Forførende som en havfrue
i neonlysets skær
I sin kavalergang gemte hun
nøglen
til enhver mands hjerte
Smuk som en dronning
og helt unik i alt
Kreativ skabende energi
Altid den første med den nyeste ide
Hun var udstillet på høje bakker
Hun havde
alt guldet på kistebunden
som hun misbrugte
i stor stil
Hendes tårnhøje ego
stod som en søjle
jeg så op til
mens jeg
i hendes selskab
blegnede fuldstændigt
Fordømmende, nedladende
Altid bedre end alle de andre
Hun var alt det
jeg troede
jeg søgte
Hun havde altid
havfruens tusind grunde
fra en dårlig barndom
som undskyldning
for dårlig opførsel
og jeg troede på
og forstod dem alle
Endelig forstod jeg
at hendes liv
var en løgn
Hun var den første
jeg gav afkald på
i rejsen mod
At møde
mig selv