Jeg har altid følt, at jeg aldrig var god nok til noget.
Jeg har altid følt, at der ingen mening var med, at jeg var her.
Jeg har aldrig kunne se en mening med livet, og aldrig
rigtig haft lyst til at leve det.
Jeg har aldrig haft et sted, hvor jeg følte jeg passede ind.
Jeg skal altid udgive en anden end jeg er.
Men jeg tror på, at det er meningen.
Meningen med mit lille liv.
Det er meningen med mit liv, at jeg hverdag
skal kvæles i perfektionisme, blot for at jeg
får mere blod på tanden, og vil tage endnu en dag.