Det italienske arkiv

Kapitel 32 – Stefanodinodar ved Rostov-on don ud til det Azovske hav


1 måned siden 0 kommentarer 32 kapitler Uafsluttet Romaner eksplosionen

0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
12 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
13 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
20 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
22 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
24 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige når jeg står fora... [...]
Digte · irritation
27 dage siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
28 dage siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
28 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
1 måned siden
7Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
1 måned, 2 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
1 måned, 3 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
1 måned, 10 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
1 måned, 11 dage siden
2Og jeg ser dig
og jeg ser på dig · du - min evige stråle af lys · du - som forsøder ... [...]
Digte · drømmen om
1 måned, 12 dage siden
8Dødelige ord
Min gamle mor på 92 har mistet lysten, · lysten til at leve sit lan... [...]
Digte · ordets magt
1 måned, 18 dage siden
3Fake news
falske nyheder · fiktive sandheder · bevidste løgne · misinformation · fo... [...]
Digte · medier, sociale medier
1 måned, 20 dage siden
5Den dyrebare flamme
Vi længes inderst inde · de fleste os · efter at være sammen · med et m... [...]
Digte · normer
1 måned, 23 dage siden
7Når noget er værd .
Når noget er værd at tænke på, · så tænker man på det. · Når noget er... [...]
Digte · accept
1 måned, 25 dage siden
6Det glade forår
Han er derude og venter på, · at han skal møde dig, · men du kan ikke... [...]
Digte · hjertevarme
1 måned, 27 dage siden
7Når tabu'er bliver tabu
Alt skal siges og intet må forties, · alt skal vendes og intet må g... [...]
Digte · livet on-line
2 måneder siden
4Tid
God vind i sejlet på livets lange tur, · husk at tiden ikke kun mål... [...]
Digte · tidens gang
2 måneder, 4 dage siden
3Renewable
renewable er nu det nye ord · så plast er ikke lige mit bord · jeg di... [...]
Digte · tidsånden
2 måneder, 7 dage siden
3En tur til bageren
Selv om indkøb til husholdning aldrig har været min stærke side, ... [...]
Blandede tekster · rugbrød
2 måneder, 9 dage siden
2Brugt, misbrugt, udnyttet og ydmyget
Er det selv at være · det samme som at være · on-line? · Er den måde vi... [...]
Digte · perception
2 måneder, 9 dage siden
1Politiske digte
Det starter som et spørgsmål · fortsætter som tanker - indtil · man l... [...]
Digte · meninger
2 måneder, 9 dage siden
1Cancer
kæmper kampen · så evigt længe · ser direkte ind i døden · ind i djævle... [...]
Digte · livskamp
2 måneder, 9 dage siden
4Selv i paradiset var der en slange
De kommer krybende frem fra mørket, · sniger sig langsomt ind i hov... [...]
Digte · magtkamp
2 måneder, 10 dage siden
4Man får ar
Det er så evigt svært nogen at miste, · tro mig på mit ord - jeg ha... [...]
Digte · at miste
2 måneder, 23 dage siden
1Nystart
Der er en derude for alle, · så du behøver ikke at falde, · elsker, k... [...]
Digte · nystart
2 måneder, 23 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 29 - Robert ...
Robert kunne ikke slippe denne mærkelige fornemmelse i maveregion... [...]
Romaner · drama i luzern
2 måneder, 27 dage siden
3Nu på slankekur
Minder popper op i hovedet på mig, · min mor der glad disker maden ... [...]
Digte · madminder
3 måneder, 2 dage siden

Puls: 93,7

Publiceret: 35
Afgivet: 140
Modtaget: 106
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-Don høre et tungtlastet transportfly højt over byen. Efter at flyet havde passeret Rostov-on-Don i den på flyveplanen aftalte højde, sank flyet langsomt ned til 1.8oo meters højde og kom dermed ned på den grænse, hvor lufthavnenes radar ikke mere med sikkerhed kunne se flyet. Langsomt ændrede piloten kursen 7 grader, således at den nye kurs ville føre dem direkte ind over Stefanodinodar i 6000 fods højde. Anden piloten løsnede sin sikkerhedssele, rejste sig og gik ind i lastrummet. Her tog han den lange sikkerhedsline på og kantede sig derefter forbi stedet, hvor transportslæden med den store bombe stod. Han gik først helt ned til den bagerste lasteport og fjernede den manuelle sikkerhedsbolt, Derefter gik han tilbage til cirka midten af lastrummet, hvor han åbnede sikkerhedslåget til et lille kontrolpanel og trykkede på en af knapperne. Dernæst gik han hen til bomben og åbnede en lille låge, der var sikret med en unbrako skrue. Han satte armeringsmodulet i og trykkede på knappen, der armerede bomben. Et lille grønt lys i modulet indikerede at bomben nu var armeret. En højlydt og skinger summen fortalte ham, at den bagerste lasteport var ved at åbne sig. Inde i cockpittet mærkede piloten straks de ændrede forhold omkring air flowet rundt om flyet. Han korrigerede for ændringerne og da han fik Stefanodinodar i sigte, finjusterede han kursen således, at flyet i lavest mulige hastighed ville passere lige hen over det ret store bygningskompleks, hvor man formodede, at Lev Mogilevich havde sit hovedkvarter og hvor man formodede, at han lige nu opholdt sig.

Højt oppe i et vandtårn i Stefanodinodar sad to af La Famiglias mænd, den ene med det lasersigte, der udgjorde den vigtigste del af målsøgningsudstyret. Den anden med den radiotransmitter, der sendte oplysninger til modtagerdelen i bomben og med en kraftig kikkert, der skulle sikre at markeringen på målet sad korrekt.. Manden med lasermarkeringsudstyret havde længe fundet det punkt, han ville bruge til at markere målet. En stor vandbeholder på taget af den største beboelsesbygning i komplekset. Han havde flere gange sigtet på det og de havde gennem kikkerten set den røde lasermarkering på vandbeholderen. De var klar til aktionen. Da de efter en kort ventetid hørte flyet, markerede de målet og holdt lasermarkeringen støt på vandbeholderen.

Inde i lastrummet udløste 2. piloten nu en faldskærm, der hurtigt foldede sig ud bag flyet. På grund af den bremsede transportslæde, hang den udløste faldskærm som en ballon efter flyet. Anden piloten holdt nu meget nøje med et rødt lys på indersiden af flyets skrog, tæt ved den nu åbne lasteport.

Pludseligt lyste lampen grønt og han løste bremsen til transportslæden med et tryk på en knap i panelet. Faldskærmens trækkraft trak nu transportslæden ud af lastelugen, men idet transportslæden gled ud, gik der noget galt. Et hjørne på transportslæden fangede anden pilotens lange sikkerheds line og trak ham med ud. Den stålbøjle, der holdt sikkerheds linens anden ende, blev revet løs og da anden piloten med et vanvittigt udtryk i øjnene blev trukket skrigende med transportslæden ud, kilede stålbøjlen sig fast i en af hængslerne til lastelugen. Da transportslæden gled ud over kanten til lastelugen, løste alle fastgøringsstroppene sig fra bomben. Bombe og transportslæde begyndte i to forskellige retninger turen ned. Anden piloten hang blafrende og skrigende efter flyet. De voldsomme blafrende bevægelser brækkede pludseligt ryggen på ham og han blev helt stille. Bomben fulgte sin forud bestemte bane og korrigerede med sit målstyringsmodul sig selv på vejen ned. På de fire sider af bomben havde små bevægelige styrevinger foldet sig ud. Ved at målstyringsmodulet regulerede luftmodstanden på de forskellige sider med små ændringer af vinklen på de små vingerne, faldt bomben lige ned mod det lasermarkerede mål.

Inde i cockpittet på flyet havde piloten endnu ikke nogen anelse om uheldet ude i lastrummet. Da han på instrumenterne kunne se, at lastelugen stadig var åben, lukkede han lastelugen fra sit eget kontrolpanel. Dernæst ændrede han kursen ind over Ukraine, næste etape mod den ukendte landingsbane i Serbien og hævede hastigheden til det maksimale. Han havde stadig ingen anelse om, at han havde et lig hængende og blafre i en line bag flyet.

I den lille søvnige turistby og forstad Stefanodinodar ved det Azovske hav tikkede sekunderne ned mod ødelæggelse. Da bomben var cirka en meter over det med laseren markerede mål, vandbeholderen på taget af hovedbygningen af Lev Mogilevich's hovedkvarter, detonerede den med en enorm sprængkraft og en altødelæggende trykbølge. Hovedbygningen blev ved eksplosionen på det nærmeste pulveriseret og de omkringliggende bygninger blev af kraften fra eksplosionen lagt fuldstændigt flade. Intet i hele Lev Mogilevich's hovedkvarter havde kunnet overleve dette angreb. Mange af de lette turisthuse der lå i omegnen af komplekset blev ligeledes lagt fuldstændigt flade. I hele Stafanodinodar blev de ruder, der vendte ud mod vandet og dermed ned mod komplekset knust af braget. For dem der overlevede denne dag, var det en brat opvågning.

Oppe i vandtårnet måtte de to af La Famiglia's folk, der havde markeret målet, i eksplosionsøjeblikket klamre sig fast til vandtårnet. De mærkede med al tydelighed både varmen og trykket. Efter trykbølgen var passeret, kravlede de hurtigt ned, steg ind i den parkerede bil og kørte hastigt i retning mod Rostov-on-Don, hvor de i et sikkert hus ville gå under jorden. De havde forlods lejet huset under deres falske identitet og fyldt det op med forsyninger til mindst to uger. Da de nærmede sig bygrænsen til Rostov-on-Don, mødte de de første udrykningskøretøjer.

Oppe i flyet havde piloten sat autopiloten til og gik nu ind i lastrummet. Han kunne hurtigt konstatere, at anden piloten var borte. På sikkerheds linen der med den brækkede bøjle sad fast i lastelågens hængsel og hvor den anden ende gik ud der, hvor lastelugens overdel og underdel mødes, kunne han konstatere, at anden piloten var røget med bomben ud. Han tænkte ikke med den store beklagelse over det, dertil havde han for travlt. Nu var han alene om alle opgaverne i flyet. Flyet kom ind over Ukrainsk territorium og han måtte igen lave kurskorrekturer. Ind over Moldova og Rumænien. Han satte sig atter ind i cockpittet og lavede de nødvendige korrekturer, stadigt uvidende om den døde krop, der hang og blafrede bag flyet.

I Stefanodinodar hørtes de første sirener, der med stor hast nærmede sig byen. Den første melding, der var kommet ind til døgnberedskabet, havde lydt på en gaseksplosion. Men ved luftovervågningen i lufthavnen i Rostov-on-Don savnede man et fly. Flyet var forsvundet fra radarskærmene, lige efter det havde passeret byen og før Stefanodinodar. En vågen statsansat flyveleder kombinerede meldingen om en eksplosion i Stefanodinodar med et fly, der var forsvundet på radarskærmen og meldte ind omkring et muligt flystyrt. Meldingen blev hurtigt sendt videre til indsatslederen fra beredskabet.

Piloten havde nu navigeret flyet ind over Moldovas luftrum og på ny blev kursen korrigeret. Ændret således at den passede til passagen hen over og igennem det Rumænske luftrum. Over radioen kontaktede piloten sine kontakter i den lille lufthavn i Serbien og meldte, at flyet havde ETA om cirka 25 minutter. Der blev meldt tilbage, at man var klar til landingen og at man ville sende den i forvejen aftalte besked videre til Italien.

Få minutter senere fik La Volpe, der sad hjemme i sit hjem og fik tidlig morgenmad sammen med familien et telefonopkald fra kontakten på jorden i Serbien. Et telefonopkald der kom på hans "burner". La Volpe sagde ikke et ord, men lyttede opmærksomt til det, der blev sagt i den anden ende af linjen. Så afbrød han forbindelsen. Det næste han gjorde var, at ringede han op til den gamle don i bjergene og rapporterede om telefonopkaldet.

I Stefanodinodar havde de første redningsfartøjer kæmpet sig igennem de mange knuste bygningsdele og var kommet frem til eksplosionsstedet. Det tog dem ikke lang tid at konstatere, at der ikke var tale om et flystyrt, men i stedet om en bombeeksplosion. De kontaktede straks militærets regionale overkommando og gennem dem GRU.

Hos GRU sørgede man for, at der blev iværksat tiltag til at evakuere hele området. der blev lavet en total nyhedsspærre omkring det skete. En medarbejder hos GRU gik i gang med at lave en pressemeddelelse på baggrund af de første rapporter. Denne pressemeddelelse ville som udgangspunkt holde fast i tesen om et flystyrt og skjule alle oplysninger om en bombe. Ude på eksplosionsstedet begyndte det så småt, at gå op for beredskabet, hvor voldsom eksplosionen havde været. Rundt om i gaderne gik sårede rundt, fyldt med fint støv og med blødende skader fra knust glas og omkringflyvende genstande. Redningsarbejderne var enige om, at det havde været held i uheld, at eksplosionen var sket så tidligt, at der ikke havde været ret mange mennesker ude i det fri. De enkelte småbrande der var, blev hurtigt slukket og man begyndte at gennemgå de sammenstyrtede bygninger for sårede og dræbte. Dødstallet kravlede langsomt, men støt opad efterhånden som timerne gik.

På GRU's kontor i Rostov-on-Don vidste man i første omgang ikke meget, men pludselig var der en af medarbejderne, der kom i tanke om noget og spurgte: "Sig mig engang, er det ikke i Stafanodinodar, at Lev Mogilevich har sit hovekvarter?" Hurtigt checkede man op på dette og da man fik det bekræftet, besluttede man straks at kontakte Moskva. Der var ingen, der var i tvivl om, at Lev Mogilevich var beskyttet helt op i de inderste regeringskredse. På lige nøjagtib den samme måde, som hans bror før ham havde været det.

Da flyet passerede grænsen mellem Rumænien og Serbien, gik piloten over til manuel flyvning. Han korrigerede indledende kursen og hastigheden til indflyvning mod landingsbanen og begyndte på de sidste check inden landingen. Landingen skete uden problemer, og da flyet holdt op med at rulle, så han en gruppe personer, der vildt fægtende med armene kom løbende op til flyet. Han steg hurtigt ud af flyet og fulgte med de ventende hen bag flyet. Der, 8-10 meter bag flyet, lå de meget blodige rester af anden piloten. Den lange flyvetur blafrende bag flyet havde brækket snart hver eneste knogle i hans krop og den ublide medfart under landingen, havde slidt den døde krop til en blodig masse. Ingen af de tilstedeværende var i tvivl om, at han var død. Først nu tænkte piloten over, at de faktisk havde kendt hinanden og arbejdet sammen i over tre år. Han havde faktisk godt kunne lide anden piloten. Lederen af den militsgruppe La Famiglia her arbejdede sammen med sagde, at de ville begrave resterne et skjult sted oppe mellem bjergene. Resterne blev hurtigt fjernet i en armygrøn presenning. Så spurgte militslederen, om piloten ikke kunne tænke sig at få en kop kaffe.

I GRU's hovedkvarter i Moska modtog Boris Novikov - den afdelingsleder, der havde ansvaret for Sortehavs regionen et opkald fra Rostov-on-Don. Han havde knapt lagt røret, før han med hastige skridt gik ind til sin nærmeste sektionsleder, der efter at have lyttet et par minutter bandede fælt: "Fandens, fandens, fandens, hvem skal fortælle præsidenten om dette?" Han vidste med sikkerhed, at Lev Mogilevich havde en fortid sammen med præsidenten, og at hele Mogilevich familien var under Vladimir Putins personlige beskyttelse.

For en sikkerheds skyld og fordi Boris Novikov var en meget grundig embedsmand, sendte han en forespørgsel til både Interpol og Europol, om der for tiden var verserende sager mod Lev Mogilevich. Forespørgslen kom i Europol's hovedkvarter ind på Christian Ramsberger's skrivebord eller nærmere, at den tonede frem på hans computerskærm. Da han fra Gustav Sigurdsson's rapporter vidste besked med, at der var en forbindelsen mellem Lev Mogilevich og sagen omkring Giovanni Ferrucci, ledte han straks alle oplysninger, han havde fået fra GRU videre til Gustav Sigurdsson og Europol teamet i L'Aquila.
Forfatterbemærkninger
Klimaks

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 18/10-2018 16:42 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1959 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.