi hjem til bedstefar. Os to."
   Og Stine skal sidde på skødet af mor i taxaen, sove i en seng ved siden af mor. Sammen med mor.

Jeg går tur med bedstefar i haven. Køkkenhaven er der kun om sommeren. Nu er der hvidt over det hele. Bedstefar lægger kabale i stuen, hænger kugler af fedt ud til fuglene.
   "Se, nu var den der!"
   Fuglehuset over havedammen. Gråspurven.
   Bedstemor laver mad og laver mad.
   "Jeg savner Stine."
   "Du ser hende i morgen."
   "Hvad tror du, de laver?"
   Bedstemor øser op på vores tallerkener. Kartoffelmos. Millionbøf. Og jeg er ikke sulten. Den røde saft i glassene.
   "Stine er jo nok træt. Det er man jo. Når man er blevet opereret."
   "Sover hun så?"
   "Det gør hun nok."

Det er ikke ligesom i gamle dage, et tuberkulosesenatorium, men lugten er den samme. Gips måske. Vi har købt en gave i kiosken, den lille babydukke pakket ind, det er mig, der bærer den, da vi skal ind på børneafdelingen. Der er kun børn her. Der er mange regler her. Hos de syge.
   Så skal man gå stille.
   Så skal man hviske.
   Ikke gå hurtigt.
   Det er her, hvor de syge bor.
   "Så er det herinde."
   Bedstemor holder hele tiden sin hånd på min skulder, holder mig fast. Jeg skal ikke være rastløs.
   Der er billede af en humlebi på døren ind til Stines stue, døren ved siden af med et æble, en orm ud af et hul i æblet. Og Stine ville måske være bange for den orm. Det siger jeg til bedstemor.
   "Så var det godt, hun fik humlebien."
   Bedstemor banker på.
   Lige dér, da hun åbner, ved jeg ikke, om jeg vil gå derind. Nu er bedstemors hånd omme bag min ryg, skubber mig frem.
   Det er to forskellige senge, den ene med et højt tremmegitter, hjul under benene, den anden magen til mors drømmeseng. Kan klappes ud og klappes sammen. De har stadig gardinerne trukket for. Også selvom det er morgen. Mor rejser sig op. Det er Stine i tremmesengen. Under dynen. Inde bag tremmerne.
   "Hej, min pige."
   Mor giver mig et knus. Taler meget stille. Næsten hvisker.
   "Hvor godt, du kunne komme."
   Jeg ser op mod sengen.
   "Sover hun?"
   Mor nikker.
   Det gør hun.
   "Vi har gave med," siger jeg.
   "Ja, sysh!"
   Mor nikker, holder en finger op foran læberne. Vi skal være stille.
   "Du kan sidde her."
   Hun slår dynen til side på drømmesengen, jeg sætter mig på kanten, gaven ved siden af. Mor og bedstemor hvisker. Der kommer lyde fra Stine i sengen, som om hun smasker. Som om hun er ved at græde. Klynker.
   "Men jeg vil gerne se hende," siger jeg, rejser mig op. Mor løfter mig. Jeg kommer alligevel til at græde, da jeg ser hende. Det må man også godt. Når nogen er blevet opereret, ens søster. Så må man gerne græde. Og det ene ben stikker ud fra dynen, er helt gult, store stykker plaster, rødt i kanterne.
   "Det bløder jo."
   "Det er meget normalt." Mor løfter mig ned. "Det er dér, de har skåret op. Sysh, nu skal du være stille."
   Først tror jeg, jeg har hørt forkert.
   "Har de skåret i hende?"
   Og mor nikker.
   Jeg sætter mig tilbage på drømmesengen. Troede bare hun var blevet opereret. Ikke at de havde skåret i hende.
   "Med en kniv?" spørger jeg.
   "Hun sov jo," siger bedstemor. "Hun kunne ikke mærke noget."
   "Så det var ikke noget særligt," siger jeg. "Hvis hun alligevel bare sov."
   Så var det ikke noget særligt.
   Hun siger lyde igen.
   "Nu vågner hun."
   Mor bukker sig ind over sengen, aer hende på kinden, bedstemor ved den anden side.
   "Lille skat."
   De siger det hele tiden. "Lille skat."
   "Er du vågen?"
   Hun begynder at græde.
   Mor siger: "Se. Katrine er her."
   Mor løfter mig op. Hvis jeg er meget stille. Så må jeg godt sidde i fodenden.
   Det lugter af det gule dernede.
   "Det er synd for dig," siger jeg. Hvisker: "Men vi har en gave med til dig." Jeg ser på mor. Bedstemor. "Også selvom du ikke er tapper. Hvis du græder. Så må du gerne få den."
   Hun holder op med at græde. Jeg pakker gaven op, babydukken, holder den op foran hende over dynen. Så hun kan se den rigtigt.
   Den er ikke særlig stor. Kan ligge ved siden af hendes hoved på puden.
   "Så kan den ligge her," siger jeg, kravler op over hendes mave. Og pludselig skriger hun. Bliver rød i hovedet. Nogen løfter mig ned.
   "Men jeg rørte hende næsten ikke!"
   "Det var lige ved såret," siger mor. "Ikke så voldsomt."
   Og Stine bliver ved med at græde.
   Jeg råber det, så hun kan høre det: "Det var ikke med vilje."
   Så kommer jeg også til at græde. Som om, det var noget, jeg gjorde med vilje.
   "Kom," siger bedstemor. Hendes hånd tilbage på min skulder. På gangen en vogn med saftevand. Kaffe til mor. Når hun er træt.
   Nu er Stine holdt op med at græde.
   "Så kom og hold hende i hånden." Mor fører min hånd ind mellem tremmerne. "Forsigtigt," siger hun, og jeg holder den meget forsigtigt. Som man skal.
   Nu sover hun igen.
   Senere er det farmor, der henter mig. Bedstemor skal hjem. Stine og mor skal blive.
   "Om et par dage," siger mor. "Så kan du besøge os igen. Mors store pige."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/09-2018 10:08 af Katrine Nørregaard og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1158 ord og lix-tallet er 16.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.