Søren Espersen gik ned af vejen, som var fyldt med små sten. Det knas under de sorte såler som små kryb. Han kunne aldrig forstå hvorfor små sten gav ham sådanne tanker og han ville hellere end gerne få tankerne andetsteds, det var hårdt at fokusere på virkeligheden som den var. Specielt når han var så træt. Han tog sin telefon op ad lommen og tastede de første otte cifre der faldt ham ind. 42 57 07 13
   - Hallo det er Søren
   - Hej Søren, det er Espersen
   - Søren Espersen, ej hvor er det længe siden. Hvad skylder jeg æren
   - Jeg har lidt ondt i hovedet og så var jeg i nærheden. Han viftede en bi væk, der havde fået øje på ham.
   - Når ja selvfølgelig kom endelig op, jeg sidder alligevel derhjemme med en rigtig træls opgave. Kom endelig op.
   - Jeg er der om 3 min. Så kan du sætte nogle æg over
   - Har det
   Espersen klappede telefonen sammen og lagde den ned i lommen. Han begyndte at gå stille ned mod lejligheden, der stod på et hjørne. Alt imens han så ud over mosen. Der var måger på den frosne sø, og sollys satte sig på huden som et varmt håndklæde. Han hoppede til siden for en vandpyt og smilede til en cyklist der trillede forbi. Foran ham stod Sørens lejlighed på hjørnet af et gul boligkompleks. Han pressede fingeren ned på buzzeren.
   - Ja hallo?
   - Jeg har smøger med.
   - Du kender mig.
   En strømlinende lyd kom fra døren og et vag klik fortalte ham at døren nu var ulåst og han skubbede døren op med skulderen. Søren stod klar i døråbning med sin albue fremme og Søren på vej op af tapperne mødte hans albue med sin.
   - Æggene er klar om et øjeblik hvis du vil dække på bordet.
   Søren tørrede skoene af i måtten, mens Søren gik ind igen og så til æggene. Jakken blev hængt op og skoene blev taget af ved hælen og blev lagt pænt ved siden af døren. Han gik ind og åbnede skabet, tog tallerkener og glas, som han lagde på det lille runde bord.
   - Gafler?
   - De ligger i øverste skuffe ved siden af køleskabet.
   - Skal du have vin til søren?
   - Klokken er 11
   - Er det et ja? De så hinanden i øjnene og Søren blinkede med begge øjne
   - Ja selvfølgelig