Det gule blad
på oktobers mørke
og næsten livløse jord
bladet lever endnu
og lyser
som en mikrosol uden stråler
Mit hjerte krymper
- næsten umærkeligt
tankerne forsvinder stille
bort til sensommeren
med lys og frugter
og forventningens glæde
til efterår og blæst
Mit vemod er ikke tungt
ikke mørkt uden lys
tankerne er igen i nuet
gemmer det gule blad
mikrosolen
den vil skinne og følge mig
lyset bliver en tunnel
- gennem vinterens mørke