Stiløst Land


6 måneder, 2 dage siden 4 kommentarer Rim og vers drømme filosofihulen døden

1Vand i Sigte
vil dig ikke · vil lade bølgerne føre mig videre · vil drukne i det k... [...]
Digte
4 måneder, 10 dage siden
2Til Søs
Sejlet var sat · alt var klart, vinden tog fat · rebet paratgjort, sk... [...]
Digte · selvmord
4 måneder, 17 dage siden
2Havnen
Klokken er otte, og uendeligheden kalder · befaler frihedens skvald... [...]
Digte · forvirring, sygdom, mani
5 måneder, 27 dage siden
4Stiløst Land
Først bag mine tremmer · erkender og indrømmer · jeg mit selv som drø... [...]
Rim og vers · drømme, filosofihulen, døden
6 måneder, 2 dage siden

Puls: 3,2

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Ansu Orheim (f. 1987)
Først bag mine tremmer
erkender og indrømmer
jeg mit selv som drømmer
Et mareridt, som uviden, hvidt
i den gale retning, skridt mod skridt
med mit selv som en lille sort lus
der imploderer i pus, i et stort minus;
Alt det hvide videre end universet
som eksistensen, fortærsket
som transcendensen, for behersket
Verden er mig, og jeg er verden, mærket

Først bag mine tremmer
erkender og indrømmer
jeg mit selv som dømmer
vurderer og tømmer livet for forskønner
Et mareridt så hvidt som det hvide snit
i den rigtige retning, skridt for skridt
med mit selv som en sort tusch
men implosionen er den samme,
deduktionen ik min tromme, men min tremme,
viden vand og ignorance heraf: min stamme
og jeg er bange
for mareridtet er først lige begyndt
fremskridtet tørst forkyndt af mæthedens flamme
Zarathustras hunde hundser i sange,
der i kor gør mig til skamme over sultens ramme
tørsten efter viden sortner,
mine øjne størkner, panden tordner
og mine lunger føles klamme;

Og i blinde famler jeg efter Kant,
spørger
'hvis alt er relativt,
hvad er så relevant?'
Er sandheden et stiløst land
hvor intet ord er tingen;
videns oase sand og ikke vand?
tror det er hvor enhver metafor,
er klingen der afskærer vingen
af brudte broer,
fortrudte forbindelser til forbudte påmindelser
om tanken der aldrig gror;
hvorvidt livets ror i dødens fjord afgiver spor
til landet i os selv, et fravalg af bur:
er det dét vi vil?

Er det, ka' vi måske som Sisyfos bære det,
hvis bare vi indser det tillærte
ordet er ikke tingen, og vor illusion vanærer det.

taber bølger langs havets vinden,
når dets storhed er dets forsvinden?

jeg indrømmer jeg drømmer bag tremmer
hvor alle ord er mord af det dynamiske
det fantastiske, det organiske, det kæreste
tanken er ikke det værste, men det næreste
i mit aflåste værelse, hvor lyset er det særeste

Det beskrevne er det afrevne fra sandheden
Meditatorens vandsliden
mod lykkesmedens leden efter sten af tiden,
der altid ender med leen bevidnet af blomstens given
Seeren det sete, fremtiden det skete,
løgnen det ledte, autoriteten desværre de fleste
Forvent at de vidste det

Men først bag tremmen
indser jeg drømmen
jeg vågner men husker kun larmen
En sort prik imploderer i armen
og trods kroppens lammelse
er livets græmmelse
endelig uendeligt endeligt, og berammeligt.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/05-2019 12:37 af Ansu Orheim (Prem) og er kategoriseret under Rim og vers.
Teksten er på 389 ord og lix-tallet er 55.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.