Krigen var i gang. Han krøb sammen oppe i et træ med sin bøsse og ventede på at fjenden ville dukke op nede fra buskene.
Pludselig lyder et hyl nær ved og han træder ud på en gren, der brækker, falder 2 meter og lander på et plankeværk. Ruller ned på jorden. Straks afbrydes missionen og han løber fortumlet op ad den lange sti, krydser gaden og videre.
Han bider tænderne sammen af smerte, men venter og river hoveddøren op før han bryder ud i voldsom gråd. Heldigvis står mor klar med at puste, trøste og komme jod og plaster på. Og så hendes evige lommetørklæde, som hun spyttede på og kørte rundt i hans snavsede ansigt. Han får rene bukser på, da de andre var helt revnede og skulle lappes.
Så får han havregryn med mælk på, en pille og ekstra fedtemad til at falde ned på. Nu kan han igen kaste sig ud i krigen med fornyet kraft, med den bøsse, som var noget helt særligt og ikke som de andres, der bare var af træ. Leif og Pouls far var i militæret og havde skaffet "rigtige" geværer, som vi måtte lege med. Uffe lånte et af dem så længe krigen stod på.