En aften i december


2 måneder, 3 dage siden 4 kommentarer Kortprosa sorg jeg-fortæller

1Forglemmigej
Tågen forsvinder ikke som dug for solen. · Solen stiger ikke op i ø... [...]
Digte · demens, afsked, livet
7 dage siden
0Udyret
I en halv knust verden · overvokset af bittersøde natteskygger · neds... [...]
Digte · samfund, konflikt
12 dage siden
1Snehvide
Der var engang et kongerige · Der var engang en dronning · En dronnin... [...]
Digte · eventyr
13 dage siden
1Hævn
Mine støvler knasede den tørre rødbrune jord under sig for hvert ... [...]
Noveller · jeg-fortæller, western
14 dage siden
4En aften i december
Hvide fnug daler gennem luften. Langsomt faldende ned på de aller... [...]
Kortprosa · sorg, jeg-fortæller
2 måneder, 3 dage siden
1En kvinde må gøre hvad, der er nødvendigt
Efter treogtredve år har jeg lært en ting eller to om at overleve... [...]
Noveller · gangster, 1920erne, lgbt
2 måneder, 4 dage siden

Puls: 53,3

Publiceret: 6
Afgivet: 31
Modtaget: 8
Gitte Lindorff Hansen (f. 1986)
Hvide fnug daler gennem luften. Langsomt faldende ned på de allerede snedækkede veje og fortov, der ikke er blevet ryddet de sidste par døgn. Alle andre vinterdage har byens beredskab ryddet sneen og saltet vejene, men selv det er gået i stå nu.

Mit hår må være vådt. Drivvådt efter mindst tyve minutters gåtur. Det har sneet det meste af dagen og fortsætter med samme styrke her til aften. Jeg tænkte slet ikke på at snuppe min hue, da jeg gik ud ad døren. Det betyder ikke noget. Vådt eller tørt gør ingen forskel. De sidste timer er jeg stoppet helt med at mærke noget.

Jeg går midt på vejen i vores barndomskvarter. Sædvanligvis ville jeg aldrig kunne gå her, der ville være propfyldt af biler, knallerter og cyklister. En storbys larmende menneskevrimmel, der skulle hjem fra arbejde. Fra de gamle lejlighedskomplekser ville mødre være travlt optaget af at ryste overtøj fri af sne udover altaner. Børn ville løbe skrigende hen ad fortovene kastende med snebolde, mens gadebetjentene til sidst greb ind med en formaning eller to. Nu var der ingen mødre på altanerne. Ingen vinterglade børn eller rødkindede betjente. Kun mig.

En lyddæmpet tavshed har lagt sig over hele vores by. Den startede i alle vores hjem, hvor vi sad sammenkrøbet foran radioen og lyttede til sidste nyt, indtil det sidste nye var det mest ubærlige for os. I dag var det vores tur. Mors forstenede ansigt. Bedstemor der sank sammen på gulvet. Amelia der græd og græd, uden at en lyd kom frem. Og lille baby Zoey som kiggede med alvorlige øjne rundt i stuen.

Underligt hvad fem dage kan gøre af forskel. Fem dage tilbage og det vigtigste jeg havde i tankerne, var min næstsidste eksamen efter nytår. Mor var fortravlet, for som alle andre år var hun overbevist om at være kommet for sent i gang med juleforberedelserne. Bedstemor gik nynnende gammeldags julesange og satte kravlenisser op. Amelia og Zoey var kommet for at bo hos os, mens du ...

På hjørnet går jeg forbi kiosken, hvor hver weekend far tog os med ned for at tippe og se dagens kamp i fjernsynet sammen med resten af kvarterets mænd og børn. Den højstemte forventningsglæde lå tykt i luften ligesom cigaretrøgen og øl lugten. De fleste andre piger og jeg brugte tiden på at hinke bagved på parkeringspladsen, mens du og far sad klistret til skærmen, mens vores byhold igen blev gennembanket.

Kiosken er nu lige så tavs som resten af byen. Jeg kaster et blik på vinduerne. Indenfor er alt mørkt, ingen kunder og intet personale. På døren hænger et papskilt med en ujævn sort tuschskrevet tekst: 'Lukket på grund af sorg.' Teksten holder ikke min opmærksomhed mere, de sidste par dage har jeg set utallige butikker med samme besked. Til gengæld stivner jeg ved synet af skiltet med gårsdagens avisforside. Dig i den rød-hvide trøje. Teksten er sort og fed. 'Tretten døde, Rory Hayes kæmper for sit liv.'
   Jeg stirrer på teksten. På dit billede. Prøver at fremkalde bare en enkelt følelse men intet. Indvendig er jeg lammet. Et tomt rum hvor intet gror mere.

Mine fødder bevæger sig om bag kiosken henover den tomme parkeringsplads. Den velkendte og veltrådte vej mod Egeparken med det store grønne græsstykke indrammet af knejsende stolte egetræer.

Jeg går hen til den gamle træbænk. Skubber med en kraftig håndbevægelse sneen væk. Jeg sætter mig velvidende, at jeg ikke burde. Bænken er med garanti frostkold så at sætte sig ned er næsten at bede om en lungebetændelse. Men det er svært at bekymre sig om noget nu.

Sneen ligger tungt over jorden. Egetræerne har for længst mistet deres grønne blade, og nu står kun deres nøgne grene tilbage. Jeg er ikke kommet her i årevis. Ikke engang om sommeren efter jeg blev teenager. Det var altid mere dit sted end mit. Men de sidste aftner. Når tavsheden derhjemme blev for rungende i mit hoved. Når radioen bekendtgjorde, at man ikke regnede med nye opdateringer de næste timer. Når intet nyt var godt nyt. Gik jeg her hen og satte mig på træbænken. Sad bare for en stund og kiggede uden at se den snedækkede park og de nøgne egetræer.

Ligesom de sidste par aftner ser jeg dig tydeligt komme løbende hen over det sommergrønne græs. Med fodbolden for dine fødder. Driblende som en anden Pelé. Med et godt spark sender du bolden afsted mod to målformene træer. Rent pletskud. Du løfter armene i vejret. Højt over hovedet. Løbende rundt skrigende "GOOOOOOOOAL".

Dit sejrsråb hører jeg tydeligt, mens sneen falder så uendelig langsomt ned.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/10-2019 22:56 af Gitte Lindorff Hansen (Gilda) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 762 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.