Arkiv-mennesket


16 dage siden 0 kommentarer Kortprosa psykiatri værdighed besparelser

0Genfødsel
Vores atomer vil ikke forsvinde, · de danner nye vækster på vor jor... [...]
Digte
1 time, 3 minutter siden
5Bogbrænderen
Bogbrænderen er nazist, · Og hans tilhængere · tilvælger sig · den samm... [...]
Digte · ondskab, valg
13 dage siden
2Hold fast I farverne
Engang gik jeg rundt med så meget mørke, at alle de indtryk, som ... [...]
Digte
16 dage siden
0Arkiv-mennesket
Kaj var førtidspensionist og blev arkiveret som menneske. Konsekv... [...]
Kortprosa · psykiatri, værdighed, besparelser
16 dage siden
3Hvis Halle Berry kommer forbi!
Går en tur i drømmenes København, mit elskede og savnede Københav... [...]
Kortprosa
20 dage siden
2Taunmaurk og whisky
Hedebølgen 2018 giver mig panik. · Højvandet vil komme og slette · en... [...]
Digte · musik, whisky
22 dage siden
1Øglerne flyver lavt i dag
Jeg flakkede hvileløst omkring i et hærget og koldt land. En dag ... [...]
Klummen · livshistorie, livsrefleksion
24 dage siden
2Hun skulle bare vide
Det sker af og til, at Hugo falder ud ad kørestolen. Han har urol... [...]
Kortprosa · magt
27 dage siden
5Det går over
På sin færd gennem verdensrummet møder jorden en anden planet. Jo... [...]
Filosofihulen
1 måned, 1 dag siden
4Det sidste menneske
En dag vil der ikke være nogen tilbage, som kan huske mig. Da er ... [...]
Filosofihulen
1 måned, 1 dag siden
4Sproget
Det er sproget, der gør det. Det kan rutinemæssigt kværne os ned ... [...]
Filosofihulen
1 måned, 4 dage siden
5Hologram
Tænk hvis jeg blot er en drøm, · drømt af en fra det andet køn. · Tæn... [...]
Digte
1 måned, 7 dage siden

Puls: 92,0

Publiceret: 24
Afgivet: 175
Modtaget: 65
Poul Erik Pedersen (f. 1957)
Kaj var førtidspensionist og blev arkiveret som menneske. Konsekvensen var, at hans verden faldt sammen.

Kaj boede i Birkelyst, hvor han også voksede op. I 1976 startede kaj i den lokale folkeskole. Han blev hurtigt betragtet som en særling. Han blev mobbet en del og holdt sig mere og mere for sig selv. Kaj holdt ud og klarede sig igennem skoletiden. Ingen tog dog problemet særlig alvorligt og skolepsykologen blev aldrig kontaktet.

Igennem flere år har Kaj været tilknyttet Haveholdet. Her var diagnose ligegyldig. Det som betød noget var, at du var et menneske, som havde en værdi i sig selv. Arbejdet var ej heller målet i sig selv; men et middel til at bruge de ressourcer hver især havde. Arbejdsopgaverne, som især var for private, kunne være pasning af grønne områder, fliselægning i haver og maling af hegn. Når en gruppe fra Haveholdet lagde fliser i en have, blev det ikke lavet på en dag; men udførelsen var altid i orden. Når Haveholdet gik tur sammen og de kom forbi en have, hvor de havde lagt fliser, stoppede de tit op, for de var stolte, over det de havde udført, og viste det også gerne til andre.

Ingen af de brugere, som var tilknyttet Haveholdet, arbejdede fuld tid, for det kunne de ikke holde til, da de jo alle havde en eller anden form for sindslidelse. Hverdagen blev krydret med dage, hvor der blev dyrket motion og gået fælles ture. Ind imellem var der også kulturelle aktiviteter som for eksempel museumsbesøg og fisketure. En ting, som var vigtig, var at brugerne hjalp hinanden. Det var vigtigt at kunne kommunikere og alle brugere havde lige ret til at blive hørt og set. Ja kommunikation var faktisk det allervigtigste på denne arbejdsplads!

Ydede et menneske i korte intervaller til fællesskabet i løbet af dagen, og det var det vedkommende kunne, var det lige så vigtigt, som den, der kunne yde noget hele dagen. Brugere og personale tog i fællesskab beslutning om, hvilke opgaver, der skulle laves. Det gav en ansvarlighed overfor det, som skulle udføres, samt en stolthed over selve arbejdet. Kaj har engang fortalt at Haveholdet var en livsnerve for ham.

Det er "krisetider" og kommunen sparer år efter år. For nogle år siden blev politikerne enige om at spare Haveholdet væk. Brugerne kunne jo bare komme til kommunens værested for sindslidende i stedet for. En social og sundhedsassistent, en pædagog og en håndværker mistede deres arbejde og 12 brugere mistede deres livsindhold.

Kaj sad alene tilbage i sin lejlighed i udkanten af byen. Værestedet sagde ham ikke noget og han følte en form for klaustrofobi der. Haveholdet var et og alt for Kaj og har været hovedårsagen til, at han har klaret sig godt igennem længere tid. Kaj har kun været indlagt, da han blev diagnosticeret skizofren for mange år siden. Tillige med at haveholdet blev lukket, mistede han de sociale relationer, som han havde oparbejdet. Omgangen med den medicin, som var så nødvendig for ham blev mere og mere sløset. Til sidst fik han den ide, at medicinen kom fra onde mennesker, som ville ham til livs.

Kaj levede nu i sin egen verden og begyndte at samle beviser på sin eksistens. Alt hvad der havde noget med ham at gøre blev arkiveret. Helt til at starte med var det kun breve, regninger og forskellige papirer, som kom med posten eller via e-boks og mail. Hans psykiske sygdom havde gjort, at han var blevet tilkendt førtidspension; men han klarede ellers sig selv og gjorde det godt, så lang tid han havde Haveholdet at stå op til. Efter at denne livsnerve var skåret over af kommunen kom Kaj mindre og mindre ud.

Forskellige mennesker, som kendte ham eller bare lagde mærke til ham, begyndte at blive bekymrede; men herudover gjorde de ikke noget, for mange "normale" synes altså, det er lidt farligt med disse sindslidende personer.

Som tiden gik begyndte Kaj at arkivere afklip fra fingre- og tånegle. Han beskrev om skidtet under neglene var gråt eller sort, om det var tørt eller klæbrigt i konsistensen. Hans hår var mørkt og hver måned klippede han det selv ganske kort. Han målte og arkiverede det afklippede hår i poser. Urin og afføring blev beskrevet løbende. Affald, aviser og blade hobede sig op i rummene. Efter et par år var det hele vokset over hovedet på ham og voksede uafbrudt, indtil der næsten ikke var plads til ham selv.

Ingen så ham mere og stanken omkring hans lejlighed blev efterhånden så slem, at dem som boede omkring ham ringede til politiet og de sociale myndigheder blev kontaktet.

Da de til sidst fandt ham i sommeren år 2018, var han bare en skygge af sit tidligere jeg. Hvordan de end bar sig af, kunne de ikke fjerne mærkerne efter hans krop på parketgulvet.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 05/05-2019 15:16 af Poul Erik Pedersen (Poulerik) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 801 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.