Farmand spreder mine ben med begge sine hænder
trænger op i mig
gennemtrænger mig.
Jeg ligger på ryggen
lagnet står tørt mod min hud.
Jeg ligger på ryggen
kigger op i loftet.
Farmands ansigt er i stadig tættere kurs mod mit
jeg vender mit ansigt
kigger i stedet ind i væggen.
Farmand støder videre
hans ansigt finder mit kraveben
han kysser det i stedet for den mund jeg netop har trukket væk fra ham.
Han støder videre
jeg begynder at vride mig
vil mindske antallet af nødvendige stød.
Mens væggen sammen med resten af rummet er dækket i mørke
står månens lys svagt ind
oplyser dele af væggen og af rummet.
Væggen er fejlfri
i væggen findes ingen sprækker eller revner
der findes ingen huller i væggen der ikke bliver brugt til at holde et billede ophængt.
Månens lys kaster firkanter på væggen
firkanter af vinduets form
på væggen er de strakt ud
det ligner de græder.
Skyggen ændres glider ud og forsvinder væk.
Farmand støder videre
hans arme hviler på lagnet ved siden af mig
armen rører i momenter siden af min overkrop
hårene rejser sig på min krop hver gang det sker.
Han bliver ved
hans åndedrag bevæger sig i takt til hans bevægelser
tempoet stiger
han er tæt på.
Jeg stønner højere
bevæger mit eget underliv i takt til hans
for hver gang han trænger dybt ind bliver de små gisp højere
ikke for høje.
Væggen forvandler sig igen fra at ligge blotlagt og krystalklart i mørket
til at blive prydet af de forvredne firkanter.
Firkanterne dukker op uden forvarsel
de tegner deres eget mønster
kontrasterne i månelysets dans får mig til at smile.
Det abstrakte maleri
er foranderligt
selvom det stadig ligner at kasserne af firkanter græder
ligner de er strakt ud
i et skrig.