Den individualistiske tidsalder


6 måneder, 25 dage siden 4 kommentarer Klummen eksistens

6Uden titel
Fylde · tomt · er · faldet · af · pennen
Digte
4 måneder, 7 dage siden
6ABBA Kristus
Fra en krisetid til en anden: Halleluja · vågner de pop-ulistiske p... [...]
Digte
4 måneder, 16 dage siden
2Den som tog den sidste skal fylde fadet
Jeg er nødt til at blive skør · og finde ud af mig selv · Dog ikke fo... [...]
Digte
4 måneder, 23 dage siden
4Jesrusen er over os igen
Et barn er født i Betlehem · thi glæde sig Aarhus og Lem! · Hallucina... [...]
Digte
4 måneder, 28 dage siden
4Kærlighedens spektrum
Dit tivoli er ikke til at tøjle · så jeg kysser dig i porten · og går... [...]
Digte
5 måneder, 2 dage siden
1At elske dig
Jeg beundrer dit spring i verden · der altid er forud for dit legem... [...]
Digte
5 måneder, 15 dage siden
4Fællesskabet halleluja!
Vi bliver mødt af kommunikationskontrollen · og ved derfor ikke hva... [...]
Digte
5 måneder, 23 dage siden
3Under ombygning
Evigheder er jeg · former er forgængelige · er evig forgængelige · forg... [...]
Digte
6 måneder, 16 dage siden
4Den individualistiske tidsalder
Endelig! Efter 2,4 millioner år er mennesket omsider blevet indiv... [...]
Klummen · eksistens
6 måneder, 25 dage siden
3Desperation
I dette øjeblik · lovet væk · ser jeg dig for mine sanser · jeg drikker... [...]
Digte
7 måneder, 17 dage siden
3De aftener
På de stille aftener · er jeg hurtigere end tiden · de aftener hvor · s... [...]
Digte
7 måneder, 24 dage siden

Puls: 2,6

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Nicolas Jessen (f. 1997)
Endelig! Efter 2,4 millioner år er mennesket omsider blevet individualistisk. Ikke mere snak om flokdyr-mentalitet eller solidaritet, nu står vi langt om længe alene, som individer, som borgere og som eksistenser. Jeg må dog indrømme, at det til tider kan være svært at følge alt det, der sker, eksempelvis som når en gruppe kunstnere på kunstakademiet vælger at "rematerialisere" en buste eller at forstå deres ondsindede syn på den hvide mands kunst. Vi kan selvfølgelig altid grine af dem, og rynke på næsen af Veganer Partiet og deres radikale holdninger, hvad angår kødspisning, men vi kan også se det som en del af normernes opbrud grundet individets ret til selv at definere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Nogle vil sikkert mene, at jeg glemmer, hvad årsagen er til, at vi i dag er blevet (har fået mulighed for at være) individualister. Men jeg anerkender bestemt at solidaritet, samfundssind og socialdemokrati har givet os den tryghed og stabilitet, der skal til for at kunne dyrke individet. Det er dog ikke noget, jeg vil komme nærmere ind på her, da jeg i denne sammenhæng vil fokusere på den fantastiske mulighed, individualismen er for os som individer.
Jeg tror, at der er en reel mulighed for, at individualismen kan gøre os rigere som individer. For det at være fanget af normer, for hvad generationer efter generationer har bestemt er rigtigt og forkert, bør ikke være styrende for vores nutid. Ej heller bør konsensussøgende grupper og partier heller ikke være styrende for debatten. At mobilisere sig i grupper, der ikke tillader individets ret til den frie tanke, tænker jeg både er skadelig for samfundet og for individet. Derfor må vi som individer lære at stå på egne ben. Her tænker jeg ikke økonomisk, men udelukkende på individniveau - og der er vi ikke noget til endnu. Desværre er det de færreste, der tør stå af toget og stille sig selv over fællesskabet. Det mener jeg ikke skyldes, som man eller skulle tro, at vi er underlagt fællesskabets normer, men nærmere en sygelig afhængighed af fællesskabets tryghed. Det er i grunden forståeligt nok, for hvem synes ikke, at det er rart med nogle retningslinjer at kunne forholde sig til? Problemet er dog den, at det ikke er individualisme at mobilisere sig. Skal du sikre dig din egen frihed, må du selv træffe dine valg.

Sådan som jeg ser samfundet lige nu, står vi et sted, hvor man må mene, hvad man vil, og hvor intet på forhånd er defineret som rigtigt eller forkert - så længe man holder sig inden for fællesskabets rammer vel at mærke. Med fællesskabet mener jeg de meningsfæller, der mener det samme som en selv og som definerer rammerne for, hvad der er rigtigt og forkert, altså definerer virkeligheden. At vælge individet til vil omvendt sige at vælge fællesskabet fra; at være solidarisk med sig selv i ensomhed. En af de barrierer der endnu ikke er brudt, og en af årsagerne til at vi stadig mobiliserer os i grupper, er vores syn på ensomheden. Vælger vi individet til, må vi forstå, at ensomheden er en del af pakken. Dette er dog ikke så dårligt endda. Faktisk er ensomheden en nødvendighed for at træffe sine egne valg.

At vælge sine egne valg er ikke nemt, for vi vil hele tiden forsøge at vælge noget, som andre har valgt før os - ligesom alt det, der står her, er noget, andre har skrevet før mig. Men vælger vi at definere os ud fra selvstændige valg, så betyder det ikke noget, at det ikke er unikt. Det unikke forstås i denne kontekst som et valg truffet ud fra individets egne overvejelser over, hvad der definerer et meningsfuldt liv. Det rigtige valg er kun noget, man selv forstår og kan definere.
Man kan nu spørge, hvilket samfund dette vil give os, og det er også et godt spørgsmål, men ikke noget jeg her har valgt at interesserer mig for. Jeg tror, at vi må mobilisere os som individer, inden vi etablerer os som samfund. Vi har, af hvad jeg ved, gennem hele menneskeheden drevet individer for civilisationen og ikke civilisation for individer, og det mener jeg, at de individualistiske strømninger i tiden - samt velfærdssamfundets sociale sikkerhed - giver os mulighed for at ændre. At have individet i fokus er ikke samfundets ansvar, men et individuelt ansvar som samfundet rent faktisk giver den enkelte økonomisk frihed til at realisere. Så har vi modet til at tage ansvar for vores eksistens, så ser jeg ikke, at der er noget, der holder os tilbage.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/10-2021 17:04 af Nicolas Jessen og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 762 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.