Vi kørte i lang tid. I en rød rutebil. Det var min søster og mig.
   Helt til Hobro station. Der hentede faster os. I taxa.
   Jeg græd hele vejen
   fordi jeg havde hjemve.
   Faster elskede os, men hun kyssede og krammede os aldrig.
   Engang kørte vi i en overfyldt bus,
   og jeg var nødt til at sidde på fasters skød, det føltes forkert at mærke hendes bløde bryster og mave bag den blomstrede hjemmesyede kjole.
   Faster røg store cigarer. Som ung havde hun haft en kæreste, der havde svigtet hende. Det havde været en traumatisk oplevelse, så siden da havde hun aldrig lukket en mand ind i sit liv.
   Faster havde ingen børn selv, hun havde kun os.
   Faster var en skrap dame med en skarp tunge. Selv de mest inkarnerede mandschauvinister klappede i, når faster tog ordet.
   "Søren, du tier, når jeg taler", sagde hun til sin ældste bror, når han kom for godt i gang, den stoute bonde og sognerådsformand. Og så blev han tavs.
   Min far var af natur en stille og tilbageholdende mand, min mor var husbestyrerinde for ham i nogle år.
   De var glade for hinanden, min mor og far, men da min far ikke kunne tage sig sammen til at fri, pakkede min mor sit habengut og rejste.
   Så tog faster affære, hun havde jo set, at de havde et godt øje til hinanden. Hun fik kaldt min mor tilbage og "sparket" til sin lillebror.
   Og så fik han friet og der blev der bryllup
   og derved kom min søster og jeg ind i verden.
   Fasters hus lå lidt ude på landet. Dvs. det var en skole. Faster var skolefrøken for de mindste elever i sognet. Og så sang hun i kirken hver søndag. Hun havde en dyb stemme.
   Stuen var lidt mørk, fordi der voksede høje kastanjetræer lige uden for vinduerne.
   Der var det runde bord og de røde polstrede stole, krystalglassene og bogskabet med glaslåger
   og så kongestolen i hjørnet, der hvor faster sad og syede stramaj puder.
   Der var også værelset på loftet,
   sengene og servanten var malet grønne, der var altid brændende varmt om eftermiddagen.
   Dynebetrækkene var skinnende hvide
   og fasters hjemmesyede natskjorte med blonder
   når hun stod foran spejlet i toiletbordet
   længe hver morgen
   og flettede sit lange hår til en knude i nakken.
   Og mit hår skulle også børstes
   med lange blide strøg
   igen og igen
   til det blev silkeblankt
   og jeg blev forvandlet til en engel
   en engel på fasters skulder
   det var sommer.
   Jeg havde ikke længer hjemve og solbærrene var modne i haven