Der sidder en pige som ikke rigtig er nogen
Der sidder en pige med en sten eller to i skoen
Der sidder en pige på en kold november station
Der sidder en sagte pige, der ikke har fået sin ration
Hun skutter sig lidt i en neutral tweed jakke
Hendes skjulte behov må tage til takke
Hendes hår er neutralt, fedtet og grå
Hun sidder og kikker på det udsyn hun ikke kan nå
Så ung og så alligevel en patineret krop
Det hun ønskede mest: at tankemylderet ville holde op
OMK : Inden i er der en kvinde der drømmer om eventyr og feer
Kvinden drømmer om edens have, med fabeldyr og orkideer
Hun har endnu ikke levet for altid
Håbet er uendelig og hvid
Som en flugt fra noget der skete engang
Der var engang, før nogen aftvang
Som et skærmende håb
Er der viskende råb
Hun drømte om at ride på en enhjørning over sit eget slot
Hun drømte om, at en skønne dag, vil alt blive godt
Hun drømte om et liv med kandelaber og hendes egen komtesse
Hun drømte om, at nogen ville elske en orkide prinsesse
Pigen havde været barn, før alting begyndte at være slut
Pigens udstråling er indelukket, fraværende og mut
Klokken er kun fem, og hun forsøger at holde på gråden
Livet er fløjet, hun har mistet tråden
Hun har kun et ønske, fra sjælens nervebundt
At jorden dog vil stoppe med at dreje rundt
Hun kan intet føle og livet gør ikke længere ondt
Hun havde opført sig ordentlig, gjort hvad der forventes
Men alting er for sent, hun kan ikke længere hentes
Hun levede med dagen og vejen, med natten og grøfterne
Som et nervesammenbrud, havde livet brudt løfterne