Grin og latter, smil og glæde
Munden er tør, så tag glasset og lad den væde
Øjne låses, med længselsfulde blikke de danser
Den ydre mur er allerede faldet, nu er der kun det sociale panser
1, 2, 3, hik, cha cha cha
Ingen kender skridtene, men indrømmelse svier
Når rytmen griber fat, tales uden ord
Hånd om livet, tager hvad end det gir
Nu svøbes det sidste lys i sin kjole
Åndedrag, alle ryger som de lærte i skole
Fnis og et tilbageholdt grin, blikke forenes i midnats måne
Træet bliver skubbet ind, og den pøl af dun ej skåne
Salte tårer, huden i gråd
Hvis de havde et hjerte, brugte de det på dig
En evig aften væk fra ensomhedens tanker
Håbet om at finde enden, enden af sin vej
Fra grøn til rødt
Skumringen dannes, fra dyret dødt
Jagten er slut, vandre rundt i den nye pels
Luften er tung over deres gravsted fælles
10, 50, 100, tallet er vokset ud over styr
Pas på med handler, denne djævel tager mere end blot hånd
Ende som endeligt endnu et nummer
Men hvem dømmer, det er jo intet godt liv uden ånd