At sætte ild til sig selv


4 dage siden 1 kommentar Noveller længsel ungdom mørke

1At sætte ild til sig selv
"Jeg kan ikke sove." · "Prøv." · "Jamen, jeg kan ikke." · Du sukker. · Je... [...]
Noveller · længsel, ungdom, mørke
4 dage siden
6Afstand
Vi er gået hvert til sit, · Du skal hjem · Og jeg skal hjem · Men det d... [...]
Digte · bekendte
4 måneder, 27 dage siden
2Hvem taler du til?
Røgen giver mig kvalme, · Mens vi knepper i vores fælles fantasi · Væ... [...]
Digte · sex, længsel, mørke
5 måneder, 18 dage siden
17Bliv i mig
Legesyg · Legende · Bliv i mig, · som var du limet til mine organer · Bli... [...]
Digte · sex, begær, lyst
2 år siden

Puls: 17,0

Publiceret: 1
Afgivet: 5
Modtaget: 1
Natasja Fichera (f. 1998)
"Jeg kan ikke sove."
   "Prøv."
   "Jamen, jeg kan ikke."
   Du sukker.
   Jeg har altid haft svært ved at sove.
   Han har store muskler og flotte øjne. Og så har han så nemt ved at falde i søvn.
   "Jeg tror bare at jeg tager hjem."
   Jeg pakker mit tøj og ser opgivende ud.
   Han virker ligeglad.
   "er du sikker?" får han fremstønnet.
   "Ja."
   Jeg lukker døren bag mig.
   Jeg cykler hjem i sne vejr.
   Da jeg er ankommet, foran huset, kan jeg se lamperne tændes. Min mor står i badekåbe;
   "Hvad fanden? Jeg troede du var gået i seng."
   Jeg ryster.
   "Hvor har du været?!"
   "Jeg kunne ikke sove og så tog jeg hen til Melissa."
   Hun stirrer bare på mig.
   Jeg skynder mig ind på værelset. Jeg hører hende snakke med hendes kæreste. Jeg kan høre min bror snorke.
   Hvis jeg vækker ham, bliver han sur. Alle i huset falder så nemt i søvn. Jeg finder en cigaret på gulvet og tænder den. Det føltes godt. Noglegange er der en skygge, der flyver rundt i værelset, men jeg er ikke særlig bange for den. Det bliver jeg kun hvis jeg ser et ansigt. Jeg stirrer på uret, lyden er næsten skingrende og den beskriver min tilstand, det er ikke særlig behageligt, og jeg er stadig ikke træt, ikke engang lidt. Jeg går hen og tager batterierne ud, så tiden kan gå i stå og jeg kan få verden til at stå stille. Det virker ikke rigtig, for jeg kan stadig høre lydende.
   "stop" siger jeg lavt for mig selv.
   "Vil du ikke godt stoppe".
   Jeg kan høre min brors telefon ringe, og jeg kan høre han snakker.
   "Jeg kommer med det samme."
   Hører jeg der bliver sagt.
   Sengen ryster, og en taske pakkes.
   Jeg går ud af værelset og banker på hans dør.
   "Ja".
   Jeg går ind. Hans pupiller er udvidede, og han kigger på mig som om han aldrig har set mig før. Hans hænder ryster.
   "Hvor skal du hen?"
   "Hen til nogle kammerater."
   "Det var sent."
   Han er på vej ud men jeg stopper ham og siger;
   "Jeg vil gerne med."
   "Det skal du ikke."
   "Jo, ellers siger jeg til mor du tager afsted."
   "Hun er ligeglad."
   "Jeg tager med."

Vi lister ud til cyklerne.
   Cykler ned ad den lange vej, i mørket.
   "Du plejer at sove hele natten."
   "Ja."
   "Hvorfor er du så frisk?"
   Han siger ingenting.
   Hans arme ryster.
   "Jeg ved det ikke, Kirstine."
   Vi når hen til en gyde, der står nogle drenge, der ryger og griner.
   "Vi står af cyklerne og går mod dem. -
   "Hvem er det?" siger en af dem.
   "Min søster."
   "Hvorfor er hun her?"
   "Kirstine kan du ikke bare tage hjem?"
   "Nej."
   "Tag nu bare hjem. Nu ved du hvor jeg er."
   Drengene ser alvorlige ud. En sidder og ruller en cigaret.
   "Hvis du bliver, skal du love ikke at fortælle nogen om noget som helst."
   "Det lover jeg."
   "Du vil komme i problemer hvis du gør."
   "Jaja, jeg har fattet det."
   Drengene sukker.
   Min bror sætter sig hen til en af dem og drengen giver ham en pille.
   Jeg stirrer.
   Sætter mig i græsset. Jeg har ikke lyst til at sige noget.
   Du tager pillen. Du ryster. Han giver dig en pose med flere i, og du giver ham nogle penge.
   Du ignorere mig, og jeg kigger væk kort.
   En af drengene glor på mig.
   De alle sammen glor.
   Jeg rykker mig lidt væk og tænder en smøg.
   Men ellers bliver der egentlig ikke sagt noget. Som om man ikke kan få lov og som om der ikke behøver at blive sagt noget som helst.
   Jeg lægger meget mere mærke til hvor mørkt det er nu. Mest fordi pillen du taber lyser op.
   "Fuck!"
   "Slap af Emil."
   "Ej fuck mand."
   "Jeg kan ikke se den."
   Jeg kunne godt fortælle ham hvor den er. Smøgen hvæser.
   Han tager sig til hovedet.
   "Den er opløst nu, for græsset er vådt."
   Drengene griner.
   "Du er en idiot."
   Han sukker.
   Ellers, er natten kold, og det er vi vant til. Han ryster stadig. Og jeg er faktisk også ved at blive lidt kold.
   Tager pillen i jakken.
   "Jeg tager hjem."
   "Jaja."
   Han kigger ned.

Jeg skynder mig op på cyklen og køre væk, men jeg skal ikke hjem.
   En gruppe står og larmer.
   Jeg står af.
   Lister derhen.
   "Tager i stoffer?"
   En af dem griner.
   "Hvad har du?"
   "Den her."
   Jeg viser dem pillen.
   "Ecstacy."
   "Mmm."
   "Ja."
   Han giver mig 500 kr.
   "Var det dét?" han smiler.
   Jeg er mundlam.
   "Kom og hyg lidt, vi keder os."
   Hans veninde står og gnider sig op ad ham.
   En anden pige ligger og kaster op.
   Han griner, og jeg griner med.
   Han ligger armen om mig, og klemmer.
   Jeg trækker vejret dybt.
   "Hvor gammel er du?"
   Jeg fremstammer; "15".
   "Du er ung, hva?"
   - Hvad fanden laver du herude så sent med fremmede?"
   Han klemmerne hårdere.
   "Jeg kunne ikke sove."
   "Prøv det her."
   Jeg ryger et hvæs af en joint. Og får en pille.
   Han har en tatovering i ansigtet og et ar på halsen.
   "Du er virkelig smuk ved du det?"
   Jeg siger ikke noget.
   Han rykker i mig ivrigt.
   "Jeg sagde du er smuk."
   "Tak."
   Jeg tør ikke helt ryste ham af mig. Men også fordi jeg ikke vil cykle skæv hjem.
   Så næsten hellere bruge natten med dem.
   Pigen har sår på halsen og ar.
   Og så siger hun hele tiden at hun er tørstig.
   Han siger at vi skal tage hjem til ham. Pigerne rejser sig op og trækker kjolen ned.
   "Okay."
   De går hurtigt,
   "kommer du?"
   "Det ved jeg .."
   "Kommer du eller ej?"
   "Vi skal nok komme til at hygge os." Han griner.
   "Jeg ved ikke helt."
   Så går han hen til mig og kysser mig. Jeg bliver varm.
   "Nu er dine pupiller udvidet" siger han.
   Jeg smiler nervøst.
   "du får det virkelig godt om lidt."
   'Virkelig?"
   "Ja, virkelig godt."
   "Lover du det?"
   "Ja, det her vil være det eneste og det sidste du har brug for."
   Jeg kan se hvor hurtigt du bliver melankolsk, men det gør ingenting,
   Jeg følger med, og jeg er ikke knust nok endnu, til det har nogen betydning.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 23/05-2020 18:41 af Natasja Fichera (Natasjafgr) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1034 ord og lix-tallet er 14.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.