Jeg sejlede mod det ukendte,
mod den kyst hvor drømme leves
og håb bliver til virkelighed.
Men mit skib mødte storme,
mødte ødelæggende usikkerhed
og en fremtid af knuste ønsker.
Nu er jeg strandet i et limbo,
strandet på uvishedens mørke ø
og sulter på krummerne af håb.
Jeg ser de tomme horisonter,
tomme uden glimt af håbets sejl
og mærker ensomhedens gys.
Jeg flygter fra min skæbne,
fra blodrøde krabber der jagter
og piller kødet af mine ben.
Om natten ligger jeg uroligt,
ligger i med fortidens spøgelser
og mærker gråden banke på.
Hvorfor flygtede jeg fra livet,
flygtede fra dem der betød noget
og strandede på rædslens ø?