Når hjørnet eller ryggen mod muren
altid har været mere tiltrækkende end spotlyset
er det svært at stille sig frem
være i centrum af noget nyt og foranderligt.
Så sårbar og ængstelig
som et lille barn
så blottet og alene
som en forladt sælunge
en hyler
et ord jeg lærte som lille
for jeg var hyleren
det var det de kaldte mig
og det jeg tog til mig
som byggeklodser til min ængstelighed
men nu vil jeg af med den
jeg vil ikke gemme mig mere
jeg vil ikke være alene mere
jeg vil ikke altid stå i hjørnet
nu vil jeg gå frem
og stille mig forrest
så må ængsteligheden passe sig selv.