Elevatoren som meditativt rum


20 dage siden 4 kommentarer Kortprosa drømme kærlighed hverdag

4Elevatoren som meditativt rum
Du har lagt dig på gulvet i elevatoren, bliver kørt op gennem dag... [...]
Kortprosa · drømme, kærlighed, hverdag
20 dage siden
1Til min gamle ven Sebastian
Hver gang virkeligheden fjernede sig, prikkede vi · hinanden på sku... [...]
Digte · venskab, drømme, hyldest
23 dage siden
4Nu hvor jeg endelig har fundet hende
Nu hvor jeg endelig har fundet hende · siger hun · at hun har brug fo... [...]
Digte · kærlighed, længsel, sorg
1 måned, 2 dage siden
0En lille hvirvlende symfoni
Jeg får hende til at grine · så meget at hendes smil eksploderer · pu... [...]
Digte · drømme, kærlighed, skole
1 måned, 2 dage siden
2Mindedigt til min far
Jeg besøger min far på kirkegården. · Hans kontur som maratonløber ... [...]
Digte · døden, kræft, savn
1 måned, 9 dage siden
7I meningsløsheden
Hun triller · rundt på køkkengulvet · ønsker at være ude af sig selv · ... [...]
Digte · depression, kontor, drømme
1 måned, 18 dage siden
5Græsskarsuppe
Hun spiser græskarsuppe i køkkenet · hører musik for sit indre øre · ... [...]
Digte · gud, depression, selvskade
1 måned, 20 dage siden

Puls: 53,9

Publiceret: 13
Afgivet: 36
Modtaget: 45
Christian de Groot-Poulsen (f. 1991)
Du har lagt dig på gulvet i elevatoren, bliver kørt op gennem dagene. Langsomt suger roen dig til sig som en myg suger blod. Du bliver del af noget større, noget venligt og smukt. Elevatoren kører tilbage i tiden, dybt ind i vasketøjet på din mor. Duften af babysam sætter sig i din næse og bliver til minder.
   Du taler med pigen fra alarmcentralen. Du sidder på gulvet og holder knappen inde. Du siger, at du er låst inde i dit liv, at det nogle gange sner med følelser, men for det meste er stille. Du undrer dig over, om du siger hende noget. Altså, lytter hun eller hører hun efter? Suger hun ordene i sig som solskin suges ind i huden på nogen som solbader.
   En dag spørger du: "Er du vågen?"
   "Jeg er altid vågen" svarer hun
   "Ligesom kærligheden og døden?"
   "Ja, ligesom kærligheden og døden"
   "Alle har forladt mig, men bliver du hos mig?"
   "Ja, jeg bliver hos dig," siger hun
   Elevatoren løfter sig som et rumskib gennem dagene. Af en eller anden uforklarlig grund græder du. Tårerne rammer gulvet som tårer, men rejser sig som sommerfugle med dagens nyheder skrevet med blod på vingerne. Du behøver ikke læse dem, du ved allerede, hvad der står. Nede i din mave suser alle nyhedsartikler på én gang. Alle fra fortiden og alle fra fremtiden. Du behøver ikke læse dem. Det er ikke vigtigt.
   "Er du hos mig?" spørger du.
   "Jeg er altid hos dig" svarer hun
   "Er du også hos mine fejl?"
   "Ja, også hos dine fejl"
   "Kan du ikke rette dem ud som buler i en bil?"
   "Det kan jeg godt, men jeg vil ikke"
   "Hvorfor ikke?"
   "Fordi jeg elsker dig"
   "Elsker du mig?"
   "Ja, og alle dine fejl"
   "Jeg og alle mine fejl elsker også dig"
   Virkelig hurtigt suser elevatoren som et rumskib forbi månen og Mars. Ud af mælkevejen med jeres samtaler som lydbølger efter sig i slipstrømmen.
   "Tror du på mig?" spørger du
   "Ja, jeg tror på dig" siger hun
   "Ligesom man tror på julemanden?"
   "Ja, ligesom på julemanden"
   "Men så findes jeg jo ikke, for julemanden findes jo ikke"
   "Jo, du findes" siger hun
   "Men kan vi nogensinde finde sammen?" siger du
   "Det handler ikke om at tage ud og lede, men at tage ud og findes" siger hun
   "Jeg sidder bare her" siger du
   "Jeg sidder også bare her" siger hun
   Stilheden vikler sig som en varm dyne omkring dig, trækker dig mod bunden af elevatoren. Du får lyst til at sove.
   "Hvis du ikke er her" siger du, "hvor er du så?"
   "Jeg er hos dig, men jeg er også i verden" siger hun
   "Men hvor i verden? Jeg flyver igennem det hele lige nu"
   "Et sted hvor du kan finde mig" siger hun
   "Men hvordan kan jeg finde dig, hvis vi ikke tager ud og findes?"
   "Måske" siger hun, "skal vi ikke være bange for at dø, men for ikke at leve"
   "Ja," siger du og nikker med hovedet. Langsomt breder drømmene sig som en fjern latter i din krop.
   "Er du vågen?" spørger hun
   "Jeg er altid vågen" siger du og nikker med hovedet.
Forfatterbemærkninger
Denne tekst drømte sig selv, da jeg kom hjem en dag. Nu har jeg skrevet den ned, foreløbigt, med tanke på, at den kan drømmes videre. Hvis du har nogen forslag, så bare sig til! Jeg har aldrig skrevet kortprosa før, så det er meget spændende! Formen rækker sig mod det åbne.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/11-2018 17:55 af Christian de Groot-Poulsen (deGroot) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 525 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.