Det italienske arkiv

Kapitel 30 – En lille landsby i Appeniner bjergene


2 måneder, 3 dage siden 0 kommentarer 32 kapitler Uafsluttet Romaner ragu alla bolognese

1Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
23 timer siden
1Dette århundrede
Grådigheden der uhæmmet æder humanismen, · kendetegner starten på d... [...]
Digte · paradoks
1 dag, 21 timer siden
0Minder om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
12 dage siden
0Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
12 dage siden
4Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
14 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
18 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
22 dage siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
1 måned, 4 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
1 måned, 6 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
1 måned, 13 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
1 måned, 14 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
1 måned, 17 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
1 måned, 20 dage siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
1 måned, 21 dage siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
1 måned, 21 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
1 måned, 23 dage siden
12Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
1 måned, 25 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
1 måned, 25 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
2 måneder, 3 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
2 måneder, 4 dage siden

Puls: 86,7

Publiceret: 34
Afgivet: 119
Modtaget: 108
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde han siddet og lyttet eftertænksomt til "La Volpe" i mere end 20 minutter, for det meste havde han bare siddet og lyttet, mens hans krogede og rynkede hånd holdt sig omkring hagen. Ind imellem havde han stillet nogle enkelte spørgsmål, nogle gange for at få noget uddybet, andre gange var han selv kommet med kommentarer og ønsker.

Med en hjælpende hånd fra en af sine personlige livvagter rejste den gamle don sig nu og gik, som den trætte og gamle mand han de sidste par uger var blevet til, ind i det store mødelokale, hvor alle de øvrige "Capo Bastoner" og nogle enkelte "Capo' er" sad og ventede. Bag den gamle don kom "La Volpe" med sit listige blik gennem de tykke brilleglas. Med sin totale dedikation for "La Famiglia" og ikke mindst for at organisationen kom sejrrigt ud af denne krise, havde han med den gamle don i baggrunden taget initiativet. Den gamle don satte sig langsomt i den gamle egetræsstol for bordenden og på den lidt skæve måde han sad, var det tydeligt, at han var træt og havde smerter. La Volpe satte sig i den tomme stol ved den gamle don's højre side og rettede blikket på de andre der sad rundt om bordet. Forstørrelsen i hans tykke brilleglas gjorde, at hver og en af de andre følte sig ilde til mode, når hans blik mødte hver enkelt af dem, der nærmest stod ret rundt om bordet. Med en træt håndbevægelse bød den gamle don de andre til at sætte sig. Dernæst viste han med en træt hånd på "La Volpe's" underarm, at ordet nu var hans.

"Jeg har i dag modtaget de manglende oplysninger fra Giovanni Ferrucci's arkiv. En stor succes, men da disse var deponeret hos en advokat med en følgeskrivelse til Europol, kan vi med sikkerhed gå ud fra, at der også er andre kopier i omløb. Disse andre kopier har vi et team der arbejder med at tilvejebringe. Men vi må gå ud fra, at Lev Mogilevich's organisation også har oplysningerne. Derfor er vores aktion mod denne organisation absolut nødvendig." La Volpe stoppede op i sin talestrøm og så ud over dem alle, inden han fortsatte: "Vi er nu helt klare til at sætte aktionen i gang. Vi venter kun på, at vore observatører i nærheden af Lev Mogilevich bygningskompleks melder tilbage, at Mogilevich med al sandsynlighed er i bygningerne. Straks denne melding kommer, vil aktionen blive sat i værk." La Volpe lod denne besked synke ned i de andres bevidsthed og kunne se, at flere af de tilstedeværende sank et par ekstra gange i lyset af den forestående og meget voldsomme aktion. "Dette er ikke en hævnaktion," fortsatte han, "men en aktion der er absolut nødvendig, hvis La Famiglia skal kunne overleve!" Flere af de tilstedeværende rykkede sig lidt uroligt på stolene og La Volpe så skarpt ud over dem: "Hvis der er nogen af jer, der har spørgsmål eller betænkeligheder er det nu i skal komme frem med dem." Den lidt fedladne Capo Bastone, Vittorio Battaglia rømmede sig et par gange og spurgte så: "Vil en sådan aktion ikke give genlyd langt ind i den russiske regerings gange, måske endog skaffe os GRU på halsen? Vi ved jo med sikkerhed, at Lev Mogilevich har gode forbindelser og sikkert også beskyttelse fra den russiske regering."

La Volpe så skarpt på Vittorio Battalagna og sagde: "Du har sikkert ret Vittorio, og jeg er glad for, at du her bringer emnet frem for os andre. Jo, vi vil med sikkerhed se en reaktion fra de russiske myndigheder og sikkert også fra GRU. I første omgang vil vores angreb sikkert blive spillet ned som værende en eller anden form for uheld, men efterfølgende og i baggrunden vil det blive efterforsket af de russiske myndigheder og af GRU." La Volpes ord fik mange af de tilstedeværende til at sidde lidt uroligt på stolene. La Volpe fortsatte: "Vi har ganske simpelt meget få andre muligheder, hvis vi da i det hele taget har andre muligheder og på vores sidste møde drøftede vi alle de muligheder, der måtte være. Hvis vi ikke nu med sikkerhed dræber Mogilevich og ødelægger hele hans organisations struktur, vil de overtage alle vore mest indbringende aktiviteter og dermed ruinere La Famiglia. Vi har ganske enkelt ikke andre optioner." Den gamle don løftede hånden til stilhed og den summen, der efter La Volpe's ord havde bredt sig forstummede helt. "Lad os nu få noget at spise, og efterfølgende i stedet drøfte, hvad vi skal gøre efter vores absolut nødvendige aktion mod Lev Mogilevich," sagde den gamle don med en træt og meget gammel stemme.

Den gamle don nikkede, efter at have sagt dette, kort over til en af de vagter, der stod ved siden af en af dørene ind til lokalet. Vagten stak sit hoved ud af døren og sagde nogle ord til en person udenfor døren. Dette resulterede i, at dobbeltdøren blev slået op, og en trivelig ældre dame i en sort blank kjole og med et stort spraglet forklæde kom ind i lokalet, skubbende på et stort rullebord. På rullebordet stod der i den ene side en stabel med tallerkrner og skåle med bestik. I midten stod der en stor skål med frugt og i den anden side af rullebordet stod der vinglas og adskillige flasker med den lokale rødvin, der var også en række vandglas og en stor kande med vand afkølet med isterninger, der flød rundt i kanden. Den ældre dame stillede rullebordet over til væggen og gik atter ud. Et øjeblik efter gik døren atter op og den ældre dame kom atter ind, denne gang med et mindre rullebord. På dette bord stod to store porcelæns skåle og en brødkurv.

Den ene af skålene indeholdt frisk dampende chitarra pasta af den type, der er fremstillet med æg og som er så udbredt i hele Abruzzo regionen, men også kendt og anvendt i hele Italien - ja ud over hele verden. Brødkurven var fyldt med det klassiske brød "Pane di spiga" fra Abruzzo regieonen og var brudt i de stykker, der passede til fletningen af brødet. Den sidste skål var fyldt godt op med "Ragu' alla bolognese", den gode og klassiske italienske kødsovs. Både kødsovsens udseende og duft indikerede, at den var lavet på den helt klassiske måde for regionen:

Startet op med en "soffritto" af meget fint snittede løg, hvidløg, gulerødder og selleri. Dette var så brunet godt i en god olivenolie, inden fint håndhakket oksekød med en rimelig høj fedtprocent sammen med meget fint snittet og hakket panchetta var kommet i. Efter kødet og panchetta skinken var brunet næsten helt af, var der kommet tomatkoncentrat, lauerbærblade, timian og rødvin i. Det hele havde så simret ved lav varme i mindst 2 ½ time under ofte omrøring. Slutteligt var Ragu'en smagt til med salt, peber og en fed fløde. Det var ikke ofte man fik denne traditionelt tilberedte "Ragu' alla bolognese." På rullebordet stod også en tallerken med et stort stykke hård gedeost og et rivejern. De spisende kunne så efter egen smag tilføje denne lækre og let bitre ost.

Snart sad alle om bordet og spiste i fællesskab, snakken gik lystigt trods den meget dystre baggrund for, at de alle var samlede her oppe i den gamle don's villa i Appenniner bjergene. Der er ingen andre end italienerne der på den måde, kan bruge mad til at fordrive sorger og skabe samling omkring en fælles sag. Efterhånden som måltidet var ved at være ovre, og de forskellige sad tilbage med lidt frugt og deres vinglas, blev stemningen atter mere alvorlig. Forsamlingen drøftede mange forskellige scenarier, men ingen af de drøftede situationer indebar fiasko. Ordet var ikke i La Famiglia's vokabular.

Lige før de skulle til at bryde op, kom en af vagterne til hen til den gamle don med en mobiltelefon i hænderne. Den gamle don lyttede og bjæffede et par ord ind i telefonen, han rakte så mobiltelefonen videre til La Volpe, der tålmodigt lyttede til det, stemmen i den anden ende fortalte. Bevidst sagde La Volpe tydeligt og højt ind i telefonen: "Sæt aktionen i værk og gør det sådan, at i rammer med det første lys." La Volpe vendte sig mod de andre omkring bordet og sagde: "Nu er der ingen vej tilbage!"
Forfatterbemærkninger
dramaet spidser til

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/10-2018 18:58 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1398 ord og lix-tallet er 41.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.