En gennemtrængelig vrede
Splintre min venlige facade
Min vrede har fortrængt fornuften
Her sprudler gnister og ild i luften
Vredens udbrud føles befriende
Og det gemte høres i skrigene
En vulkans vrede oser herfra
Jeg vender alt ud jeg har
kamelerne løber ud af min mund
En rund mund med store ord
En masse volapyk og mundlort
Ja, jeg er et voldsomt menneske
Jeg stryges på en tændstikæske
En uigenkaldelig vrede
Skader de der er tilstede
Min lethed ser fornuften
Men soden ligger i luften
Vredens udbrud føles befriende
Og det gemte høres i skrigene