Vold


1 måned, 13 dage siden 5 kommentarer Livshistorier liv selvmord omsorgssvigt

5Vold
De står alle og snakker, og kigger underligt hen på mig. · Jeg ved ... [...]
Livshistorier · liv, selvmord, omsorgssvigt
1 måned, 13 dage siden
3Kan du mærke denne glød?
Du er alt jeg tænker på. · Mine hår rejser sig, ved tanken om dig o... [...]
Digte · selvbiografi, kaos, tabt lykke
8 måneder, 13 dage siden
5Tag mig en sidste gang, på replay
Jeg læser vores samtaler igen, og igen.. · Jeg fortryder det, og så... [...]
Livshistorier · evighed, sandhed, utroskab
11 måneder, 6 dage siden
2Gud, lad mig skrige
Er jeg en synder så hjælp mig - Gud fortæl mig at det · er det mig ... [...]
Digte
1 år, 6 måneder siden

Puls: 16,8

Publiceret: 1
Afgivet: 9
Modtaget: 5
Mille Larsen (f. 1998)
De står alle og snakker, og kigger underligt hen på mig.
   Jeg ved godt, at jeg ikke er som dem, jeg passer ikke ind i min generation.
   "Hvorfor er hun så underlig?"
   "Hun har ingen venner"
   "Hun er til grin"
   Men ser nogle overhovedet bag facaden?
   Jeg står hver morgen, og kigger mig selv i spejlet og jeg fortæller mig selv, at det hele nok skal gå, alt bliver godt igen.
   Jeg er ikke helt smadret endnu, jeg drømmer ikke om at dø, så meget mere ihvertfald, kun når minderne tager fat i mig, og trækker mig ned i mørket, hvor du igen står klar til at give mig et par på hovedet.
   Du var min første kærlighed, du har alt for mig, eller det troede jeg ihvertfald.
   Du var høj, du var muskuløs, brunt hår, og brune øjne som jeg spejlede mig i.
   Jeg var blot en pige på de 14 år første gang jeg mødte dig, og du var 18.
   Alt i mig var forelskede i dig, du sagde alt det rigtige, gjorde alt det rigtige, og du var den første fyr, som faktisk lyttede til mig, og sagde til mig at jeg var smuk, og at jeg var god nok.
   Et karm blev til kys, som blev til overnatninger.
   Jeg var ikke klar til sex, du sagde det var okay, at jeg bare skulle tage den tid, som jeg skulle bruge for at blive klar.
   Der gik ikke længe før den romantiske historie blev til et sandt mareridt.
   Du tvang mig til ting, som man ikke burde tvinge en lille pige til, og du slog mig hvergang tingene ikke gik som du ville have det, eller når du blot havde en dårlig dag, som du havde hverdag.
   En dag som jeg husker tydligt, var den dag du kom hjem, og havde flammer i øjnene. Du var blevet anmeldt for voldtægt, ikke af mig, men en anden, du var så vred, du slog mig i hovedet og råbte at piger var nogle små horeunger. Du slog mig igen, og jeg faldt sammen, du satte dig på maven af mig, hvorefter du tager fat i mig. Jeg husker intet, det eneste jeg ved er at jeg endte med et brækket ribben og to brækket håndled. Du sagde at du ville slå mig ihjel hvis jeg anmeldte dig.
   Jeg sagde farvel til dig, for jeg ville ikke det her, det var over mine grænser.
   Det gik ikke mere end en time, så væltede beskederne ind, hadefulde og grumme beskeder, jeg tænkte at det nok ville gå over, men det skulle stå på i 2 år.
   I 2år fortalte du mig, at jeg var grim, klam, værdiløs, og at jeg bare skulle tage mit eget liv.
   Du truede med at komme og voldtage mig, slå mig ihjel, gøre min familie ondt.
   Jeg var helt færdig, det var her jeg besluttede at gå frem med det. Jeg kom grædende ud i køkkenet, der sad min mor.
   Jeg græd, og jeg kunne næste ikke få et ord fremført, efter lidt tid får jeg fortalt min mor, hvad der er sket. Hun sidder i stolen, og kigger langsom op på mig, og det eneste hun sagde var "Du har vel fortjent det"
   Jeg brød endnu mere sammen, alt blev sort.
   "Unge pige på 16 år som har taget en overdosis"
   Det var det jeg vågnede op til.
   Jeg tænkte "Nej, det kan ikke passe, jeg vil dø' jeg ville ikke mere.
   Efter alt det skulle man tro at nogle greb ind, men nej. Jeg var endnu mere alene end før, det eneste jeg havde var mig selv, og en mobil hvor der tikkede uhyggelige beskeder ind.
   Tiden gik, jeg troede alt var ved at falde på plads, men der skulle alligvel gå to år mere med nedladende beskeder, og så skete det.
   Nu skulle jeg dø.
   Du fandt ud af at jeg så en anden fyr.
   En sen aften kom en bil trillede ind i indkørselen, jeg låste døren op, for det var jo mor der kom hjem fra et møde med en eller anden klam mand.
   Jeg gik ind mod mit værelse, da jeg høre et "klik"
   Jeg vendte mig om,og der stod du med et gevær. Jeg skreg og løb ind og forsøgte at lukke døren, men du var stærkere end mig.
   Du kom ind, du slog mig i hovedet med geværet, hvor efter du sagde "Du skal dø nu din lille luder"
   Jeg lukkede øjnene og tænkte at om lidt var alt forbi.
   Alt blev så uvirkeligt, alt var sløret, jeg ventede bare på et bang.
   Da jeg åbner mine øjne, i det jeg troede skulle blive den sidste gang, lå han ned.
   "Kom ud, løb Mille, løb for helvede"

...

Derfor er jeg ikke som de andre.
   Derfor bliver jeg aldrig som de andre.
   Derfor er jeg skadet for altid.
   Jeg vil altid bære rundt på en frygt for at møde dig igen, eller møde en som dig.
   Du var ikke den første der lagde en hånd på mig, det var min far, jeg var ikke så svag som du troede, for alle de slag du gav mig, havde jeg prøvet før.
   Selvom der er gået nogle år nu, så gør det så ondt at skrive og at tænke tilbage på, men jeg står stærkere end før, og jeg skinner! Jeg er lykkelig, og idag er jeg forlovet med ham, som jeg fandt, og ham som du blev så jaloux på.
   Ham som gav mig lyst til at leve, og ham der fik mig til at genvinde modet og tro på at jeg er god nok.
   Du ødelagde mig, men han samlede mig igen.

˚˚˚˚
Forfatterbemærkninger
Jeg håber at i vil tage imod denne tekst, den har ikke været nem at skrive, og der er sikkert en masse stavefejl osv i den, men den er skrevet ud i et, lige fra hjertet.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 05/07-2019 20:55 af Mille Larsen (DenUkendtePigeM) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 945 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.