Frøken Elms historie


5 måneder, 9 dage siden 1 kommentar Blandede tekster eventyrsaga

0Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
1 dag, 19 timer siden
1Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
1 dag, 19 timer siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
1 måned, 28 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
2 måneder, 25 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
4 måneder, 7 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
4 måneder, 13 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
4 måneder, 13 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
4 måneder, 15 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
4 måneder, 22 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
5 måneder, 3 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
5 måneder, 9 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
5 måneder, 12 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
5 måneder, 16 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
5 måneder, 20 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
5 måneder, 21 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
5 måneder, 28 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
6 måneder, 2 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
6 måneder, 4 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
6 måneder, 9 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
6 måneder, 10 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
6 måneder, 21 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
6 måneder, 21 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
6 måneder, 23 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
6 måneder, 27 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
7 måneder, 1 dag siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
7 måneder, 13 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
7 måneder, 15 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
7 måneder, 22 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
7 måneder, 23 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
7 måneder, 26 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
7 måneder, 28 dage siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
8 måneder siden

Puls: 40,0

Publiceret: 4
Afgivet: 10
Modtaget: 12
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ventede spændt på hendes fortælling. Det puslede omkring dem og de kunne se, at flere og flere af skovens dyr kom og satte sig tilrette foran den gamle elm. Der var rådyr med deres lam, kaniner med deres killinger, rævemor og ræve far med deres livlige hvalpe og Hist havde klart en fornemmelse af, at de voksne dyr benyttede lejligheden til, at deres unger også skulle høre frøken Elms historie på samme måde, som de engang havde hørt historien, dengang de var dyrebørn. Snart var hele den del af lysningen, der lå foran den gamle elm fyldt med dyr og dyrebørn.

Frøken Elm rømmede sig for at gøre stemmen klar og den dybe stemme rungede i hele skoven. Det rungede så meget, at de små dyrebørn skuttede sig og at træerne omkring lysningen tabte nogle af deres visne blade. Hunken og de voksne dyr vidste, at dette var startsignalet til, at historien ville starte og satte sig nu ekstra godt til rette. Hist, der aldrig havde siddet her før, var opfyldt af forventning og spænding.

"Jeg har ikke altid været et gammelt elmetræ. Nej, for mange - ja rigtigt mange år siden var jeg en smuk ung pige ved navn Filionora. Datter af en rig købmand inde i byen Babania, der ligger lige nordvest for Kebalaskoven og den dag jeg fyldte 16 år, holdt min familie en stor fødselsdagsfest for mig. Alle fra nær og fjern var inviteret og der kom mennesker fra nær og fjern. Selv fra kongens slot dukkede et helt følge op til festen. Der var et stort festmåltid med store oksestege, grillstegte vildsvin, dejlige fasaner, ovnbagte kartofler, mange slags forskellige brød og alskens forskellige grøntsager. Efterfølgende spillede alle egnens musikanter op til dans og jeg dansede hele aftenen med mange af de søde unge mænd. Sidst på aftenen blev jeg budt op af en ung mand fra slottets følge, og da mine øjne mødte hans, var det som om mine ben blev bløde, min hjerne blev tåget og blomster voksede frem i mit hjerte. Resten af aftenen og meget af natten dansede jeg kun med den unge mand. Vi så hinanden dybt i øjnene og dansen føltes som om, at jeg bare svævede i en rus rundt over jorden med hans arme omkring mig. Jeg mistede fuldstændigt al fornemmelse for tid og sted og følte mig tryg og sikker som aldrig før der i hans arme."

Frøken Elm rømmede sig med en brummen, der fik jorden til at vibrere og som kildede op i maven på alle dem, der sad foran Frøken Elm og lyttede, så fortsatte hun sin beretning.

"Da følget fra slottet ud på natten skulle hjem, stod jeg længe og holdt den unge mand i hænderne, mens jeg badede min sjæl i hans dejlige øjne. Da følget red ud i natten i retning mod slottet, stod jeg næsten som fortabt og så efter ham.

Da jeg næste formiddag vågnede, sad min mor ved spisebordet og så længe på mig, inden hun med et skævt smil sagde: Du dansede i lang tid med prinsen i går. Jeg blev helt paf, da jeg hørte at den unge mand, jeg havde danset med hele den aften, var kongens søn - prinsen.

Allerede om eftermiddagen denne dag kom prinsen med et følge ridende ind på gårdspladsen i den store købmandsgård. Jeg stod oppe i vinduet til mit værelse og så ned på ham. Gud hvor var han smuk og jeg blev helt varm i kinderne, da jeg så ham. Min far kom bukkende og skrabende ud på gårdspladsen og bød prinsen velkommen, prinsen steg ned fra sin hest og talte længe med min far, der hele tiden lidt småløb bag prinsen for at kunne følge ham rundt på gårdspladsen. Til sidst gik de ind i huset og jeg sneg mig ud af mit værelse og stod oppe på afsatsen til den store hall og forsøgte at lytte til deres samtale. Jeg hørte kun brudstykker, men jeg hørte flere gange mit navn nævnt. Lidt senere kom min far op til mig og spurgte, om jeg ville med prinsen ud at gå en tur i parken bag købmandsgården. Min mor ville så følge os rundt på behørig afstand. Jeg var henrykt og nikkede vildt uden rigtig at kunne få nogen ord ud af munden.

Det blev til meget mere og jeg tabte mit hjerte til prinsen. Den sommer kom prinsen ofte og besøgte mig, først var det gåture i parken, men senere blev det til rideture rundt i egnen, vi var meget sammen og ofte kunne vi skjult for andres øjne stjæle os til et kys og til kærtegn. Jeg var henrykt og prinsen blev mit et og alt. Den sommer var den bedste i mit liv - indtil alt gik i stykker for os.

Frøken Elm rømmede sig igen så alt rystede og man kunne både se og høre, at hun var rørt over at tænke tilbage på den lykkelige tid.

En sensommerdag i september blev der stort ståhej i købmandsgården, først red 10 forridere ind på gårdspladsen og med deres horn blæste de fanfarer, for på den måde at kundgøre, at kongen kom på besøg. Dernæst kom 20 riddere i blankpolerede rustninger galopperende ind på gårdspladsen, hvor de tog opstilling med ti riddere på hver side af pladsen. Så kom kongen i sin flotte karet. Den skinnede af guld og på kareten sad der forrest to kuske i flotte røde og blå uniformer med guldbånd og store hatte med fjerduske. Bagerst på kareten sad to af kongens tjenere i deres flotte liberi og straks kareten standsede hoppede de ned. Den ene holdt døren til kareten åben, mens den anden hjalp den aldrene konge ud af kareten.

Min far stod dybt bukkende og tog imod kongen, der så på ham med et blik, der ikke varslede godt. Sammen gik de rundt på gårdspladsen, kongen gik godt til og det var tydeligt, at han havde noget på hjerte. Dette sagde kongen meget bydende til min far, der hele tiden holdt sig to skridt bag kongen, mens han ivrigt lyttede og bukkede til alt hvad kongen sagde. Så steg kongen med tjenernes hjælp atter op i kareten, forriderne red ud ad porten, så red ridderne ud ad porten og til sidst kørte kareten uf ad porten. Ude på gaden dannede ridderne to rækker på hver ti ryttere, der flankerede kareten, da den kørte afsted.

Min far drøftede længe noget med min mor, og endeligt blev jeg kaldt ind i stuen, hvor de sad. Det var tydeligt, at de havde noget sørgeligt at fortælle, de sad begge og vred deres hænder, mens de havde svært ved at se mig i øjnene, ja faktisk undveg de mit blik, når jeg prøvede at se på dem. Men omsider tog min far sig sammen og fortalte mig, at kongen var meget fortørnet over, at prinsen og jeg havde dannet et par. Grunden til dette var, at kongen og dronningen allerede for mange år siden havde lavet aftale om, at prinsen skulle giftes med prinsessen fra Kelebura. På denne måde kunne deres to kongeriger danne en kraftfuld alliance mod det mægtige kongerige Neptunilius, som lå ude ved det store Dragehav. Vi skulle omgående stoppe med at se hinanden, og kongen ville sørge for at holde prinsen oppe på slottet, så han ikke mere kunne se mig. Mit hjerte føltes som om det splintredes i tusinde stykker, og jeg blev så ulykkelig, at jeg styrtede op på mit værelse, begravede mig i min dyne og mine puder og bare græd og græd, indtil jeg på et eller andet tidspunkt faldt i en urolig søvn.

Senere, meget senere, vågnede jeg ved at høre en mærkelig klirrende lyd mod min rude. Jeg stak hovedet frem fra dynen og lyttede. Atter kom denne klirrende lyd mod ruden og jeg skyndte mig hen til vinduet. Da jeg så ud ad vinduet, kunne jeg se min prins, der stod alene nede i gårdspladsen. Der var ingen følge eller vagter med og han var klædt i almindeligt tøj, så kun dem der kendte ham meget godt, kunne se, at der her var tale om prinsen. Jeg åbnede vinduet og vinkede glad ned til ham. Han vinkede tilbage og gjorde med hånden tegn til, at jeg skulle komme ned i gården til ham. Hurtigt fik jeg min morgenkåbe på og listede ned ad den bagerste trappe. Jeg åbnede meget forsigtigt døren ud til gården, for døren havde altid haft en tendens til at knirke. Ude i gården løb jeg hen til "min prins" og han tog mig kærligt i sine arme. Vi stod længe der i skyggerne på gårdspladsen, holdt om hinanden, kyssede hinanden og hviskede stille kærlige ord til hinanden. Prinsen var lige så ulykkelig som jeg over, at vi ikke mere måtte ses. Mens jeg kærligt så ham i øjnene, bedyrede han, at jeg var hans eneste kærlighed, og at han aldrig ville kunne undvære mig.

Hist så op på den gamle elm og kunne se, at vand piblede ud af barken flere steder. Hvad var det for noget? Græd det gamle træ? Men inden Hist kunne tænke tanken til ende, fortsatte frøken Elm.

Da morgenrøden langsomt begyndte at vise sig mod øst, aftalte vi en plan!

Vi ville løbe væk, og sammen skabe os et liv uden kongens slot og uden min fars købmandsgård. Vi aftalte, at vi næste dag klokken fire om eftermiddagen skulle mødes ude i den lille lysning i Kebalaskoven, som vi flere gange tidligere var redet ud til.

Næste dag pakkede jeg en taske med de mest nødvendige ting og sadlede i al hemmelig min trofaste og brave hest Branke. Til fods og med tømmen i hånden listede jeg med Branke ud ad porten til købmandsgården og videre helt ud af byen. Først udenfor byporten steg jeg op på Branke og red afsted mod Kebalaskoven. Da jeg nåede lysningen, kunne jeg på solens stilling se, at klokken endnu ikke var fire, og jeg lod Branke gå rundt i lysningen og spise af det fede græs, mens jeg satte mig med ryggen op ad et lille elmetræ, der stod lidt ensomt der i lysningen. Her ventede jeg på, at min elskede prins skulle komme, mens jeg drømte om vores kommende liv sammen. Jeg ville leve sammen med mit hjertes udkårede, blive moder til hans børn og opfylde hans mindste ønsker.

Jeg ventede i time efter time og til sidst indså jeg, at min elskede prins ikke ville komme mere. Det skar mig i hjertet og jeg begyndte at græde. Det blev nat og jeg græd stadig, så tårerne rendte ned ad kinden på mig. Det blev morgen og mine tårer flød stadig i en lille strøm ned i jorden ved det spinkle elmetræ, hvor de blev suget op af træets rødder. I tre dage og nætter sad jeg og græd over tabet af min prins og af tabet af min kærlighed, til sidst var der ikke flere tårer i min krop og jeg ville bare dø.

Branke, min dejlige og trofaste hest ville trøste mig, og kom hen og skubbede med sin bløde mule til mig. Jeg ville rejse mig, men jeg kunne ikke. Det var som om mine ben var smeltet sammen med træets rødder, som om min krop var smeltet sammen med træets stamme og som om mine arme havde forenet sig med grenene over mit hoved. Jeg var blevet til frøken Elm.

Alle skovens dyr dukkede efter tur op for foden af træet. De bød mig velkommen i skoven, og samtidigt trøstede de mig over tabet af mit livs kærlighed. Hvert eneste af de dyr, der kom og viste mig deres medfølelse over mit tab, delte med blide berøringer deres kærlighed til livet med mig. Jeg lærte på den måde alle dyrene at kende, og snart fandt jeg ud af, at den magi der var overgået mig, var meget større end jeg først troede. I stedet for den store kærlighed til min prins, havde livet på en mærkelig måde givet mig kærligheden fra skoven og fra alle væsnerne i skoven.

Dage blev til måneder og måneder blev til år. Mine ben, der var blevet til det efterhånden store elmetræs rødder, strakte sig ud under skovbunden og mærkede skovens puls. Min krop, der var opslugt af elmetræets stamme, var blevet hjemsted for alskens fugle og dyr og hørte fra dem om alt det, der rørte sig i skoven. Mine arme, der strakte sig mod himlen som mægtige grene, kom i kontakt med himlen over skoven, og begyndte at sætte nødder. Jeg kunne med den magt naturen havde givet mig, plante forskellige former for magi i disse nødder. Magi der skulle hjælpe skoven og alle de levevæsner, der levede i skoven. Jeg var blevet en moder af skoven, måske endog en forlænget arm af selveste moder natur. Som årene gik og år er blevet til tiår, og tiår er blevet til århundreder, er jeg blevet skovens midtpunkt og midtpunktet for alt livet i skoven. Alle i skoven kender mig, spørger mig om råd og kommer til mig med deres sorger og glæder.

Frøken Elms historie var ved at være ovre, og Hist og Hunken rejste sig ærbødigt fra deres siddeplads i lysningen. De andre dyr gjorde det samme og langsomt tømtes lysningen for dyr. Hist gik hen til frøken Elm og gav hende en stor krammer, selv om hun ikke engang kunne række halvvejs rundt om frøken Elms store stamme. "Du er sød og dejlig frøken Elm," sagde Hist kærligt ind mod stammen, "mødte du nogensinde prinsen igen?"

Se det er en helt anden historie, som du må vente med at høre til en anden gang.

Hist holdt modstræbende op med at omfavne den store knudrede træstamme og gik med Hunken, der stod og ventede på hende. På vejen tilbage til "Den gyldne eg" var Hist meget stille, hun kunne ikke lade være med at tænke på elmetræet og den unge pige, som elmetræet engang havde været. Hun tænkte på den unge piges tabte kærlighed og på en prins, der ikke havde holdt sit løfte.
Forfatterbemærkninger
En del af fortsættelsen til Zacharias' dejlige indledning af historien. Jeg fik af Zacharias lov til at læse hans indledning op for mine klasser i skolen og der gik ikke lang tid inden eleverne krævede en fortsættelse !

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/01-2019 12:07 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 2350 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.