Aftenmadens kedelige rester flyder på bordet.
Blandet ligger uendelige bunker af rod.
Jeg tyngdes i mit sind.
Dovenskabens frås flyder i mine årer.
Det ene skod efter det andet ligger og stinker.
Jeg tænder en ny smøg blot for hidkalde min skæbne tidligere.
Mit plettede tøj, afgiver en dunst af min sølle tilværelse.
De tørre flager af hud der kradser i mit ansigt, føles som bladene på en kalender, der ligegyldigt bliver revet af, dag efter dag.
Trivialiteten i urets uendelige tikken dræner mig.
Jeg ånder ind, jeg ånder ud, jeg ånder ind.
Mine lungers latterlige higen efter ilt, sænker mine planer endnu engang.
Min endeløse krig mod ligegyldighedernes forbandelse, svedes ud gennem mine porer som vand, der hældes gennem en sigte.
Jeg tænder endnu en smøg, inhalerer de cancer fremkaldende toksiner.
Jeg ligger mig, strømmen af ligegyldige tanker hilser mig velkommen til endnu en søvnløs nat.