Mindedigt til min far


8 dage siden 2 kommentarer Digte døden kræft savn

1Nu hvor jeg endelig har fundet hende
Nu hvor jeg endelig har fundet hende · siger hun · at hun har brug fo... [...]
Digte · kærlighed, længsel, sorg
1 dag, 18 timer siden
0En lille hvirvlende symfoni
Jeg får hende til at grine · så meget at hendes smil eksploderer · pu... [...]
Digte · drømme, kærlighed, skole
1 dag, 20 timer siden
2Mindedigt til min far
Jeg besøger min far på kirkegården. · Hans kontur som maratonløber ... [...]
Digte · døden, kræft, savn
8 dage siden
6I meningsløsheden
Hun triller som et æggeur · der hellere vil være en lastbil · rundt p... [...]
Digte · depression, kontor, drømme
17 dage siden
3Græsskarsuppe
Hun spiser græskarsuppe i køkkenet · hører musik for sit indre øre · ... [...]
Digte · gud, depression, selvskade
19 dage siden
1Opmuntringsdigt til Mie
Jeg ønsker at tage din smerte · som et A4-papir · krølle den sammen · o... [...]
Digte · venskab, død, opmuntring
23 dage siden
2Statusopdatering fra Facebook
Det er ikke en dårlig vane, at jeg bider mine negle. Det er en be... [...]
Blandede tekster · humor, skør, hverdagen
1 måned, 26 dage siden
2Til min nevø Johan
Før du lærer at gå, må du lære at trække vejret · det kan give ener... [...]
Digte · smerte, håb, fremtid
2 måneder, 6 dage siden
5Jeg elsker dig
Ved du hvad jeg tænker? · Nå nej, du kan ikke læse mine tanker · men ... [...]
Digte · kærlighed, sårbar, længsel
2 måneder, 6 dage siden
3Jeg ønsker at gå til slås (smadr det hele!)
Jeg ønsker at gå til slås · gå til amok, gå til flip ud · konstruktiv... [...]
Digte · vrede, kærlighed, hverdagen
2 måneder, 7 dage siden
3Markerne
Jeg burde tænke noget vigtigt · tænker jeg · og ser ud over markerne · ... [...]
Digte · tvivl, genert, introvert
2 måneder, 7 dage siden
4Min kat tager form af et køleskab
Det er første gang i dag, at min kat forvandler sig · til et kølesk... [...]
Digte · fantasi, drømme, ansvar
2 år siden
3Imens der uden for raser en snestorm
Skæret fra stearinlyset · slikker dine tatoveringer · vi drikker gløg... [...]
Digte · depression, kærlighed, vinter
2 år siden
4Efter ikke at have skrevet i en uge
Mit lagen på sengen er et spøgelse · med en mund i folderne: "hey, ... [...]
Digte · inspiration, hverdagen, angst
2 år siden
5Efterår i juni
Ametysterne i hendes øjne · er skiftet ud med kul, · og når vi kysser... [...]
Digte · at slå op, kærlighed, minder
2 år siden
4Jeg lever bag min lukkede mund
Rygsækken tager form som min kat i udkanten · af mit synsfelt, ikke... [...]
Digte · psykisk sygdom, melankoli, psykose
2 år siden

Puls: 54,7

Publiceret: 11
Afgivet: 31
Modtaget: 32
Christian de Groot-Poulsen (f. 1991)
Jeg besøger min far på kirkegården.
Hans kontur som maratonløber er graveret i venstre side af stenen.
Han spiste sundt og varieret, holdt brandtaler for helbredet
men selv ikke strækningen på hans 145 maratonløb lagt sammen
var nok til at løbe uden for kræftens rækkevidde.
Han bar den intetanende i sig siden 1980'erne
en lille, klæbrig død, der langsomt voksede.
På gravstenen står der: FØDT 1954, I MÅL: 2016.
Han overvejede, om der skulle stå: "TJEK IND: TJEK UD"
ligesom på rejsekortstanderne på s-togs-stationerne
men det var for kedeligt, hellere slutte af med noget muntert.

Nogle gange får jeg en følelse af at han våger over mig
f.eks. når jeg skal træffe en svær beslutning
og tænker: "hvad ville min far mon have sagt?"
Det kan være alt fra at lægge en lille pose slik tilbage på hylden i Fakta
til overvejelser om hvad jeg egentlig gerne vil med mit liv,
skoleliv, arbejdsliv, fritidsliv, kærlighedsliv og så videre.
Skal jeg uddanne mig til terapeut eller digter?
Hvorfor ikke begge dele?
Man skal ikke indrette sig efter hvad andre tænker
men finde modet til at være sig selv.
Nogle gange må man tage en chance
går den, så går den, ellers må man prøve på ny.
Det giver ingen mening at sidde og spekulere
over alt det, man fortryder, har mistet eller som ikke blev til noget
men i stedet tænke på alt det, man stadig kan opnå.
Det handler om viljestyrke, vaner og mod.
Sigt efter stjernerne, og det kan være, du rammer månen!
Hvis man tager ét skridt ad gangen, kan man virkelig nå langt
og hvis du føler, du ikke kan mere, så husk dig selv på:
man altid kan tage ét skridt til.

Om aftenen ringede sygeplejersken og sagde, at han var gået bort
siden da har jeg undret mig over, hvor han tog hen.
Måske er han med i hvert skridt, jeg tager,
en fastgroet del af min intuition, der guider mig.
Måske er han hverken i mig eller andre steder
måske griber jeg bare ud efter nogen, der ikke længere findes.
Asken i urnen under gravstenen flyder ud
med jorden og bliver selv langsomt til jord.
Han gemmer sig heller ikke inde i stenen
den er hentet fra Bornholm og bearbejdet af stenhuggeren
men hvis han ikke er i mig eller i tingene hvor er han så?
hvis døden er et rum, kan jeg så efter mit eget liv besøge ham dér?
hvis døden ikke er et rum, hvor findes han så?
måske ingen steder, eller måske er han faktisk i mig,
Hvis det ikke er til at vide,
må det være et spørgsmål om, hvad man tror

Jeg tror, at han våger over mig og kommer med gode råd
f.eks. er det som om jeg kan høre ham sige,
at fordi jeg ikke længere er et barn,
er det vigtigt at jeg vokser som voksen
får bugt med mine sidste dæmoner
og udforsker det menneske, han ved, at jeg rummer
at hvis jeg tager ét skridt ad gangen
kan jeg virkelig nå langt
og ligegyldigt hvad jeg ønsker at nå
skal han nok være hos mig på rejsen
det kan godt ske at det ikke er min far, der siger det,
men en side af mig selv
men det er en side af mig, han har hjulpet med at få frem
i vores mange, lange samtaler på hans altan i Skovlunde
med kaffe og kage og tid til at snakke

På hospicet stod tiden ikke stille
for at lade os nå til bunds i vores samtaler
selv 30 år mere ville ikke have været nok
men et par dage før han døde, sagde han:
"Christian, vi kan godt tale sammen selvom jeg er død
jeg taler da ofte sammen med farmor
altså, hvor jeg tænker på, hvad hun ville have sagt
på den måde er det som om hun stadigvæk lever"
da jeg sagde, at jeg alligevel ville komme til at savne ham,
svarede han: "jeg kommer også til at savne dig"

til hans bisættelse satte vi hjerteformede balloner på kisten
sang Puff den magiske drage og malersangen
det var noget, han havde bedt os om,
"det hele skal ikke være så trist," havde han sagt
"det er rigelig at jeg skal dø, I skal leve videre"
Forfatterbemærkninger
Et mindedigt til min far som jeg desværre mistede til kræft i august 2016.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/11-2018 15:39 af Christian de Groot-Poulsen (deGroot) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 716 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.