En dans


7 måneder siden 3 kommentarer Noveller forelskelse flirt kærlighed

1Appetit
Sommerfugle · i maven · rucolasalat i køkkenhaven · et sug af sult · Kami... [...]
Digte · lidenskab, sult
3 måneder, 27 dage siden
1Elektricitet
Mine læber mod dine, en vekselstrøm mellem os, · evig flammende gni... [...]
Digte · lidenskab, vanvid, forelskelse
4 måneder, 3 dage siden
4Den modvillige helt
Modvillig · Offervillig · Kløgtig · Skyldig · Jeg ser dig, en offervillig... [...]
Digte · heltemod, benægtelse, roller
5 måneder, 25 dage siden
1Rejse
Kvalmende fugtig hede rammer mig og ødelægger fuldstændig den beh... [...]
Noveller · krise, kærlighed, ægteskab
6 måneder, 9 dage siden
3En dans
Lucy og jeg ankom først til en af hovedstadens mest velbesøgte na... [...]
Noveller · forelskelse, flirt, kærlighed
7 måneder siden
1Forglemmigej
Tågen forsvinder ikke som dug for solen. · Solen stiger ikke op i ø... [...]
Digte · demens, afsked, livet
7 måneder, 10 dage siden
2Udyret
I en halv knust verden · overvokset af bittersøde natteskygger · neds... [...]
Digte · samfund, konflikt
7 måneder, 15 dage siden
1Snehvide
Der var engang et kongerige · Der var engang en dronning · En dronnin... [...]
Digte · eventyr
7 måneder, 16 dage siden
1Hævn
Mine støvler knasede den tørre rødbrune jord under sig for hvert ... [...]
Noveller · selvtægt, western, retfærdighed
7 måneder, 17 dage siden
4En aften i december
Hvide fnug daler gennem luften. Langsomt faldende ned på de aller... [...]
Kortprosa · sorg, søskende, vinter
9 måneder, 6 dage siden
1En kvinde må gøre hvad, der er nødvendigt
Efter treogtredve år har jeg lært en ting eller to om at overleve... [...]
Noveller · gangster, 1920erne, lgbt
9 måneder, 6 dage siden

Puls: 5,4

Publiceret: 0
Afgivet: 1
Modtaget: 1
Gitte Lindorff Hansen (f. 1986)
Lucy og jeg ankom først til en af hovedstadens mest velbesøgte natklubber for folk under tredive. Cassiopeia var vores venindegruppes fortrukne mødested, når vi havde mulighed for at forlade vores forskellige arbejdssteder i landet. Som regel havde vi et par dage sammen, hvor en aften blev tilbragt på Cassiopeia fyldt med eksotisk velsmagende drinks og en masse tæt dansen med nøjagtige ens humørforladte mænd, som kun havde et i tankerne, inden de næste dag befandt sig i cockpittet på et Spitfire fly med snuden mod det krigshærgede fastland.
   Mens Lucy sørgede for at få startet vores drikkebestilling, gik jeg målrettet i mine røde højhælede sko mod det sidste tomme firemandsbord ud til dansegulvet. To andre kvinder var også på vej mod bordet, men med en selvsikker gennemslagskraft kom jeg hurtigere igennem den dansende mængde af uniformerede soldater og kvinder i knælange kjoler.
   Jeg satte mig og lagde benene over kors, og hev omgående ned i min skarlagensrøde kjole, der havde den mest irriterende vane med at glide op, når jeg satte mig. Desværre var den min eneste rigtige 'gå i byen' lignende kjole, så jeg prøvede at bide tænderne sammen og vænne mig til bare, at trække kjolen ned uden den store irritation. Det var for det meste ikke lykkedes mig.
   Mine blågrå øjne mødte de to kvinders surmulede blikke. Og med tanke på hvilken forfærdelig nat, jeg havde haft, kunne jeg ikke lade være med at sende begge kvinder et triumferende stort smil. Det forbedrede ikke deres mopset grimasse skærende ansigter. Jo mere jeg betragtede deres fordrejede mimik, jo mere medlidenhed fik jeg med dem. Kunne være de havde haft samme miserabel nat som mig? Vækket efter kun et par timers urolig søvn af luftalarmernes hvinende hyletoner, og så ellers tilbringe resten af natten siddende stiv som en pind og sammenpresset med andre nattøj klædte og søvndrukne mennesker i et hundekoldt beskyttelsesrum.
   Et cocktailglas med en gullig drink med to store firkantede isterninger flydende rundt blev sat foran mig. Den ene side af glasset var pyntet med en limeskrive. Jeg tog en tår og nød for en stund smagen af vodka, ingefærøl og lime. Lucy havde sat sig overfor mig med sit eget cocktailglas indeholdende samme gullige drink som min. Hendes nøddebrune blik bevægede sig nysgerrigt rundt i lokalet: gennem den dansende mængde af soldater og deres kvindelige partnere, hen over orkestret og den syngende platinblonde sangerinde der med kælen indlevelse sang et af årets helt store radiohits 'Dream A Little Dream of Me. ', og standsede pludselig med et.
   Jeg så forundret på Lucy, der nu sad med bøjet hoved og kiggede intenst ned på bordpladen. Hun sad fuldkommen stille og hvis ikke for et par svag dirrende fingre, kunne man tage hende for en af marmorstatuerne henne på slotspladsen. Jeg drejede hovedet og kiggede. En gruppe soldater havde taget opstilling i hjørnet, hvorfra de højlydt morede sig, mens enkelte af dem bevægede sig væk for at prøve lykken med en af kvinderne ved de omkringstående borde.
   Mit blågrå blik flød søgende henover den karakterløse soldatergruppe. Intet her forklarede for mig Lucys reaktion. Og så. Ud af den ensformige masse dukkede en rødhåret soldat op. Udover hårfarven var der ikke noget specielt, som adskilte ham fra resten af hans musegrå kammerater. Men den kastanjerøde farve var usædvanlig nok til, at jeg kunne huske ham som den fyr, Lucy havde taget med hjem, sidste gang vi veninder havde festet sammen på Cassiopeia. En lille måneds tid siden.
   Lucys rødhåret soldat drejede hovedet, og mit blik fulgte tankeløst med. Hvorved mine øjne blev opsnappet af et blik jeg kendte alt for godt. Et par farveløse øjne oversprøjtende af doven lyst til alle tilhørende det modsatte køn. Jeg havde set det hos så mange af de soldater, vi mødte her på Cassiopeia, at den sitrende følelse, når sådan et blik rettes mod mig for længst var blevet afløst af desillusion. De fleste mænd jeg havde mødt på Cassiopeia og taget hjem med kunne overhovedet ikke leve op til deres løfter om en god stund for os begge. Oftest var det wham bang thank you ma'am. Som seksogtyvende blev sådanne møder mindre og mindre appetitvækkende for mig.
   Jeg fjernede blikket fra de to soldater og vendte med tydelig afvisning ryggen til. Lucy sad stadig stiv som en pind med blikket fæstnet på bordpladen. Det var soleklart, at hun i sin nuværende tilstand ikke ville kunne bidrage til en samtale, så jeg valgte ikke engang at gøre forsøget. I stedet rakte jeg hånden hen til servietholderen og tog en kridhvid serviet op. Jeg bøjede mig halvt ned og fik fisket min bordeauxrøde håndtaske op fra under min stol. Jeg fandt hurtigt blyanten mellem pungen og kosmetikspejlet. Håndtasken smed jeg tilbage under stolen, og hurtigt bøjede jeg mig ned over bordet, sætte blyantensspidsen mod servietten og begyndte at skrive.
   Gennem den søvnløse og kælderkolde nat i beskyttelsesrummet var de sidste måneds brudstykker af krypterede tekst begyndt at danne mere og mere en nøgle for mig. Da jeg endelig op ad morgenen havde fået lov til at forlade beskyttelsesrummet og vende tilbage til min storebrors lejlighed, havde jeg været for træt til at analysere den nærmere og var i stedet gået på hovedet i seng. Senere havde der ikke været tid, da Lucy var kommet over for, at vi sammen kunne gøre os klar og følges hen til Cassiopeia.
   ABAb CBCb DBDb. Den første del var meget drilsk med sin enkelhed. Vi havde arbejdet på den siden starten af sidste måned, og det var først i løbet af natten, jeg endelig havde knækket den. Herefter dukkede et mere usædvanligt mønster op: Ax1Z Bx2Z Cx2Z Dx1Z. For at slutte med fem gentagelser af skiftende vokalsammensætninger. Denne sidste del voldte mig stadig problemer, men jeg var kommet frem til, at den første og den midterste vokal i en sætning svarede til et af tallene fra 1 til 10, mens den anden og tredje vokal refererede til en konsonantfordobling. Sætningens sidste fire vokalers betydning, var jeg stadig i tvivl om. Måske et dække for vokaler der kunne skrives på flere forskellige måder? A og ä, o og ö, u og ü. Det var i hvert fald et forsøg værd.
   En snedig kvindehånd med karminrøde negle dukkede op i mit synsfelt, og inden jeg nåede at opfange mere, blev servietten revet fra mig. Det gik så hurtigt, at jeg et øjeblik stirrede helt desorienteret på bordpladen. Så kiggede jeg op, og forbavselsen forsvandt med det samme.
   Vores veninde Camilla stod med et skælmsk smil spillende på sine kirsebærrøde læber og viftede drillende servietten frem mod mig i sikker forvisning om, jeg på ingen måde ville kunne få fat i den. Julie betragtede os hovedrystende, inden hun med et opgivende suk henvendte sig til Lucy med et spørgsmål om, hvad vi havde taget at drikke. Lucy var kommet så meget til hægterne, at hun kunne svare Moscow Mule med en hørbar stemme.
   "Ej, skal vi ikke tage en Bloody Mary i stedet for, Julie?" Camilla standsede sin viften men holdt stadig servietten væk fra mig.
   Med et nik som svar forlod Julie vores bord og bevægede sig elegant udenom de dansende par hen til baren.
   "Hvad er det her for noget volapyk, Lizzie." sagde Camilla med en tydelig misbilligende mundgrimasse. "Er det hvad, du får tiden til at gå med ude på bøhlandet i Buckinghamshire."
   "Giv mig det nu bare." sagde jeg med hånden fremstrakt.
   Hun rystede svagt med hovedet. "Niks." Åbnede sin håndtaske der havde samme smaragdgrønne farve som hendes cocktailkjole og lagde servietten med min næsten færdige nøgle ned. "Du kan få den tilbage i morgen, efter du har været sammen med en af fyrene her."
   "Camilla." sagde jeg med en skingrende høj stemme, der fik flere af kvinderne ved de andre borde til at kigge over på os. "Hvor mange gange skal jeg sige det. Jeg er ikke interesseret i at hoppe i kanen med flere middelmådige mænd."
   "Midten af tyverne og hvad? Cølibat." sagde Camilla og tog imod det cocktailglas, som Julie rakte hende. Hun tog en slurk af den tomatrøde drink, inden hun fortsatte: "Det er ikke naturligt, det er hvad, det er."
   Julie pustede cigaretrøgen ud og spurgte: "Hvad er ikke naturligt?"
   "Lizzies manglende lyst til at slå sig løs med en af soldaterne." svarede Lucy med lav stemme.
   "Slå sig løs." fnøs Camilla, og Lucy slog med det samme blikket ned. "Sige det dog, som det er. En varmblodig ung kvinde, som ikke vil knalde."
   "Måske har hun en god grund." sagde Julie, mens hun rettede på sin sølvglitrende broche, som farvemæssigt matchede hendes dråbeformet blomster øreringe.
   Camillas øjne snævredes ind. "Hvilken?" Så drejede hun hovedet fra Julie mod mig. Hun betragtede mig undersøgende. "Er du faldet for en bondeknold?"
   "Nej." svarede jeg med himlende øjne. De mænd jeg havde mest kontakt med på Bletchley var som regel mine overordnede, og det var en vej, jeg på ingen måde havde lyst til at gå ned ad.
   Julie skoddede sin cigaret i det glasblå askebægre ved siden af servietholderen og tog en god slurk af sin Bloddy Mary. Lucy havde fået blikket op fra bordpladen og fulgte den rødhåret soldats tilbagetog fra baren og uddeling af glas til sine kammerater. Ubevidst skubbede hun den samme mørke hårtot om bag øret igen og igen, mens hendes blik ikke veg fra soldaten.
   "Lucy," Det tog et øjeblik, før hendes mahongnifarvet øjne mødte mine. Jeg lænede mig frem mod hende og sænkede stemmen. "Hvorfor går du ikke over til ham?"
   Hendes blik flakkede. Hun tog sit glas og sank for meget alt for hurtigt. Hostende og gispende. Julie fik taget glasset fra hende, mens jeg rejste mig og hjalp Lucy op, så hun kunne få vejret.
   "Er du okay?" spurgte jeg.
   Lucy nikkede og satte sig ned uden at møde nogen af vores blikke. Julie rakte hende glasset igen, og Lucy tog en mindre tår.
   "Wauw." udbrød Camilla med et bredt smil på sine kirsebærrøde læber. "Hvad siger I så, tøser."
   Jeg drejede hovedet og fulgte hendes begejstret blik. Tre mænd i olivenbrune uniformer stod til siden for dansegulvet. De holdt ingen cocktailglas, så sandsynligvis var de lige kommet ind på Cassiopeia. De virkede en smule tilbageholdende, som de stod der for sig selv med betragtende blikke rundt i lokalet. Som om natklubben var ny for dem. Kunne det virkelig passe? De fleste soldater tilbragte deres fridage fra militærbaserne i hovedstaden, og her var Cassiopeia deres absolutte fortrukne sted at drikke og møde kvinder.
   Hvad der ellers havde fanget Camillas opmærksomhed hos dem, kunne jeg ikke se. To mørkhårede og en lysblond. Nydelige men ellers ikke mindeværdige udover deres anderledes farvede uniformer.
   "Amerikanere." sagde Julie og tog en ny cigaret op til munden.
   "Hjertelig velkommen, Onkel Sam." sagde Camilla, mens hun fangede den ene mørkhårede soldats opmærksomhed. Hun gav ham et kælent kirsebærrødt smil. Han smilte tilbage men tog ikke initiativ til mere.
   "Onkel Sam er ikke interesseret, Camilla." sagde jeg let grinene.
   Hun lænede sig skråsikker tilbage mod bordet. "Bare vent, det skal nok komme." Og så snuppede hun med en hurtig hånd mit cocktailglas.
   "Hey!" snappede jeg irriteret.
   "Ssh." tyssede hun på mig, inden hun med blikket hvilende på de tre soldater hævede cocktailglasset i en form for salut mod dem og tog en slurk.
   Jeg sukkede dybt. Typisk Camilla. Men det virkede som altid. Alle tre soldaters opmærksomheder havde hun nu fanget. Den anden mørkhåret soldat grinede og sagde noget til sine kammerater. Ingen tvivl de ville komme over til os.

Introduktionen var rent deja-vu. Der var intet som adskilte sig fra de andre gange, veninderne og jeg havde mødt mænd her på Cassiopeia. 'Goddag, navne, man finder sammen to og to, og så har du lyst til en dans.' Intet nyt fra vestfronten her.
   Da kaptajn Christopher - "kald mig Chris"- Miller med de pastelblå øjne og det lysblonde hår som en anden marionetdukke bød mig op, efter at hans to kammerater havde budt Camilla og Julie op, var jeg på nippet til at sige nej tak. Og jeg havde da en nogenlunde god undskyldning i at ikke ville lade Lucy alene tilbage ved bordet, men selvfølgelig dukkede den rødhåret soldat op, og så var hun ellers i en vis fart ude på dansegulvet sammen med ham. Med min undskyldning forsvundet som dug for solen og et meget insisteren blik fra Camilla, da hun gik forbi med sin leende soldat, rejste jeg mig og førte kaptajn Chris ud på dansegulvet.
   Jeg vendte mig mod ham og lod ellers ham om at tage det næste skridt. Han tog hurtigt min hånd og lagde sin anden hånd midt på min ryg. Lige inden musikken tog fat igen lagde jeg min venstre hånd på hans skulder. Vi dansede i tavsheden, mens den platinblonde sangerinde med hæs stemme og killingeagtige bevægelser sang endnu et af årets helt store hits - sjæleren 'Unforgettable'.
   "Er du her fra byen, Liz?" Åbenbart følte kaptajn Chris det nødvendigt at tale sammen. Og som resten ved ham var hans valg af samtalestarter også total forudsigelig og ligegyldig.
   "Nej, men jeg har familie her." var mit korte svar. Over kaptajn Chris' skulder mødte mine øjne Camillias kommanderende blik. Hvordan kunne hun både lægge kraftigt op til sin dansepartner og holde øje med min manglende entusiasme, var et rigtig godt spørgsmål. Jeg himlede med øjnene, men jeg gad hellere ikke høre mere end nødvendigt på Camillas bebrejdelser, når vi veninder mødtes i morgen til frokost.
   Så jeg lod et falsk smil glide hen over mine læber og med blikket hvilende på kaptajn Chris, spurgte jeg: "Hvor er du så fra? Chicago, Los Angeles, Atlanta?" Tre amerikanske bynavne som havde optrådt jævnligt i min fars aviser gennem min barndom.
   "Brooklyn New York født og opvokset, og der findes ikke noget bedre sted." svarede han med sådan et liv i de babyblå øjne, at jeg blev helt overrumplet. Hvad var det?
   "Er du sikker på det?" spurgte jeg halvt grinene og halvt afvisende.
   Han trak på skuldrene, mens et blændende smil spillede på hans læber. "Vi har verdens bedste kaffe."
   Det blev sagt med sådan en overvældende sikkerhed krydret med et åbenlyst drillende glimt i de lyseblå øjne, at jeg begyndte at grine højt. Jeg kunne simpelthen ikke lade vær.
   "Du tror mig ikke." sagde han med påtaget alvorlighed.
   Jeg lo: "Jo, jo." Jeg så på ham, og for første gang denne aften kunne jeg ikke genkende nogen af mine tidligere soldater forbindelser i ham. Der var ægte liv og interesse i hans ansigt, han så på mig med nysgerrighed. Jeg følte ikke hans blik, som om jeg kunne have været en hvilken som helst kvindekrop. Nej hans vandblå øjne så hele mig som en samlet del. Som et menneske. Der var en ægte livsglæde over ham, som var så smittende. Smilet med et tydelig strejf af drilleri spillende på hans indbydende læber, hvor tungespidsen bevægede sig hen over underlæben.
   Jeg sank. Mit blik hvilede på den lyserøde spids' glidende bevægelser hen over underlæben, inden den igen forsvandt bag de hvide tænder. Jeg kiggede væk og mødte hans gennemtrængende blå øjne. Jeg kunne næsten ikke røre mig. Hans blik hold mig fast med samme styrke og tryghed som en varm omfavnelse. Jeg havde ikke lyst til, at han skulle slippe mig. I hans vandblå blik druknede jeg samtidig med, at jeg følte ham løfte mig op fra mørket - min families årelange pengeproblemer, min daglige kamp for at bevise mit værd som kodeknækker på trods af mit køn, den bidende og drænende frygt under de natlige bombeangreb - alt faldt ud af mig i det vores blikke mødtes.
   En høj knusende lyd. Af glas som ramte gulvet. Fik vores øjne til at slippe. Jeg blinkede forvirret og prøvede at genfinde det faste og selvsikker fodfæste, jeg altid havde overfor en tiltrækkende mand.
   "Hvordan smager verdens bedste kaffe så?" fik jeg slynget ud med alt for hurtig stemme, ordene kom nærmest oven i hinanden. Min stemme var tæt på åndeløs, og jeg kunne mærke varmen blusende op på mine kinder.
   Et andet dansende par kom tæt på os, og Chris drejede os rundt. Den enkelte bevægelse fik presset min krop tæt mod hans, inden der igen kom luft mellem os. En så lille flygtig berøring burde ikke engang have fanget min opmærksomhed. Men følelsen af hans veltrænede krop mod min var så berusende stærk, så sitrende vedvarende. Fra top til tå dirrede min krop. Mine tanker var en strøm af overvældende fornemmelser. Min hånd i hans var pludselig så meget mere. Det var hans hud mod min.
   "Som morgendug perfekt blandet med fyrige krydderier." sagde Chris som svar på mit 'verdens bedste kaffe' spørgsmål, som jeg nærmest allerede havde glemt igen. Hans stemme var på en gang både drillende, og så bagved var der en seriøsitet, som intet havde med verdens bedste kaffe at gøre. Vores blikke omsluttede igen hinanden. Vi brændte sammen. Helt ned til rødderne. Og i et flammehav genopstod vi som en dansende hvirvelvind.
   Jeg så kun ham. Og han så mig. Jeg opdagede næsten ikke, at vi var stoppet med at danse. Vi stod i udkanten af dansegulvet, og det var op til de andre dansende par at undgå os. For vi stod kun og kiggede på hinanden. Min hånd følte hans muskuløse skulder. Hans hånd kærtegnede min. Blide cirklende bevægelser med fingerspidserne.
   Vi stod tættere og tættere. Snart var der kun et åndedræt imellem os. Jeg trak vejret ind i et hurtigt ryk og pustede endnu hurtigere ud igen. Mit hjerte bevægede sig i hæsblæsende bankende stød. Hans sjælfulde blå øjne strålede mod mig. Velkommen, inderlige, ærlige. Med en varm glød der voksede og voksede, en gnist der mere og mere lignede et flammehav. Jeg snappede efter luft. En morgenfrisk dukkert, som ville bringe mig klarhed. Men det var vores delte varme åndedræt, jeg trak ind i stedet. Ingen kølig velovervejelse. Kun flammer der eksploderede som nytårsfyrværkeri rundt i min krop.
   Jeg bevægede fingerspidserne hen over skulderen og kælent op ad hans hals. Blidt og uendeligt langsomt. Lod mig selv fuldkommen åben for at føle ham. Den ru solbrændte hud føltes ekstra varm mod fingerspidserne. Jeg havde kun øje for ham. Hver eneste lille bevægelse eller forandring hos ham havde min fulde opmærksomhed. De dansende par omkring os, den sødladen melodi, den hæse forføriske sangstemme, de sædvanlige velkendte lyde af en aktiv beværtning, alle som en var de forsvundet. Jeg hørte intet. Jeg mærkede intet. Jeg så intet. Kun ham.
   Det lille ubevidste gisp, som undslap ham, da min fingerspids gled over hans hamrende puls, gjorde mig helt ør af lykke. Jeg følte mig omtåget og vægtløs. Som om jeg kunne svæve væk, hvornår det skulle være. Det eneste som forbandt mig til jorden, var Chris.
   Hans vandblå øjne mødte mine. Et stormfuldt hav med brusende bølger. Mine læber skiltes, mens heden overvældede mit hjerte og flød videre ud i hele min krop. Jeg brændte som aldrig før. Min vejrtrækning var snappende, mit hjerte baskede som en fugl med vinger. Så mærke jeg presset af hans hånd mod min ryg. En knitrende ild gik fra hans berøring og dybt ind i mig. Gennemtrængende og omfavnende. Han trak mig helt ind til sig. Intet åndehul mellem os. Jeg slap hans hånd og lagde armene om halsen på ham og trykkede mig mod ham. Jeg brændte på fuld blus ved følelsen af hans muskuløse overkrop, jeg flammede op ved de tydelige beviser på hans virilitet.
   Han bøjede hovedet. Jeg lænede mig op. Luften mellem vores læber var elektrisk. Gnistrende og vibrerende. En spændingsladet afventning. Lokkende tilløb hvor vores læber var så tæt på at røres. At flyde sammen som vores kroppe allerede havde gjort. Jeg nød det i fulde drag i sikker forvisning om slutresultatet. Et sekund mere og han ville kysse mig.
   "Hey I to." Camillas overstadige stemme ramte mig som en støvle mod en smattet skovoverflade. "Hvad vil I drikke? Julie har en Bloody Mary aften, og Jimmy" Hun gjorde et kast bagover med hovedet, hvor den ene mørkhåret soldat trådte hen mod os. "tager en klassisk Gimlet. Jeg tænker enten White Lady eller Mojito. Måske hellere en Aperol Spritz til dig Lizzie."
   Chris og jeg stod forstenet i hinandens omfavnelse, stirrende på min veninde, der bare snakkede derudaf om forskellige drinks uden at opfatte hvad, hun havde afbrudt. Hun snakkede højt og afbrød sig selv for at vinke til Lucy, der stadig dansede med den rødhåret soldat. Da Lucy ikke virkede til at reagere på Camillas vinkende opfordring til at komme over, bevæger Camilla sig med vuggende hofter over til hende og soldaten.
   "Hey Chris, hjælper du med drinksene." kom en henkastet bemærkning fra den mørkhåret soldat, mens han bevægede sig forbi os og over mod baren.
   Et øjeblik stod vi begge naglet til gulvet, mens vores blikke fulgte soldatens fremmarch over til baren. Da han stod ved disken, drejede han sig halvt mod os og gav et kort kast med hovedet til Chris. En tydelig besked om at rubbe sig.
   Et dybt suk fra Chris fik min opmærksomhed tilbage hos ham. Vores blikke mødtes. De vandblå øjne var tunge af forspildt mulighed. Som jeg var Chris fuldstændig klar over, at vores sammenværd var forbi nu, hvor vores venner forventede vores aktive deltagelse.
   Chris begyndte at slippe mig. En kold hånd lagde sig om mit hjerte. Hans blik flakkede væk fra mit og hen til kammeraten, der havde fået en bartender i gang med at lave drinksene.
   "Chris." begyndte jeg med en idé om at sige noget med at mødes igen på Cassiopeia, at mødes uden kammerater og veninder, kun os to. Han kiggede på mig med et brændende blik, og jeg snappede efter vejret. Hans mundvige bevægede sig som om, han ville til at sige noget. Men det eneste jeg kunne tænke var, hvis jeg lod os gå væk fra hinanden nu, ville jeg fortryde det noget så bitterligt.

Så med hamrende hjerte lænede jeg mig op mod ham. Hans blå øjne funklede af overraskelse og glæde.
   Et kys. Som intet andet kys jeg nogensinde havde modtaget eller givet.
   Jeg bevægede mine læber blidt mod hans. En langsom berøring hvor vi åbnede os op for hinanden. Min læber blidt mod hans. Der var en svag sødlig honningagtig smag som lå som et æggende underlag på hans fyldige underlæbe. Et blidt lille bid fik den sødlige honningsmag til at trænge helt ind i min mund.
   Mit lille nap fik ham med det samme til at tage styringen af vores kys. Det var brændende. Det var levende. Det føltes som om han tog ejerskab over mig. At han med sine kys ønskede at fortære mig. Hans arme lå som en beskyttende omfavnelse om livet på mig. Han trykkede mig hårdt ind mod sig, og jeg gav igen af samme skuffe. Jeg pressede min krop mod hans. Og flammerne skød fra tåen og op ad.
   Jeg snappede efter vejret, inden han igen tog mine læber med en hungrende intensitet. Mine hænder, der lå sammenfoldet omkring hans hals, skiltes og jeg lod min hånd glide kærtegnende gennem hans silkebløde nakkehår. Enkelte gange stoppede jeg blidheden og gav et drillende krads med fingerneglene. Hver gang reagerede han med at holde mig fast mod sig, så jeg tydelig kunne mærke hans ophidselse.
   "Ups, undskyld folkens." lød det fra den dansende soldat, og hans kvindelige partner smilte undskyldende til os, efter at de næsten var stødt ind i os. Jeg havde dårligt bemærket det lige næsten sammenstød. Soldaten og kvinden dansede videre, mens jeg med adskilte læber, en hurtig vejrtrækning, en varm hungrende lidenskab dansende rundt i kroppen, så op på Chris. Han åndede tungt ud. Jeg stirrede på hans læber, hvor eftervirkningen af vores kys kunne ses tydeligt. Jeg havde lyst til at kysse ham igen.
   Mit blik gled over ham. Jeg tog ham ind. Det militær kortklippet silkebløde blonde hår. Hans udtryksfulde rare vandblå øjne, der så mig som en person og ikke endnu en erobring. Hans veltrænede muskuløse overkrop som udfyldte den olivenbrune uniform på bedste vis. Men det som virkelig slog benene væk under mig var den humor, han mødte mig med. En god portion selvironi og et lokkende drilleri. Strejfet af æggende udfordring i hans vandblå øjne og det lille drilske smil, der netop nu trådte frem på hans læber. Hans blik hvilede på mig, og det drilske smil strålede mig i møde.
   "Så giver du en kop kaffe i morgen."
   Jeg grinede højt. Fuldkommen overrumplet.
   Og jeg vidste i det, jeg grinende så op på ham, at det her var værd at forfølge.
Forfatterbemærkninger
Jeg vil rigtig gerne have nogle andre øjne på mine tekster, så jeg kan forbedre og udvikle min skrivning.Så hvis du har nogle tanker, meninger, ros eller konstruktiv kritik så skriv en kommentar. Bedste hilsner Gitte.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/12-2019 23:28 af Gitte Lindorff Hansen (Gilda) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 4093 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.