Elsk synderen, had synden

Kapitel 1: Den sidste rene sjæl


18 dage siden 2 kommentarer 5 kapitler Uafsluttet Fantasy good vs evil lys vs mørke forbudt kærlighed

1Elsk synderen, had synden - Kapitel 5: Optr...
Kalia · Efter foråret sniger sommeren sig nærmere. Kalia nyder varm... [...]
Fantasy · romance, tro, hemmeligheder
7 dage siden
1Elsk synderen, had synden - Kapitel 4: Forå...
Spartan · Havets brusende bølger er lige så stille som denne sorte ... [...]
Fantasy · krig, romance, forbudt venskab
10 dage siden
0Elsk synderen, had synden - Kapitel 3: Nye ...
Kalia · På en af byens smalle grusstier slæber Kalia sine tunge sto... [...]
Fantasy · hemmeligheder, fangenskab
15 dage siden
0Elsk synderen, had synden - Kapitel 2: Anko...
Kalia · Vinden er kølig. For få timer siden rejste solen sig bag de... [...]
Fantasy · fantasy, nyt hjem, tilhørsforhold
18 dage siden
2Elsk synderen, had synden - Kapitel 1: Den ...
Sasha · I denne del af riget går Sasha sjældent. Denne del, hvor vi... [...]
Fantasy · good vs evil, lys vs mørke, forbudt kærlighed
18 dage siden
4Hvis jeg tog et skridt tilbage
Da jeg så dig i hans arme min vrede blev til ord. · Jeg ved du må h... [...]
Rim og vers · ulykkelig kærlighed, sorg, savn
2 år siden
2Kærlighedens selvmord
Du er mit et og alt' men nu du den der gør' at jeg faldt, · Jeg må ... [...]
Digte · ulykkelig kærlighed, ensomhed, længsel
2 år siden
8Facade
Se ikke på mig mens du mig dømmer. · Se ikke på mig når jeg mine ta... [...]
Digte · selverkendelse, splittelse, melankoli
2 år siden

Puls: 44,3

Publiceret: 5
Afgivet: 13
Modtaget: 4
Noah Thorsted (f. 1994)

Sasha



I denne del af riget går Sasha sjældent. Denne del, hvor vinden hvisker om død. Her kommer lysbringerne kun for at græde deres frygt, deres sorg, ned i søens vand.
   Hendes kærlige sjæl lider lige så meget som træerne, der nøgne har svært ved at holde sig oprejste. Hendes hvide hår bliver fanget af den hårde vind, der slår mod hendes døende krop. Omkring sig bærer hun lyse klæder, bløde som silke, lette som en forårsbrise. Hun er født som en ren sjæl ligesom sine forfædre. De mægtige engle, der vandt det store slag mod mørke væsner. Hendes hud var engang varm med helende kræfter. Nu er hun for svag til at hele, og hendes hud er kold som is. Selv ikke den grå fjerdragt, om hendes bryst og underkrop, holder hende varm. Hendes mægtige vinger og stærke horn er dog stadig hvide, men hun fortjener ikke uskyldens farve. Hun er de rene sjæles efterkommer, den sidste af sin art, men hun har svigtet sin pligt som menneskenes beskytte. En døende sjæl, der kun kan overleve i lysbringernes hemmelige rige.
   Hun tænker tilbage på sin ungdom med et tungt hjerte. Før det store slag valgte et mørkt væsen at udeblive fra kampen, for udyret havde en helt anden plan. Han sneg sig i skyggerne, mens hans slægtninge kæmpede mod de rene sjæle. Hun så ikke mørket i hans blik, da hun først mødte ham. Dengang hun blot var et ungt væsen, der frygtede en krig, hendes forældre rustede sig til.Hans udseende var skræmmende ved første øjekast. Hans sorte hud var flænset og fyldt med stride hår. Hans ansigt mere dæmonisk end noget hun før havde set. Kinderne var fyldt med blødende sår. Nogle så dybe at knogler kunne skimtes. De kolde røde øjne stirrede glubske ind i hendes sjæl. Hans halvbehårede ører fungerede som et rovdyrs, når de lyttede intenst i vinden. Ligesom hende selv havde han vinger og horn, men hans var sorte som natten. På trods af det frygtindgydende syn opstod en tiltrækning hun ikke kunne modstå. En dyb længsel efter at være nær uhyret. Tæmme det om nødvendigt. Hun havde altid fået fortalt, at mørke væsner ikke kunne elske, men han beskyttede hende mod sin egen slags. Holdt hende skjult og løj for sine slægtninge. Forblændet af hans kærlighed valgte hun at stole på ham, da han sagde, at han elskede hende. Et valg, der fik en skæbnesvanger konsekvens. Han værnede om hende i flere århundrede efter krigen. Sørgede for, at deres sjæle groede så tæt sammen, at han kunne knuse hende. Hun blev skabt af kærlighed, det var den, hun skulle beskytte ved at forvise onde væsner, der ikke hørte til i menneskenes verden. Deres våben kunne ikke skade hende, det sørgede hendes forældre for. De var døende efter krigen, og de vidste, at de mørke væsner måske ville vende tilbage, så de ofrede sig for hendes skyld, og da de gjorde det, gav de hende en form for udødelighed. Det var nedskrevet i de rene sjæles gamle love, at et offer af ren kærlighed kunne skabe tilstanden, som kun kunne brydes med samme våben, som den var skabt af:
   Et offer i kærlighedens navn vil skænke et evigt værn.
   Den hellige kan ej dræbes med våben, det gælder stål såvel som jern.
   Kun en svaghed giver fjenden magt, for kærlighed har altid været en skrøbelig pagt.
   Giv ej din sjæl til en, der vil pålægge dig smerte, thi du er dødelig for den, der ejer dit hjerte.

   Det var dette, som det mørke væsen havde regnet ud, dengang hun selv var for blind til at forstå det. Hendes uskyld døde, den nat, hun blev hans. Da hun forrådte sit formål. Deres forhold var hemmeligt efter krigen. I følge de rene sjæles love er det forbudt at omgås mørke væsner. Ligeledes ville hans slægtninge dræbe dem begge, hvis forholdet blev opdaget. De sidste elleve år, før hendes død, skjulte de sig begge i menneskekroppe. Hun læste om forvandlingen i de gamle skifter og vidste, at den ville være permanent. Deres kræfter ville blive svagere, hvis de forvandlede sig, derfor tøvede han længe, men hun var ærlig, da hun sagde, at hun ikke kunne elske ham, hvis han nægtede. Han måtte bevise, at han virkelig kunne elske. Til sidst overgav han sig. De skiftede begge navne, så ingen kunne finde dem. Hendes hår forvandledes fra hvidt til mørkebrunt, og hendes hud blev mat. Hun kunne ikke længere kalde sig selv Siara, for det ville være en løgn. Med navnet Sasha havde hun ikke lige så dårlig samvittighed, skønt hun fornægtede sin plads som lysbringernes dronning. Først da han var helt sikker på, at hun elskede ham, slog han hende ihjel fra hendes menneskekrop.
   At tænke tilbage smerter hendes sårede hjerte. Hun husker ikke øjeblikket, hun døde. Kun at hun vågnede her i lysbringernes rige. Kun her kan hun leve i sin sande form som en svag ånd, der langsomt må lide. Hun ved, en dag vil komme, hvor han vil vende tilbage. At den dag bliver hendes dødsdom, for han har ejet hendes hjerte. Han leder endnu efter hende. Som den dræber han er, vil han snart se hendes sjæl udånde. Tankerne prøver hun at forvise, men de forlader hende aldrig. Hendes tunge tårer falder som krystaller, når de drypper fra hendes kinder. Hun må forblive her i lysbringernes rige. Selvom det er smukkere, end noget sted i menneskenes verden, er det stadig et fængsel. Lysbringerne er uskyldige væsner, der sammen med hende har overtaget de rene sjæles plads.
   Hendes far fortalte hende engang om lysbringernes skabelse. I sin tid blev de skabt af de rene sjæle, som vidste, at de var for få til at beskytte menneskerne til evig tid. Af ler, fra bjergene i deres rige, skabte de rene sjæle disse væsner, der minder om mennesker i udseende.
   De er mere skrøbelige at se på. Deres hud så lys og ren som deres intentioner. Skønt, de ikke er større end mennesker, er de stærke af sind. Gwylim, lysbringernes leder, skaber sin art i det billede, de rene sjæle tegnede. Af ler fra klipperne og livet fra livstræet. De er næsten guddommelig smukke, for de kender kun deres formål: At beskytte det gode. De følger den sti, Sasha ikke længere kan betræde. Hun er deres dronning, men de stoler ikke på hende, for hendes forræderi har knækket hende. Lysbringernes øverste bliver nødt til at skænke hende sin loyalitet, men han ser på hende med foragt, hvilket skærer hende i sjælen. De forstår det ikke. Forstår ikke, hvordan hendes ulykkelige hjerte bløder. Hun bør ikke bære hvidt, det fortjener hun ikke længere.
   Hun troede, at han elskede hende. Dæmonen var aldrig i stand til at elske, i alle de år legede han bare med hende. Slikkede hendes synd til sig. Stjal hendes helende kræfter.
   Han har en evne til at påføre andre smerte uden at røre dem, men med hendes kræfter kan han hele både fysiske og psykiske ar. Lysbringerne har også evner, men slet ikke lige så stærke som dem, hun ejer. Flere af dem er fantastiske krigere, derudover kan nogle af dem læse folks sjæle. Læse mørket i onde væsner. Den lange nat nærmer sig i det fjerne. Overalt leder de efter dæmonen.
   Haltende vender hun tilbage til den del af riget, hvor håbet stadig vogter. Ved den lille bæk, der fører ind til menneskenes verden, stopper hun ved synet af en lysbringer. Chasta er hendes navn, og hun har alle dage været englens betroede. Chasta kigger sørgmodigt på hende med sine dybe turkise øjne, der ser ind i sindet. Hendes lange lyse hår rører jorden bag hende.
   Chasta, min ven, du er den eneste, der stadig ser på mig med blidhed i dit blik.
   "Rolig, Sasha, min engel. Vi giver ikke op, før vi har fundet ham."
   "Tak, Chasta," sukker hun. "Lad os gå hjem, jeg har brug for hvile."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/01-2019 10:35 af Noah Thorsted (TheNoah) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 1320 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.