Det italienske arkiv

Kapitel 32 – Stefanodinodar ved Rostov-on don ud til det Azovske hav


5 måneder, 2 dage siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner eksplosionen

4Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
1 måned, 7 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
1 måned, 14 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
1 måned, 14 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
1 måned, 15 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
1 måned, 22 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
2 måneder, 4 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
2 måneder, 9 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
2 måneder, 13 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
2 måneder, 17 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
2 måneder, 20 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
2 måneder, 22 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
2 måneder, 29 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
3 måneder, 3 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
3 måneder, 4 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
3 måneder, 10 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
3 måneder, 11 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
3 måneder, 21 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
3 måneder, 22 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
3 måneder, 24 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
3 måneder, 28 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
4 måneder, 1 dag siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
4 måneder, 14 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
4 måneder, 15 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
4 måneder, 23 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
4 måneder, 24 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
4 måneder, 26 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
4 måneder, 29 dage siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
5 måneder siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
5 måneder siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
5 måneder, 2 dage siden
17Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
5 måneder, 4 dage siden

Puls: 48,4

Publiceret: 14
Afgivet: 47
Modtaget: 52
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-Don høre et tungtlastet transportfly højt over byen. Efter at flyet havde passeret Rostov-on-Don i den på flyveplanen aftalte højde, sank flyet langsomt ned til 1.8oo meters højde og kom dermed ned på den grænse, hvor lufthavnenes radar ikke mere med sikkerhed kunne se flyet. Langsomt ændrede piloten kursen 7 grader, således at den nye kurs ville føre dem direkte ind over Stefanodinodar i 6000 fods højde. Anden piloten løsnede sin sikkerhedssele, rejste sig og gik ind i lastrummet. Her tog han den lange sikkerhedsline på og kantede sig derefter forbi stedet, hvor transportslæden med den store bombe stod. Han gik først helt ned til den bagerste lasteport og fjernede den manuelle sikkerhedsbolt, Derefter gik han tilbage til cirka midten af lastrummet, hvor han åbnede sikkerhedslåget til et lille kontrolpanel og trykkede på en af knapperne. Dernæst gik han hen til bomben og åbnede en lille låge, der var sikret med en unbrako skrue. Han satte armeringsmodulet i og trykkede på knappen, der armerede bomben. Et lille grønt lys i modulet indikerede at bomben nu var armeret. En højlydt og skinger summen fortalte ham, at den bagerste lasteport var ved at åbne sig. Inde i cockpittet mærkede piloten straks de ændrede forhold omkring air flowet rundt om flyet. Han korrigerede for ændringerne og da han fik Stefanodinodar i sigte, finjusterede han kursen således, at flyet i lavest mulige hastighed ville passere lige hen over det ret store bygningskompleks, hvor man formodede, at Lev Mogilevich havde sit hovedkvarter og hvor man formodede, at han lige nu opholdt sig.

Højt oppe i et vandtårn i Stefanodinodar sad to af La Famiglias mænd, den ene med det lasersigte, der udgjorde den vigtigste del af målsøgningsudstyret. Den anden med den radiotransmitter, der sendte oplysninger til modtagerdelen i bomben og med en kraftig kikkert, der skulle sikre at markeringen på målet sad korrekt.. Manden med lasermarkeringsudstyret havde længe fundet det punkt, han ville bruge til at markere målet. En stor vandbeholder på taget af den største beboelsesbygning i komplekset. Han havde flere gange sigtet på det og de havde gennem kikkerten set den røde lasermarkering på vandbeholderen. De var klar til aktionen. Da de efter en kort ventetid hørte flyet, markerede de målet og holdt lasermarkeringen støt på vandbeholderen.

Inde i lastrummet udløste 2. piloten nu en faldskærm, der hurtigt foldede sig ud bag flyet. På grund af den bremsede transportslæde, hang den udløste faldskærm som en ballon efter flyet. Anden piloten holdt nu meget nøje med et rødt lys på indersiden af flyets skrog, tæt ved den nu åbne lasteport.

Pludseligt lyste lampen grønt og han løste bremsen til transportslæden med et tryk på en knap i panelet. Faldskærmens trækkraft trak nu transportslæden ud af lastelugen, men idet transportslæden gled ud, gik der noget galt. Et hjørne på transportslæden fangede anden pilotens lange sikkerheds line og trak ham med ud. Den stålbøjle, der holdt sikkerheds linens anden ende, blev revet løs og da anden piloten med et vanvittigt udtryk i øjnene blev trukket skrigende med transportslæden ud, kilede stålbøjlen sig fast i en af hængslerne til lastelugen. Da transportslæden gled ud over kanten til lastelugen, løste alle fastgøringsstroppene sig fra bomben. Bombe og transportslæde begyndte i to forskellige retninger turen ned. Anden piloten hang blafrende og skrigende efter flyet. De voldsomme blafrende bevægelser brækkede pludseligt ryggen på ham og han blev helt stille. Bomben fulgte sin forud bestemte bane og korrigerede med sit målstyringsmodul sig selv på vejen ned. På de fire sider af bomben havde små bevægelige styrevinger foldet sig ud. Ved at målstyringsmodulet regulerede luftmodstanden på de forskellige sider med små ændringer af vinklen på de små vingerne, faldt bomben lige ned mod det lasermarkerede mål.

Inde i cockpittet på flyet havde piloten endnu ikke nogen anelse om uheldet ude i lastrummet. Da han på instrumenterne kunne se, at lastelugen stadig var åben, lukkede han lastelugen fra sit eget kontrolpanel. Dernæst ændrede han kursen ind over Ukraine, næste etape mod den ukendte landingsbane i Serbien og hævede hastigheden til det maksimale. Han havde stadig ingen anelse om, at han havde et lig hængende og blafre i en line bag flyet.

I den lille søvnige turistby og forstad Stefanodinodar ved det Azovske hav tikkede sekunderne ned mod ødelæggelse. Da bomben var cirka en meter over det med laseren markerede mål, vandbeholderen på taget af hovedbygningen af Lev Mogilevich's hovedkvarter, detonerede den med en enorm sprængkraft og en altødelæggende trykbølge. Hovedbygningen blev ved eksplosionen på det nærmeste pulveriseret og de omkringliggende bygninger blev af kraften fra eksplosionen lagt fuldstændigt flade. Intet i hele Lev Mogilevich's hovedkvarter havde kunnet overleve dette angreb. Mange af de lette turisthuse der lå i omegnen af komplekset blev ligeledes lagt fuldstændigt flade. I hele Stafanodinodar blev de ruder, der vendte ud mod vandet og dermed ned mod komplekset knust af braget. For dem der overlevede denne dag, var det en brat opvågning.

Oppe i vandtårnet måtte de to af La Famiglia's folk, der havde markeret målet, i eksplosionsøjeblikket klamre sig fast til vandtårnet. De mærkede med al tydelighed både varmen og trykket. Efter trykbølgen var passeret, kravlede de hurtigt ned, steg ind i den parkerede bil og kørte hastigt i retning mod Rostov-on-Don, hvor de i et sikkert hus ville gå under jorden. De havde forlods lejet huset under deres falske identitet og fyldt det op med forsyninger til mindst to uger. Da de nærmede sig bygrænsen til Rostov-on-Don, mødte de de første udrykningskøretøjer.

Oppe i flyet havde piloten sat autopiloten til og gik nu ind i lastrummet. Han kunne hurtigt konstatere, at anden piloten var borte. På sikkerheds linen der med den brækkede bøjle sad fast i lastelågens hængsel og hvor den anden ende gik ud der, hvor lastelugens overdel og underdel mødes, kunne han konstatere, at anden piloten var røget med bomben ud. Han tænkte ikke med den store beklagelse over det, dertil havde han for travlt. Nu var han alene om alle opgaverne i flyet. Flyet kom ind over Ukrainsk territorium og han måtte igen lave kurskorrekturer. Ind over Moldova og Rumænien. Han satte sig atter ind i cockpittet og lavede de nødvendige korrekturer, stadigt uvidende om den døde krop, der hang og blafrede bag flyet.

I Stefanodinodar hørtes de første sirener, der med stor hast nærmede sig byen. Den første melding, der var kommet ind til døgnberedskabet, havde lydt på en gaseksplosion. Men ved luftovervågningen i lufthavnen i Rostov-on-Don savnede man et fly. Flyet var forsvundet fra radarskærmene, lige efter det havde passeret byen og før Stefanodinodar. En vågen statsansat flyveleder kombinerede meldingen om en eksplosion i Stefanodinodar med et fly, der var forsvundet på radarskærmen og meldte ind omkring et muligt flystyrt. Meldingen blev hurtigt sendt videre til indsatslederen fra beredskabet.

Piloten havde nu navigeret flyet ind over Moldovas luftrum og på ny blev kursen korrigeret. Ændret således at den passede til passagen hen over og igennem det Rumænske luftrum. Over radioen kontaktede piloten sine kontakter i den lille lufthavn i Serbien og meldte, at flyet havde ETA om cirka 25 minutter. Der blev meldt tilbage, at man var klar til landingen og at man ville sende den i forvejen aftalte besked videre til Italien.

Få minutter senere fik La Volpe, der sad hjemme i sit hjem og fik tidlig morgenmad sammen med familien et telefonopkald fra kontakten på jorden i Serbien. Et telefonopkald, der kom på hans "burner". La Volpe sagde ikke et ord, men lyttede opmærksomt til det, der blev sagt i den anden ende af linjen. Så afbrød han forbindelsen. Det næste han gjorde var, at ringede han op til den gamle don i bjergene og rapporterede om telefonopkaldet.

I Stefanodinodar havde de første redningsfartøjer kæmpet sig igennem de mange knuste bygningsdele og var kommet frem til eksplosionsstedet. Det tog dem ikke lang tid at konstatere, at der ikke var tale om et flystyrt, men i stedet om en bombeeksplosion. De kontaktede straks militærets regionale overkommando og gennem dem GRU.

Hos GRU sørgede man for, at der blev iværksat tiltag til at evakuere hele området. der blev lavet en total nyhedsspærre omkring det skete. En medarbejder hos GRU gik i gang med at lave en pressemeddelelse på baggrund af de første rapporter. Denne pressemeddelelse ville som udgangspunkt holde fast i tesen om et flystyrt og skjule alle oplysninger om en bombe. Ude på eksplosionsstedet begyndte det så småt, at gå op for beredskabet, hvor voldsom eksplosionen havde været. Rundt om i gaderne gik sårede rundt, fyldt med fint støv og med blødende skader fra knust glas og omkringflyvende genstande. Redningsarbejderne var enige om, at det havde været held i uheld, at eksplosionen var sket så tidligt, at der ikke havde været ret mange mennesker ude i det fri. De enkelte småbrande der var, blev hurtigt slukket og man begyndte at gennemgå de sammenstyrtede bygninger for sårede og dræbte. Dødstallet kravlede langsomt, men støt opad efterhånden som timerne gik.

På GRU's kontor i Rostov-on-Don vidste man i første omgang ikke meget, men pludselig var der en af medarbejderne, der kom i tanke om noget og spurgte: "Sig mig engang, er det ikke i Stafanodinodar, at Lev Mogilevich har sit hovekvarter?" Hurtigt checkede man op på dette og da man fik det bekræftet, besluttede man straks at kontakte Moskva. Der var ingen, der var i tvivl om, at Lev Mogilevich var beskyttet helt op i de inderste regeringskredse. På lige nøjagtig den samme måde, som hans bror før ham havde været det.

Da flyet passerede grænsen mellem Rumænien og Serbien, gik piloten over til manuel flyvning. Han korrigerede indledende kursen og hastigheden til indflyvning mod landingsbanen og begyndte på de sidste check inden landingen. Landingen skete uden problemer, og da flyet holdt op med at rulle, så han en gruppe personer, der vildt fægtende med armene kom løbende op til flyet. Han steg hurtigt ud af flyet og fulgte med de ventende hen bag flyet. Der, 8-10 meter bag flyet, lå de meget blodige rester af anden piloten. Den lange flyvetur blafrende bag flyet havde brækket snart hver eneste knogle i hans krop og den ublide medfart under landingen, havde slidt den døde krop til en blodig masse. Ingen af de tilstedeværende var i tvivl om, at han var død. Først nu tænkte piloten over, at de faktisk havde kendt hinanden og arbejdet sammen i over tre år. Han havde faktisk godt kunne lide anden piloten. Lederen af den militsgruppe La Famiglia her arbejdede sammen med sagde, at de ville begrave resterne et skjult sted oppe mellem bjergene. Resterne blev hurtigt fjernet i en armygrøn presenning. Så spurgte militslederen, om piloten ikke kunne tænke sig at få en kop kaffe.

I GRU's hovedkvarter i Moska modtog Boris Novikov - den afdelingsleder, der havde ansvaret for Sortehavs regionen et opkald fra Rostov-on-Don. Han havde knapt lagt røret, før han med hastige skridt gik ind til sin nærmeste sektionsleder, der efter at have lyttet et par minutter bandede fælt: "Fandens, fandens, fandens, hvem skal fortælle præsidenten om dette?" Han vidste med sikkerhed, at Lev Mogilevich havde en fortid sammen med præsidenten, og at hele Mogilevich familien var under Vladimir Putins personlige beskyttelse.

For en sikkerheds skyld og fordi Boris Novikov var en meget grundig embedsmand, sendte han en forespørgsel til både Interpol og Europol, om der for tiden var verserende sager mod Lev Mogilevich. Forespørgslen kom i Europol's hovedkvarter ind på Christian Ramsberger's skrivebord eller nærmere, at den tonede frem på hans computerskærm. Da han fra Gustav Sigurdsson's rapporter vidste besked med, at der var en forbindelsen mellem Lev Mogilevich og sagen omkring Giovanni Ferrucci, ledte han straks alle oplysninger, han havde fået fra GRU videre til Gustav Sigurdsson og Europol teamet i L'Aquila.
Forfatterbemærkninger
Klimaks

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 18/10-2018 16:42 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1959 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.