Øglerne flyver lavt i dag


1 år, 5 måneder siden 1 kommentar Klummen livshistorie livsrefleksion

0Whisky- og klimafeber
Tænk hvis det vi gør er ubetydeligt, men det er nok ikke så sands... [...]
Digte
3 dage siden
4Hvepsen og sommerfuglen
Et rødt sommeræble · eksploderer i min mund. · Ned af min kind · løber ... [...]
Digte
1 måned, 1 dag siden
3Svampelykke og død
Jeg nyder lange ture i skov og på land · Da svampejagt giver så meg... [...]
Rim og vers
1 måned, 3 dage siden
5Dagmar
Dagmar er en meget gammel dame. Hun har øjne som stadigvæk er ful... [...]
Kortprosa
1 måned, 16 dage siden
4To i sommernatten så stille
Vinden hvisker bag mine øjne. · Skoven synger i mine ører. · Havet br... [...]
Digte
2 måneder, 4 dage siden
3Barndommens Isfugl
Ved Kongshøj Å så jeg isfuglens flugt · Lige hvor åen løb ind i en ... [...]
Digte
3 måneder, 10 dage siden
7Sommerglæde
Så kom regnen · og jeg drømmer · at jeg svømmer · ud i gaderne · i skybru... [...]
Digte
3 måneder, 15 dage siden
4Skovens stille
Dybt inde i skovens dybe stille · var vi engang kun os to, kun os t... [...]
Digte
3 måneder, 17 dage siden

Puls: 55,3

Publiceret: 5
Afgivet: 30
Modtaget: 23
Poul Erik Pedersen (f. 1957)
Jeg flakkede hvileløst omkring i et hærget og koldt land. En dag fandt jeg landsbyen, hvor jeg boede engang, der hvor livet begyndte i et levende bondeland. Der hvor den enkelte med sine friheder og krav underordnede sig helhedens tarv. Den nye etik er at forfølge egen lykke uden helhedens tarv.



Velfriserede haver og effektive marker kompenserer for livets afmægtighed. Velholdte huse med skjulte øjne bag gardiner. Murene og stokroserne skjuler rummene på den anden side, hvor klogeligt undgåede oprør giver sjælelig forsømmelighed.

 Derfor græder jeg, i de lyse og dunkle haver, hvor de vilde blomster fjernes eller forgiftes. Bedrevidende og effektive ansigter. Stedet jeg ikke kan blande mig med.



Et materielt lykkeræs i landsbyidyl og karrieredrømme som indbildte genveje til paradis, hvor andre mennesker er angst og konkurrence.

 Fortrængning af egen lidelse og iskold tolerance over for andres. 

Ligegyldighed mennesker imellem skaber afstand, avler ensomhed og kulden strenges. Vi har så travlt, vores evindelige omkvæd.



Glæden og magien må fly i en tid, hvor egoismen hersker og solidariteten vises ud. Ligesom et stjerneskud uden for rækkevidde, for i virkeligheden tør vi ikke række ud så langt. Bange for at miste, for at falde dybt, så hellere forblive følelsesmæssige uigennemtrængelige med tomme blikke i det trøstesløse selskab.

 Men landsbytossen, den gode individualist, halter rundt og ser, med et sjældent klarsyn, hvad det er, der sker. 



Hvis mit hoved går gakgak, findes der rundt om i det smukke land afdelinger til den slags. Og hvis ikke må jeg bo på gaden eller i det åbne land. Dyrke erindringer og udfordringer i indviklede rejser i det indre og ydre univers, steder jeg ikke kender, men som føles velkendte. 


Fortrængte hændelser vokser i mørket, hvor de i anmassende tilstand af tilbagetrukkethed blander sig i synet på verden. Jeg leder efter mørkets mareridt, som i nattens hede og kulde frarøver mig min søvn. 

Indviklede tråde fører mig som marionetten i ubevidste sammenhænge, hvor pligt og vane er forudsætning, for at livet kan holdes højt. Traver rundt i ufrivillige cirkler, som danner skæbnesvangre mønstre. Følelsen af at livets mulighed går tabt. Drømmene som fortrænges af løgne, smålighed og had.

 Endnu engang bliver de spæde spirer trampet ned, og der bliver peget fingre af mine drømme. Må gå nu, for hvis jeg venter, vil det ikke kunne bære. Må genvinde kraften, udøve kreativ aktivitet, i en ørken, hvor regnen giver grøde og solen folder blomsten ud.



I morgen forlader jeg byen, hvor jeg boede engang, halvkvalt i dyndet langs det sorte mudrede vand. Kæk på engen langs det blå rislende vand. Kæmpemaller og enorme stør i det skizofrene vand.



Ser lidt lyst på de kommende år. Jeg håber en gang at ku' udtrykke mig selv, uden anspændelse, med ynde og værdighed, i en verden, som ser bedre ud, hvor hvert menneske har en værdi i sig selv.



Øglerne flyver lavt i dag, over en hærget jord. Tunge og mørke skyer truer, samler sig som før et uvejr for at afreagere, dernæst er intet mere fredfyldt som solopgangen, dagen derpå.

 Solen varmer atter den våde jord, og en mangfoldighed af spæde spirer pibler frem fra den stadig livgivende jord.



Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/04-2019 19:44 af Poul Erik Pedersen (Poulerik) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 549 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.