Der var en revne i gulvet, han bukkede sig, det lignede at den blev større. Dryp, dryp, dryp. En dråbe
   faldt på hans pande, han tørrede det væk med hånden. Dråben var rød. Dryp, dryp, dryp, dryp.
   Dråberne var blod, blodet var overalt. Revnen var blevet større. Den fyldte hele gulvet. Den var dyb.
   Han faldt.

Der var koldt omkring ham, han var alene, helt alene. Ingen så ham, han skreg. Ingen kunne høre ham,
   men han kunne høre dem, derude. De var i live. De havde lavet et bål. En kvinde blev skubbet ind i
   det, han kunne mærke hendes smerte. Han kunne mærke hendes død.

Han fjernede lagnerne fra møblerne. Han hørte skridt, kvinden kom nærmere; "Han sover nu". De satte
   sig ned. "Har du haft mareridt?" Han rystede på hovedet. de sad noget tid i stilhed "Jeg går tilbage, før
   de begynder igen" hans mor gik. Flere skrig, nattens brændinger var snart færdige.

Kort tid efter hørte han igen skridt, han havde ventet hende. De havde aftalt det på forhånd, men hun
   var bange og det kom bag på ham. Han tog hende i sine arme, hun duftede af røg men hun var kold.
   Var hun bange, var det for ham? Hun gav slip "Hvorfor siger du ikke at du elsker mig?" han svarede
   ikke "Du elsker mig gør du ikke?!?!?" Hun begyndte at ryste. Hun rystede af vrede. Hendes kniv blev
   oplyst i månens skær.

Blodet løb ned ad hans ben, hun havde stukket ham. Hun løb, hun var bange. Hvorfor havde hun gjort
   det. Han kunne melde hende som heks, hun ville blive brændt, ligesom de havde brændt
   skoleinspektørens kone, hans kone, på bålet. Hans kone var en heks! Derfor blev hun brændt. Hun
   havde selv skubbet konen ind i bålet. Konen havde skreget, af smerte. De forkullede rester var gemt et
   sted på skolen.

Han stod tilbage, alene. Såret blev ved med at bløde. Han blev svimmel. Han lukkede øjnene et
   øjeblik. En kom løbene. Alt blev mørkt.

Hun var løbet udenfor. Døren hamrede mod væggen. En skikkelse kom ud. Han fulgte efter hende.
   Hun løb, han løb hurtigere. Hun mistede pusten. Plask. hun var faldet i åen. Hun hev efter vejret. Han
   havde skubbet hende. Skikkelsen træk vejret. Han løb tilbage på skolen. Inspektøren lå på gulvet.
   Kniven lå vedsiden af. Han tog den op. Blodet dryppede fra den. Han lod masken falde. En drengs
   ansigt kom til syne. Han græd. Inspektørens blod havde dannet en pøl på gulvet. Det blødte stadig.

Drengens gråd var stoppet. Solens stråler ramte tårnets spir.