Jeg har lyst til at råbe. Til at skrige. Jeg har lyst til at flippe ud på ham, og prøve at ryste ind i ham, hvor meget jeg er kommet til at holde af ham. Hvor meget bedre han gør mine dage. Hvor meget mere jeg smiler sammen med ham. Hvor meget mere mig jeg er med ham. Jeg har lyst til at køre min hånd gennem hans hår. Jeg har lyst til at være tæt på ham. Jeg har lyst til at kysse ham. Jeg er ved at sprænge af at holde alt fyrværkeriet tilbage. Jeg er ved at eksplodere. Ved at blive sindsyg af, at gå og finde på små scenarier af ham og jeg sammen. Små stunder der aldrig, vil komme til at ske, for jeg har valgt at skubbe ham væk. Jeg valgte at tage afstand til ham. Jeg ved, jeg vil ødelægge ham, hvis han kommer for tæt på. Jeg ved, jeg hiver ham med ned i mit fald. Jeg ved, jeg ikke vil kunne gøre ham glad. Jeg ved, han er glad med en anden. Han smiler, når han snakker om hende, og jeg kan mærke mit hjerte springe et slag over i bare sorg over, at det ikke er mig han snakker om. Vi kunne måske være blevet til noget. Den aften. Han spurgte om et kys. Jeg sagde vi bare var venner. Jeg er ikke i stand til at passe på et andet menneske, når jeg selv har lyst til at springe ud fra min mors altan, og bare flyve væk herfra. Men jeg savner ham. Jeg savner ham med hver en celle i min krop, og jeg drømmer mig tilbage til dengang, da vi sad på trappen. Helt tæt op ad hinanden, og snakkede stille. Hørte vinden i bladene på træerne der omringede os. Det føltes som om tiden stod stille, og det var kun ham og jeg. Jeg kiggede ind i hans græsgrønne øjne, og smilte til ham. Drømte om, at han ville kysse mig blidt på læberne. Men nej. For jeg slukkede hver en gnist mellem os, og han gik tilbage til hende, der viser hun vil ham, uden at være bange. Bange for at miste endu en, hun holder af. Bange for at han vil vende sig om og gå fra hende, når han hører hendes dystreste tanker. For det er nemmere at skubbe folk væk, end at lade dem komme for tæt på, så de selv kan indse, at de skal skynde sig væk. Jeg beundrer ham fra afstand, og lever i mine drømme, for jeg fortryder min virkelighed.