Hvem overlever middagen?

Kapitel 2


1 måned, 10 dage siden 0 kommentarer 3 kapitler Uafsluttet Romaner familie diktatur

0Hvem overlever middagen? - Kapitel 3
Inde i Den Blå Salon, som ironisk nok ikke er blå men cremefarvet... [...]
Romaner · familie, diktatur, magtesløshed
8 dage siden
0Hvem overlever middagen? - Kapitel 2
Marete træder ud på gruset efter at have parkeret bilen ved siden... [...]
Romaner · familie, diktatur
1 måned, 10 dage siden
0Hvem overlever middagen? - Kapitel 1
"Var du ikke stoppet?" · Tuva tager et langt drag af cigaretten og ... [...]
Romaner · diktatur, familie
1 måned, 11 dage siden
0Bevidne
En skarp lyd. Høj. Gennemtrænger hele værelset. Fra væg til væg e... [...]
Noveller · journalist
1 måned, 11 dage siden
1Appetit
Sommerfugle · i maven · rucolasalat i køkkenhaven · et sug af sult · Kami... [...]
Digte · lidenskab, sult
8 måneder, 19 dage siden
1Elektricitet
Mine læber mod dine, en vekselstrøm mellem os, · evig flammende gni... [...]
Digte · lidenskab, vanvid, forelskelse
8 måneder, 25 dage siden
4Den modvillige helt
Modvillig · Offervillig · Kløgtig · Skyldig · Jeg ser dig, en offervillig... [...]
Digte · heltemod, benægtelse, roller
10 måneder, 17 dage siden
1Rejse
Kvalmende fugtig hede rammer mig og ødelægger fuldstændig den beh... [...]
Noveller · krise, kærlighed, ægteskab
11 måneder, 1 dag siden
3En dans
Lucy og jeg ankom først til en af hovedstadens mest velbesøgte na... [...]
Noveller · forelskelse, flirt, kærlighed
11 måneder, 22 dage siden
1Forglemmigej
Tågen forsvinder ikke som dug for solen. · Solen stiger ikke op i ø... [...]
Digte · demens, afsked, livet
1 år, 2 dage siden
2Udyret
I en halv knust verden · overvokset af bittersøde natteskygger · neds... [...]
Digte · samfund, konflikt
1 år siden
1Snehvide
Der var engang et kongerige · Der var engang en dronning · En dronnin... [...]
Digte · eventyr
1 år siden
1Hævn
Mine støvler knasede den tørre rødbrune jord under sig for hvert ... [...]
Noveller · selvtægt, western, retfærdighed
1 år siden
4En aften i december
Hvide fnug daler gennem luften. Langsomt faldende ned på de aller... [...]
Kortprosa · sorg, søskende, vinter
1 år, 1 måned siden
1En kvinde må gøre hvad, der er nødvendigt
Efter treogtredve år har jeg lært en ting eller to om at overleve... [...]
Noveller · gangster, 1920erne, lgbt
1 år, 1 måned siden

Puls: 18,0

Publiceret: 4
Afgivet: 7
Modtaget: 0
Gitte Lindorff Hansen (f. 1986)
Marete træder ud på gruset efter at have parkeret bilen ved siden af en prangende sort sportsvogn.

Himlen er overtrukket af tunge sorte skyer. Et truende varsel om snarligt uvejr. Luften er kold og fugtig. Marete trækker sin trenchcoat tættere sammen. Overvejer kort at knappe den, men finder at det ikke kan betale sig, når hun snart er indenfor igen.

Allerede holder en del biler i indkørslen. Marete kaster et blik op på uret, som er placeret et stykke fra tagets begyndelse. Viserne tilkendegiver, at klokken er lidt over syv, og det derfor giver mening at flere af middagsgæsterne er ankommet.

Lette regndryp rammer spredt Maretes hænder. Hun skynder sig op ad de tre trappetrin og ind under det dække, som balkonen ovenover skaber. Hun griber fat om dørhammeren og slår i tre raske bank mod døren.

Døren åbnes men ikke af den velkendte butler.

"Doktor Asplund." udbryder Marete og træder et skridt tilbage.

"Godaften frøken Schei." svarer Gotfreda Asplund og træder ud ad døren efterfulgt af Bothi, hvis ansigt lyser op ved synet af Marete. Han rækker hånden frem, og Marete trækker ham ind til sig. Med hovedet hvilende mod hendes skulder udstøder han et dybt suk. Hun giver ham et kærligt klem.

"Frøken Fredmøy har lidt feber." siger doktor Asplund henvendt til Marete.

"Igen? Jeg troede hun var kommet over det."

Doktor Asplund ryster let på hovedet. "Det er ganske almindeligt. Nogle børn har svære ved at slippe af med feberen, men det er ikke farligt. Som jeg har fortalt Hr. Hamar" Et kort nik mod Bothi. "skal hun holde sengen de næste dage, og kolde omslag bør slå feberen ned."

En frisk og jordagtig duft rammer Maretes næsebor. Ude i blomsterbedene langs indkørslen har pelargonierne, margueritterne og hortensiaerne lukket sig sammen. De spredte dråber har udviklet sig til et regulær regnskyl, som falder med stigende fart. I det fjerne høres en langstrakt buldren.

Ved endnu et brag retter Bothi sig op og kigger ud på regnen med et blik, som Marete ikke kan tyde. Hun giver ham et klem, inden hun slipper ham for at tage imod den hånd, som doktor Asplund rækker frem til afsked. Doktor Asplund har flyttet tasken til sin venstre hånd, inden hun først giver hånd til Marete og så Bothi og går ud i regnen hen over gruset til sin bil.

Et øjeblik står de stille, Bothi ser efter doktor Asplunds bil der kører væk, mens Marete betragter sin bror. Hun rynker brynene. Hans mørkebrune hår er mat og flossede i spidserne, det er lidt for langt, hvilket vækker Maretes undren for hendes bror plejer at gå meget op i at fremstå ordentlig og præsentabel. De mørke cirkler under øjnene gør ikke Maretes forvirring mindre.

Bothi vender sig om og giver Marete et smil. Et smil der på ingen måder når hans øjne.

"Kom." siger Bothi, mens han går forbi hende. Han møder ikke hendes blik og ignorerer den hånd, hun forsøger at berøre hans arm med. Inden han træder indenfor, siger han over skulderen: "Mor venter."

Butleren og en tjenestepige står parat i hallen. Pigen tager imod Maretes trenchcoat, mens Bothi siger til butleren: "Informerer General Schei om, min søsters ankomst."

"Nej." bryder Marete ind og holder afværgende hånden frem mod butleren, som forbliver stående med blikket på Marete. Hun drejer hovedet mod sin bror. "Jeg skal tale med Hamar. Wermager har fået Tuva arresteret."

Bothi går hen til rokokomøbelsættet ved siden af trappen. To stole og et bord, hvor på der står en vase med hvide margueritter, et sølvaskebægre og en telefon. Mellem blomstervasen og telefonen ligger en lighter og en pakke cigaretter, som Bothi tager op. Han tænder og tager et enkelt sug, inden han vender sig om mod Marete.

"Hun er ude og vise landskabet frem for den nye forsvarsminister og hendes søn."

Bothi tager et sug og puster langsomt ud. Han sætter sig ned i rokokostolen, læner sig ind over bordet og asker cigaretten i sølvbægret. Han samler lighteren op og drejer den rundt mellem fingrene.

"Hendes egen datter er syg er lige meget." Bothi kaster lighteren fra sig. Den rammer vasen, som falder til gulvet med et brag. Glas, vand og et væld af margueritter fylder hen over gulvet. Tjenestepigen skynder sig hen for at rette op på skaden. Butleren kommanderer hende til at hente kost og spand.

Bothi træder uden om ødelæggelsen, dog lykkedes det ikke helt og enkelte gange kan lyden af knust glas høres under hans skridt på marmorgulvet.

Marete bider sig i læben. Hendes blik møder Bothis. Han laver en grimasse, vender det hvide ud af øjnene. Hun ved ikke hvad, hun skal gøre, hvordan hun skal formilde ham. Men hun er nødt til at gøre noget. Med dette humør vil Hamar ikke være venlig indstillet overfor familiemedlemmerne.

"Faster. Faster." lyder det oppe fra trappen. En mørkblond dreng farer ned ad trinene. Boblende af begejstring.

"Yrjans."

Marete skynder sig frem. En glæde breder sig i hendes bryst ved synet af nevøen. Han springer frem og hun griber ham, trykker ham ind til sig i en tæt omfavnelse, inden hun begynder at svinge ham rundt. Han hviner, og de griner sammen.

"Hvad er det for et spektakel." lyder morens stemme. "Yrjans stop det fjolleri."

De stopper omgående. Med et stille suk slipper Marete Yrjans og vender sig om mod moren. Hun står rank som et lys med armene over kors. Bag de runde brilleglas lyner øjnene mod trappen, hvor børnenes guvernante er kommet til.

"Aaberg, vil De omgående få Yrjans tilbage til barnekammeret. Er det ikke Deres opgave at sørge for, børnene ikke pjanker rundt som vilde dyr."

Med hovedet bøjet og blussende kinder skynder guvernanten sig ned ad trappen. Inden han fører Yrjans væk, giver Marete sin nevø et hurtigt knus og ugler let hans mørkeblonde hår.

"Hvorfor har du ikke bragt Marete ind til mig med det samme?" Det lynende blik er nu rettet mod Bothi. "Du burde vide bedre."

Marete træder ind foran sin bror, hvis hoved er sænket og øjnene fastlåst på marmorgulvet. Et tomt udtryk har lagt sig over hans ansigt.

"Jeg er lige kommet. Har Olly ikke talt med dig?"

"Vi har ikke tid til din stedfars hjertesuk. Kom."

Indvendig skummende adlyder Marete morens kommando og bestemte håndbevægelse.

Et kort blik der følger Maretes fremdrift, inden Bothi igen får morens opmærksomhed at føle.

"Hvordan er det, du ser ud? Sjusket. Krøllet. Tøj der bare hænger. Pletter. Er det madrester Bothi?" Moren ånder tungt ud, ryster lidt på hovedet. "Det er kun naturligt at en kvinde finder bedre græsgange, når hendes mand lader alt stå til."

"Mor." siger Marete skarpt. " Fredmøy er syg."

"Det barn er altid syg. Hvad laver guvernanten, hvis han ikke tager sig af børnene? Nej. Du er nødt til at tage dig sammen Bothi."

Moren går hen til Bothi lægger en finger under hagen og løfter hans hoved. Et øjeblik gransker hun ham fra top til tå. Bothis pinefulde øjne møder Maretes. Hun trækker magtesløst på skuldrene.

"Ud i luften med dig, gå nogle flere ture og få farve i kinderne. Sørg for at få mere og bedre søvn. Lad guvernanten gøre sit job, du har din hustru at passe." siger moren og slipper sit tag om Bothis hage. Hun træder et skridt tilbage og klapper Bothi godmodigt på kinden. "Du er jo en smuk dreng, når du vil det."

Sammen med moren går Marete længere væk fra hoveddøren og hen til den åbenstående dør, som hvis Marete husker rigtigt fører ind til Den Blå Salon, som er en slags opholdsstue til at modtage og underholde gæsterne i om eftermiddagen. Før hun følger efter moren ind i Den Blå Salon, kaster hun et blik tilbage over skulderen. Bothi står ved foden af trappen med den ene hånd hvilende på gelænderet. Han bringer den anden hånd op til sine øjne og gnider dem. Marete skal lige til at give pokker i moren, men han går op ad trappen.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 19/10-2020 11:40 af Gitte Lindorff Hansen (Gilda) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1323 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.