Jeg står midt på plænen
og kigger forvildet på de to mål:
I den ene ende er det sikre liv,
den klassiske universitetsuddannelse,
den lidt tilbageholdende, nørdede mand,
som altid vil være min base.
I den anden ende hvisker rebellen:
"Kunne det ikke være sjovt at løbe
fra alle forpligtelser og sikkerheden,
sejle mod solnedgangen med eventyreren,
have verden som sin legeplads,
og drømmen som sin hverdag?"
Men drømmen fratages jo magien,
når den møder toiletpapir og kartofler,
så jeg må nok hellere bygge bro over hegnet
og få afleveret den f*** opgave.