Vinden rammer de nøgne træer
og hvisker dit navn
mens januars evige regn
fortæller om dine tårer
og solen hænger på himlen
som er sjældent klar og blå
billedet af dit ansigt
de smukke øjne, den glatte hud
og en gudinde-smuk krop
fødes
i mine tanker
klokkespil og tusinde farver
i Coronaens angstfyldte mørke
Jeg ved du er til
jeg kan række ud og nå dig
holde dig tæt ind til kroppen'
og mærke liv og varme
i min fantasi
Jeg drømmer
og holder liv i mig selv
skærmer mig mod Coronaens gift
og lader håbet vokse
så det fylder mere og mere
i virusens slimede og mørke tunnel
hvor en lysende og livgivende prik
kommer nærmere til dig og mig