Det italienske arkiv

Kapitel 34 – Gustav Sigurdsson


6 måneder, 15 dage siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner drama

2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
1 måned, 29 dage siden
2Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
2 måneder, 3 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
2 måneder, 3 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
3 måneder, 29 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
4 måneder, 26 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
6 måneder, 8 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
6 måneder, 15 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
6 måneder, 15 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
6 måneder, 16 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
6 måneder, 23 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
7 måneder, 5 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
7 måneder, 10 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
7 måneder, 14 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
7 måneder, 18 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
7 måneder, 21 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
7 måneder, 23 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
8 måneder siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
8 måneder, 4 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
8 måneder, 5 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
8 måneder, 11 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
8 måneder, 12 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
8 måneder, 22 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
8 måneder, 22 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
8 måneder, 25 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
8 måneder, 29 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
9 måneder, 2 dage siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
9 måneder, 15 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
9 måneder, 16 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
9 måneder, 23 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
9 måneder, 25 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
9 måneder, 27 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
10 måneder siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
10 måneder, 1 dag siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
10 måneder, 1 dag siden

Puls: 38,6

Publiceret: 3
Afgivet: 18
Modtaget: 9
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødelokale. Han trængte til både plads og ro for at prøve at få styr og samling på alle de mange informationer, der nu med stor hast tikkede ind på politihovedkvarteret her i L'Aquilla. Han gik ned ad gangen og stak kort hovedet ind til Molliniari og spurgte om han kendte til et lokale. Molliniari henviste til den tidligere politimesters kontor en etage højere oppe, idet det jo lige nu stod tomt. Gustavs ansigt lyste op ved løsningen af dette problem og sagde til Molliniari, at han nok ville være deroppe de næste par timer. Så gik han med lange skridt hen til trappen og med to trin ad gangen skyndte han sig op til den næste etage og ind på det tomme kontor, der stod tilbage efter den tidligere politimester. På kontoret var der i den ene side et stort skrivebord i blankpoleret mahogni med en tilhørende og meget stor kontorstol, der så ud som om den var designet til at være placeret i et rumskib under en udforskning af stjernerne. Bag skrivebordet var der 2 store vinduer, der gav et godt lys ind i rummet. I den anden side af rummet stod et meget stort mødebord ligeledes i blankpoleret mahogni, rundt om bordet stod der til bordet hørende 12 polstrede stole uden armlæn. På endevæggen hang et stort oliemaleri med en smuk og malerisk udsigt fra et bjergområde. Gustav skyndte sig ned til Molliniari's kontor og spurgte om han måtte "låne" den tidligere politimesters sekretær, hvilket han fik lov til og sammen med sekretæren gik han atter op til det lånte lokale. Mens de sammen stod i rummet, gav Gustav sekretæren en række opgaver. Tre store "White boards", computerskærm på mindst 65" samt diverse andre mindre ting. Der var ingen computer i rummet, idet den tidligere politimesters computer var inddraget i efterforskningen af de efterforskere, der var ved at kortlægge den tidligere politimesters forbindelser, samt hans gøren og laden. Men Gustav mente, at hans egen lap top sagtens kunne løse det problem. Der gik ikke mere end en time, så kom 2 af de pedeller, der hørte til politihovedkvarteret med tre store "White board" tavler. De blev hurtigt monteret efter Gustavs anvisninger. Pedellerne havde betænksomt medbragt et sæt "white board" tusser samt en stor pose med små farvede magneter. Gustav kunne ikke lade være med at tænke på, at sekretæren og hendes hjælp havde vist sig meget effektiv.

Gustav tog nu sin karton arkivboks frem fra den rygsæk, han næsten altid slæbte rundt med og begyndte at brede hele indholdet ud på det store mødebord. Snart var han fuldstændig opslugt af processen. Han tog billeder og noter frem og fastgjorde disse på de store tavler, han tegnede tidslinjer og markerede punkter, der illustrerede hændelser. Han skrev noter i små fakta bokse og prøvede at få samling på al den viden, der til dato er samlet sammen. Langsomt blev de tre store tavler fyldt op med et sammensurium af linjer, pile, krydser, noter, billeder og henvisninger. Da han efter et par timer trådte tilbage, for på afstand at få et bedre overblik over indholdet på tavlerne, syntes tavlerne at være fuldstændigt uoverskuelig. Han smed sig ned i den tidligere politimesters store kontorstol, smækkede fødderne op på skrivebordet og prøvede i sit hoved at få bedre styr alle de oplysninger der trådte frem. Langsom men sikkert gik det op for ham, at der skulle være mere end en hændelses- og tidslinje. Han rejste sig atter og gik igen i krig med fakta, tider, billeder og hændelser. Uden at han lagde mærke til det svandt lyset udenfor og klokken blev mange. Pludselig gik døren op og inspektør Molliniari, den nu øverste politimyndighed i hele Abruzzo regionen, stak sit hoved ind ad døren. Da han så de fyldte tavler og de mange papirer, der lå på det store bord, studsede han og kom langsomt ind på kontoret og forsøgte at få et overblik. Han var imponeret og foreslog, at alle i teamet skulle komme op og give deres besyv med til det indholdsmæssige på tavlerne. Gustav bad sekretæren om at bestille friske pizzaer til alle og ringede så ned til det store fælleskontor og bad alle om at komme op.

Snart var hele Europol teamet samt Molliniari samlet i lokalet og alle bidrog med input, justeringer og ændringer til tavlerne. Frida von Bergen forsøgte desperat at få plads til sine oplysninger, men opgav og styrtede så ud i forkontoret, for hurtigt at komme tilbage med en stor rulle bredt tape i en kraftig og tung tape holder. Nu rullede hun de store tætskrevne hvide ark fra en "Flip over" tavle, som hun havde medbragt ud på bordet og begyndte en for en, at klæbe dem op på det store stykke tomme væg ved siden af den venstre tavle. Arkene blev sat op i en bestemt rækkefølge og snart stod hele Ferrucci familiens forretningsimperium ret tydeligt frem. Det stod med al tydelighed klart, hvordan imperiet bestod af et utal af sammenkædede selskaber. Smedet sammen af indbyrdes afhængige økonomiske interesser og af bestyrelsesmedlemmer, der gik igen og igen i kæden af selskaber.

På den midterste "white board" tavle begyndte en tidslinje, bestående af fem parallelle linjer at tage form. Hver af de fem linjer repræsenterede et andet sted og blev tætskrevet med begivenheder, personnavne, selskabsdata, steder og og og

Der var et indbyrdes hektisk aktivitetsniveau og drøftelserne var mange og højlydte, idet alle atter og atter havde nye ting og oplysninger at tilføje. Snart måtte de til at pille billeder og bilag ned fra tavlerne for at få plads til flere oplysninger. Hver gang de fjerne et billede, blev det erstattet af en markering, P1 for det første billede de fjernede og A1 for det første bilag de fjernede og sådan fortsatte det. P og A markeringerne blev sat på både billeder og bilag og på tavlerne på væggen. Snart var de nået til P56 og A112, der omhyggeligt blev sat i ringbind. Havde Frida von Bergen ikke haft hendes forretnings oplysninger på hendes store egne ark og på sin egen pc, havde de været meget længere oppe i numrene.

Gustav så på sit ur og opdagede at klokken, helt uden at nogen af de tilstedeværende havde bemærket det, var blevet 23.45. Han kiggede lidt forbavset rundt på de andre, der alle var dybt involveret i drøftelser og diskussioner, lyttede til brudstykker af de intense drøftelser og så på de fyldte tavler, der hele tiden forandrede sig. Det var som om at lydene langsomt blev svagere og nu hørtes som en utydelig mumlen. Som om de andres bevægelser blev langsommere og nærmest virkede som "slow motion." Inde i hans hoved begyndte oplysningerne på væggene at stå mere lysende frem - han opdagede en klarhed omkring de mange data og kunne pludselig se sammenhænge, der ikke tidligere var trådt frem. Ferrucci familiens struktur, opbygning og omfang trådte specielt på grund af Frida von Bergens store arbejde tydeligt frem. Begivenhedernes forskellige tråde blev trukket fra hinanden, skilt af i enkeltdele og stod klarere frem for hans øjne. Personernes roller og bevæggrunde blev tydelige og forklarede mange af de sammenhænge der var. Tidslinjerne, der nu var opdelte og alligevel kædet sammen med de kendte begivenheders tider, gav nu mening for ham. Han ville for enhver pris fastholde dette klarhedens øjeblik og undgå, at det billede, der nu klart trådte frem for ham, blev udvisket af træthed, støj og indbyrdes drøftelser.

Han satte pegefinger og tommel fra højre hånd op til munden og piftede sit bedste gadedrenge pift. Denne skingre afbrydelse affødte omgående en tavshed og ro fra de øvrige, der måbende kiggede over på ham. Han sagde stille til dem, at det nu var næsten midnat og at de skulle mødes igen her på hans nye kontor med tavlerne i morgen formiddag klokken 10. Langsomt tømtes kontoret og snart sad Gustav og Molliniari alene tilbage med en kop kaffe. Gustav sagde, at han godt ville have budt på en "lille en," men han desværre havde ikke noget. Molliniari løftede tavst men sigende sin pegefinger og smuttede stille ud af kontoret, i løbet af fem minutter kom han lige så stille tilbage med en flaske af den gode lokale grappa og to glas. Uden at sige ret meget sad de og betragtede tavlene på væggene og nød at lade roen fylde deres hoveder. Tyve minutter senere låste de omhyggeligt dørene ind til både kontoret og forkontoret før de gik hver til sit. Uden at det var udtalt mellem dem, vidste de begge, at morgendagen ville bringe dem en masse aktiviteter, planlægning og koordinering omkring rigtigt mange aktiviteter og aktioner. Aktioner der ville skulle ske her i Abruzzo, i Rom, i Schweiz og hvis muligt endda også i Rusland. Deres efterforskning var på vej ind i en helt ny fase. De var gået fra den undersøgende fase over i den planlæggende fase og ville snart være dybt inde i handlingernes fase.

Næste morgen vågnede Gustav Sigurdsson uden rigtigt af føle sig frisk. Hele natten havde han sovet uroligt. Flere gange var han vågnet og havde tænkt alle mulige og umulige oplysninger igennem og søgt at skabe et mentalt billede af hele situationen. Han stod længe under bruserens varme stråler og vaskede søvnens slørende rester ud af hovedet, inden han slutteligt skyllede sig med iskoldt vand ned over baghovedet, nakken og ryggen. Så klædte han sig på med jeans, en let skjorte. Nede i hotellets morgen lounge sad Frida von Bergen, Franz Ördinger og Jacques Du Bois allerede ved det store fællesbord, der efterhånden var blevet deres samlingssted på hotellet. Gustav hilste dem "god morgen" og satte sig hen til dem. Han kunne på deres snak høre, at de allerede drøftede de oplysninger, der var kommet frem og delt til meget sent på den foregående nat. Gustav rejste sig og gik op til den veludrustede morgen buffet, hvor han indledningsvis skænkede sig et stort krus varmt dampende kaffe. "Americano" som italienerne yndede at kalde sort filterkaffe uden noget i, han bragte den dampende kaffe over til bordet og gik derefter op til buffeten for at hente noget at spise fra det udmærkede udbud.

I buffeten valgte han nogle af de dejlige søde Brioche, Cornetto og Sfoglia, der var smukt arrangeret i en glasmontre. Desuden var der friskpresset appelsinjuice, Spremuta. Han valgte dog en Succhi di frutta på glasflaske, det var flere slags blended eller presset frugtjuice af forskellige former for frugter - han valgte en der var presset af abrikos frugter. Derefter satte han sig sammen med de andre vd bordet og i fællesskab drøftede de gårsdagens "Brainstorming" ved de store "White board" tavler. Da han var færdig med at spise, kom også de øvrige fra teamet ned til morgenmaden.

Gustav Sigurdsson sad stille og lyttede til den samtale, der flød livligt mellem de andre i teamet, inden han efter et godt stykke tid bankede bestemt i bordet. Han sagde med et smil på munden: "Kom så venner, vi har et helt politihovedkvarter, der venter på os og der er meget, der skal laves i dag." Alle rejste sig og stadig småsnakkende, gik de den korte vej over til politigården. Ankommet til politigården gik de alle gik de op til det samme lokale, hvor de dagen forinden havde samlet de mange informationer på tavler og store papirark. De forskellige fra teamet havde knap sat sig, inden også inspektør Molliniari og nu den ledende politiofficer i hele Abruzzo regionen kom ind ad døren. Sammen med ham kom en lang række af de forskellige afdelingsledere for politiet i Abruzzo.

Molliniari kiggede ud over det nu godt fyldte lokale og sagde: "Vi har travlt, skal vi se at komme i gang?" Da disse første ord var kommet ud af hans mund og ligesom hang og dirrede i lokalet, gik Gustav Sigurdsson i gang med at ridse det op, som de indtil nu havde konkluderet.

"Som vi indtil dato kan se det, har vi det her med forskellige forbrydelser at gøre:

En massiv bedragerisag, hvor Ferrucci familien, lokalt også kaldet "La Famiglia," er i centrum. Vi taler om organiseret kriminalitet mod stater og EU i milliard klassen.

Et snigmord mod Giovanni Ferrucci, der med stor sandsynlighed var hjernen bag det organiserede bedrageri.

Et massivt og meget blodigt "Raid" fra en konkurrerende organisation mod "La Famiglia." Vi har mange indikationer, der tyder på, at det er en del af den russiske mafia under Lev Mogilevich, der står bag angrebet.

En meget voldsom og blodig modreaktion, der med stor sandsynlighed er udført af "La Famiglia" mod Lev Mogilevich hovedkvarter ved Sortehavet. Vi får i denne sag løbende nye informationer ind fra de russiske myndigheder.

Adskillige mord udført i Schweiz, der har klare forbindelser til "La Famiglia."

Vi har klare indikationer på, at der et eller andet sted findes et arkiv med mange og vitale oplysninger om det kriminelle netværk der har bredt sig ud over hele Europa og måske videre end det.

Vi skal have målrettet efterforskningen mod de forskellige forbrydelser i forskellige efterforskningshold.

Vi skal have lavet arrestationslister, der vil lamme det netværk, der står bag den organiserede kriminalitet.

Vi skal have intensiveret samarbejdet med de Schweiziske myndigheder.

Vi skal have intensiveret samarbejdet med de Russiske myndigheder.

Vi skal have intensiveret samarbejdet med EU's myndigheder."

Gustav Sigurdsson kiggede over på inspektør Molliniari og spurgte: "Har du mere at tilføje?"

Inspektør Molliniari rystede på hovedet og sagde: "Nej, jeg tror vi fik det hele med, men der er ikke tvivl om, at der vil ske adskillige ændringer af fokus undervejs og at vi vil få brug far mange flere resurser."

Gustav Sigurdsson klappede i hænderne og sagde højt: "Vi har travlt, alt for lidt tid og alt for meget at lave - så lad os komme i gang."
Forfatterbemærkninger
Dramaet bliver mere intenst

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 03/02-2019 16:48 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2295 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.