0Handikap
'Smerte' · 'Smerte?' · 'Ja... Ja, altså... altså, sådan smerte både f... [...]
Digte
8 timer, 21 minutter siden
1O'Brien's forsvarstale
Jordens mennesker · jeg ærer og jeg elsker jer · men jeg vil adlyde · e... [...]
Digte
2 dage, 16 timer siden
2Stammen
Hendes smil påpasseligt · hun var årvågen · stilen hård, blikket blid... [...]
Digte
9 dage siden
4Dette er ik et ABC-digt
abstraherer bohemisk centreret · dedikerer energien fixeret · generel... [...]
Digte
10 dage siden
2Vand i Sigte
vil dig ikke · vil lade bølgerne føre mig videre · vil drukne i det k... [...]
Digte
10 måneder, 19 dage siden
3Til Søs
Sejlet var sat · alt var klart, vinden tog fat · rebet paratgjort, sk... [...]
Digte · selvmord
10 måneder, 26 dage siden
3Havnen
Klokken er otte, og uendeligheden kalder · befaler frihedens skvald... [...]
Digte · forvirring, sygdom, mani
1 år siden
6Stiløst Land
Først bag mine tremmer · erkender og indrømmer · jeg mit selv som drø... [...]
Rim og vers · drømme, filosofihulen, døden
1 år siden

Puls: 46,9

Publiceret: 4
Afgivet: 13
Modtaget: 12
Ansu Orheim (f. 1987)
Hendes smil påpasseligt
hun var årvågen
stilen hård, blikket blidt
gåden i kvindens formåen
et paradoks implicit

Ny på denne kyst;
han skyllede op på stranden
hun udpumpede hans bryst,
og ud kom host, stammen
en så fordrukken røst

Hun hørte et fremmed sprog
lyttede inden da til musik
kom lige fra sin afkrog,
hvor hun var elsket for sin mystik
hun sagde "om igen; prøv"

"Melg... Udikne"

Hans volapyk blev spyttet
ordene var umenneskelige
hun lyttede, sig selv beskyttet
men kvinden måtte vige,
hans øjne vanvittige
hun havde før set en krop ubenyttet

Uden sjæl var denne fremmede
så død indeni, trods en livlig mani
hun fik sig samlet,
huskede sidst hun brugte magi
dengang hun hende krammede

Hendes troldom var solidaritet
et ukendt argument, en glemt kunst
hun sagde lissom sidst, "sket er sket",
og han mærkede straks hendes gunst
hun huskede sin veninde, uforberedt

Han hørte hendes ord, mærkede hende
følte sit hjerte atter slå
i live igen, begyndte at skinne,
men magien havde gjort hende grå
Kvindens dejavu var nu en stemme

"har du glemt hvad der er dig hændt?
du er ikke en frelser, ikke en engel
du kan ej være dig dette bekendt
du er et maleri, ikke en pensel
denne fremmed er ikke mig, din ascendent"

"din magi er, som alt, begrænset
brug den nu med kløgt
denne mand er kort fortalt afdanket
ej det du har søgt
ikke det du dengang ankede, for forfjamsket, for forrykt"

Manden på stranden var forvirret
netop vakt til live, og allerede tirret, overgearet

Kvinden havde en synlig indre dialog
"nej, jeg kender mine begrænsninger
kan huske da jeg dig iagttog,
dengang din sjæls tomrum var skinger
da jeg din ligevægt bidrog"

""sket er sket",
var alt der dengang blev sagt
mine arme om dig, den eneste sandhed set
din hjertebanken på vagt, alarmen vakt af armens magt
og tanken så træt, for ord er blot for stor energi afledt
nuet's stilhed stilnede vor polaritet
og det delte, for en tid utilbedt"

Som tossen iagttog hende, ivrigt, dér i dialog med sig selv,
undveg hendes øjne hans, livligt, dér i vantro på et valg

"vig bort, vig fra, vig til siden, fravig nuet
se dig omkring, og mærk din magi truet
Denne mand har ikke niveauet, han er syg i hovedet
han er fanget i fortiden, med en nutid rodet,
og en fremtid tilgroet af tænkningens klode
Fra dybet steg han, denne mand af vandet
en fremmed tunge tales, og hans blik forbandet
Da du frelste mig, slog du rødder i fastlandet"

"Men landet er jo alt andet end fast,
som sandet mellem mine tæer, så let en last,
så tung som gas, så foranderlig som plast,
så evig som disse vindes hast,
så midlertidig som lydes tast,
så tilfældig som dette tanketerningekast
Der er ingen frelse uden fragmenteringsballast
jeg indser dette nu, men nu er det væk
jeg skrev det engang i sandet, med tårer som blæk:

din healing er min, vi er én
mit spejlbillede dit, vi er ét
snart vil vi glemme, alt hvad der hændte
alt hvad vi gemte, alt af værdi, alt det det slemme
og kun have tilbage, intet, nada, ingentings ende
mørket i mørket, afkende at erkende"

to
på stranden
deres blikke
leder i ro
for i dag
vil du frelse mig
jeg frelser du
Forfatterbemærkninger
Engelsk instrumentalkomposition =https://www.youtub...tch?v=3amcQTDraY4

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 18/05-2020 16:09 af Ansu Orheim (Prem) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 556 ord og lix-tallet er 95.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.