Hjemme


3 måneder, 8 dage siden 4 kommentarer Kortprosa afmagt selvskade kærlighed

4Hjemme
Da jeg låser mig ind i lejligheden, er der lys i entreen. Thomas ... [...]
Kortprosa · afmagt, selvskade, kærlighed
3 måneder, 8 dage siden
26.klasse - Legit
Pigerne i min klasse, er næsten 2 år ældre end mig. Jeg sprang 5.... [...]
Romaner · krop, skolen, fremtidssamfund
6 måneder, 3 dage siden
4Folkeskole
Umuligt at række hånden op · Ordene komme buldrende, undviger tanke... [...]
Digte · psykiatri, mennesketyper, skolegang
7 måneder, 14 dage siden
3Noget galt
Jeg ved at der er noget galt, lige fra jeg træder ind i din lejli... [...]
Blandede tekster · frustration, voldtægt, forhold
8 måneder, 12 dage siden
4Kirken
Nick flåede slipset af, inden han startede bilen. Majbritt ved ha... [...]
Kortprosa · observation, tankeflugt, fremmedgørelse
8 måneder, 18 dage siden
12Tomgang
Jeg har brug for, at der nogle omkring mig · Jeg har brug for, at d... [...]
Digte · ensomhed, usikkerhed, parforhold
2 år siden
8Du var der engang
Du var der engang · Husker stadig, hvordan du greb mig, da jeg fald... [...]
Digte · kærlighed, mennesker, livets gang
2 år siden
3Da du faldt
Da du faldt var jeg der til at gribe · Præcis som jeg altid er der,... [...]
Digte · hjertesorg, konflikt, mørke
2 år siden
3Tid til at sige farvel
Nu er tiden inde, til at sige farvel. · Jeg kommer til at savne det... [...]
Aforismer og gruk · tidens gang, tabt lykke, relationer
2 år siden
2Mødet
Et håndtryk med efterfølgende aftryk · Et fastsættende indtryk · En a... [...]
Digte
8 år siden
3Brødre
Vinden legede med hans hår, vandet foran ham forekom stort og uov... [...]
Kortprosa
8 år siden
3Efterårsaften
Ude over sletten skimtes månes første stråler. Hun smiler lidt ve... [...]
Noveller for børn/unge
10 år siden

Puls: 12,9

Publiceret: 1
Afgivet: 4
Modtaget: 5
Ida Hansen (f. 1991)
Da jeg låser mig ind i lejligheden, er der lys i entreen. Thomas sidder ved spisebordet, med en kop kaffe, og en avis. ACDC spiller fra anlæget i stuen.

"Hej Claudia, hvor har du været henne?" Thomas udstråler ro, og selvom jeg stadig ikke har vænnet mig til, at bo her, er det rart at han er hjemme igen.

"I skole, og til træning. Hvordan var dit kursus?"

"Det var fint. Der er varmt vand, hvis du vil have en kop the." Thomas smiler og slår ud med hånden, i retning af stolen overfor ham. Jeg har virkelig lyst til at gøre det, men samtidig er jeg bange, for at han vil spørge ind til hvordan jeg har det. Jeg har tabt mig, meget i løbet af de sidste par måneder, men i løbet af de sidste 3 uger, er det gået skræmmende stærkt. Allerede inden Thomas tog afsted, var jeg længere nede i vægt, end jeg kan huske, at jeg har været før. Men i den uge hvor Thomas har været væk, er der røget yderligere 3 kg. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke er tyk, og at jeg har tabt mig meget, så har jeg samtidig ikke lyst til at tage på igen. Jeg kan godt li min krop som den er lige nu, og jeg kan godt li, føelsen af at være sulten, og trimmet. Alligevel skræmmer tempoet mig. Men der er noget over den ro, som Andreas udstråler, der virker rar og beroligende på mig. Så da han kommer med endnu en opfordring, og tager et krus, fra hylden over spisebordet, lader jeg mig, synke ned på stolen, foran ham.

"var du i fitnesscenteret, eller til boksning?" Thomas hælder varmt vand i kruset, og skubber det overimod mig.
   "Først boksning, så fitness" Jeg finder thebrevene med orange the. "Er du sikker på, du også var i skole?" han siger det med et smil.
   "Vi fik tidligt fri. Men hvad var det, for et kursus?"
   "Det var noget med, at se det positive i forandringer, og hvordan vi kunne ændre vores arbejdsglæde, ved at undgå at være negative, alt sådan noget."
   "Du lyder frustreret?"
   "Det var frustrende. Jeg håber det har hjulpet på nogle af dem, der har været negative stemt over de her nedskræringer, men det var som om, at der var et skjult budskab i alt det her. Noget med, at hvis vi brokker os fortsat, så er der fyringer på vej. Jeg gider ikke brokke mig, men jeg gider satme heller ikke trues, med fyringer, hvis jeg gør det. "
   "nej, det forstår jeg godt."
   "Hvad har du af planer nu?"
   "Jeg tror jeg skal arbejde lidt på min eksamens opgave, hvad med dig?"
   "Kristian kommer over lidt senere så vi skal drikke nogen øl" Thomas lyser op, i et smil.
   "Det lyder hyggeligt"
   "Det er altid hyggeligt. Du kan altid komme ind i stuen, hvis du trænger til en pause fra opgaven."
   "Mener du det? Vil i ikke helst være alene?"
   "Nej, du plejer at være meget hyggelig at have med."

Jeg smiler, og drikker lidt af min the. Han ser indgående på mig.
   "Du sidder lidt uroligt. Har du det okay?"
   "Ja. Har du?"
   "Jeg har det fint. Men du virker altså ikke okay. Har du spist noget idag?"
   "ja,ja. Jeg tror bare, at jeg er stresset pga. eksamen."
   "Jeg tror, at der er mere i det, end det."

Jeg ser på mine håndflader, der ryster. Jeg troede ikke at Thomas havde bemærket hvor lidt jeg rent faktisk spiste. Jeg har i så lang tid, forsøgt at opbygge en facade, som pigen der har styr på det hele. Pigen der har styr på sit studie, og pigen, der altid passer sin træning. Pigen med den perfekte krop, og den perfekte veninde, den perfekte storesøster overfor Thea, og den perfekte roomate overfor Thomas. Jeg kan aldrig blive god nok, og når jeg bliver stresset, er det en hjælp at skære ned på mit mad indtag. Det giver mig en føelse af kontrol, og i det øjeblik, hvor jeg ingenting spiser, føler jeg, succes. Men der er noget galt med det, og jeg ved det godt.
   "jeg ved ikke hvad du snakker om. Øhm, jeg må også hellere gå i gang med min opgave." Jeg er på vej mod mit værelse, da Thomas rejser sig op. Han stiller sig i vejen for mig, og spærer døren. Jeg ryster, og tårene er allerede på vej ned af mine kinder. Thomas ligger en hånd på min skulder, og da jeg forsøger at ryste den af, holder han bedre fast, og griber den anden skulder også. Jeg kæmper imod, og Thomas trækker mig, ind i et kram, og holder mig fast. Pludselig bryder jeg sammen, i armene på ham. Jeg har holdt tårene tilbage, så længe, at jeg ikke kan kontrollere ubrydet nu. Thomas har en hånd om min nakke, og presser mit øre imod sit bryst. Jeg kan høre hans hjerte slå, under skjorten. Da vi slipper hinanden, holder han fast i min højre overarm. "Jeg kan ikke tvinge dig til, at fortælle mig, hvad det er der sker med dig, lige nu. Men jeg er lige her, og du må altid gerne, komme til mig, hvis du vil snakke. Okay?"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/01-2019 00:44 af Ida Hansen (Kajaki) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 876 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.