Hvis der er noget livet har lært mig, så er det at intet er som det altid er. Alt er foranderligt og det sker lige nu. Intet var det samme som igår og i morgen er dagen ny. Hvor er jeg på vej hen? Hvor var du på vej hen?
Blev livet som man drømte om? Blev verden som du havde forestillet dig den? Blev verden bedre eller værre for dig?
Ens valg kan påvirke mange mennesker og dem for dig. Blev den ene handling katastrofal? faldt domino brikkerne? Ringene i vandet bliver til flere og sætter en kraft i gang, som ikke kan stoppes. Vi alle er påvirket. Det stopper ikke. Ikke før hjertet stopper, men stadig påvirker det andre.
Mine valg har rørt mange mennesker. Hvis bare man vidste så meget, da man var yngre eller ældre. Kunne man så træffe alle de rigtig beslutninger. For dig eller mig?
Vi ejer ikke hinanden. Vi er her bare. Destinationen er ikke sat på forhånd eller kan planlægges. Den findes slet ikke. Hvis noget ikke er i vækst, så er det i opløsning.
Valg og konsekvenser. Det findes skam. Det sker hele tiden. Det er ægte. Spørgsmålet er bare. Hvilken af dem, har du fået flest af?