Alt er relativt


3 måneder, 2 dage siden 0 kommentarer Blandede tekster filosofi religionskritik

0Vand i sigte
vil dig ikke · vil lade bølgerne føre mig videre · vil drukne i det k... [...]
Digte
1 dag, 23 timer siden
51 procents svar retur
LOL! · hold da kæft... · suk Ansu, du ka' intet smukt vedhæfte · det ve... [...]
Digte
8 dage siden
1Stammen
Hendes smil påpasseligt · hun var årvågen · stilen hård, blikket blid... [...]
Digte
15 dage siden
1Oliven
Vrooooom! Dyt dyyyyyyyyyyt! · Wow, fucking tæt på · alle bilister i Å... [...]
Digte
22 dage siden
3Mindets fremtid
jeg er ikke mit navn · jeg er ikke et ord · mit selv · er ikke et bogst... [...]
Digte
1 måned siden
0Grankogler
11 år gamle jeg, allerede gammel · en aften gemt væk, som en misbru... [...]
Digte · hip hop
1 måned, 4 dage siden
0Cigeratskod
træer tilgroet og groende · stammer høje og lave · blade betryggende ... [...]
Digte · smid det i lommen, skraldespand, askebæger
1 måned, 12 dage siden
2Til Søs
Sejlet var sat · alt var klart, vinden tog fat · rebet paratgjort, sk... [...]
Digte · huntingtons chorea
1 måned, 19 dage siden
4Jeg vil male
Jeg vil male dagen som Picasso · slippe kontrollen, forme jorden ud... [...]
Digte
1 måned, 27 dage siden
3Handikap
'Smerte' · "Smerte?" · 'Ja... Ja, altså... altså, sådan smerte både f... [...]
Digte
2 måneder, 1 dag siden
0Meningen med livet
Hvis tanke korrumperer sprog kan sprog også korrumpere tanke. Jo ... [...]
Blandede tekster · tankeprut
2 måneder, 25 dage siden
0Alt er relativt
Spørger; 'Osho, · jeg husker dig sige at menneskets vækst er dialek... [...]
Blandede tekster · filosofi, religionskritik
3 måneder, 2 dage siden
2Nåleøjet
Omgivet · lysende pærer · flygtende skygger · indsvøbt · sort silke med h... [...]
Digte
3 måneder, 3 dage siden
2Agave og Graffiti
Er din hjerne · rødder eller blade, blomster · måske plante, eller fr... [...]
Digte
3 måneder, 10 dage siden
3Ik et ABC-digt
abstraherer bohemisk centreret · dedikerer energien fixeret · generel... [...]
Digte
3 måneder, 16 dage siden
0Du Ved Aldrig
jeg tror · vi afgror og gror · hvorend hvorfra vi står · bæredygtighed ... [...]
Digte
3 måneder, 23 dage siden
7Lad mig blive misforstået
I · er · alt · hvad · søges · dræbt · mit ego · dets tro · fodres jo · ses det ikke... [...]
Digte
3 måneder, 24 dage siden
1Uendelighedens pris
Ingen er født hadende en anden person på grund af farven på hende... [...]
Blandede tekster · autobiografi
4 måneder, 1 dag siden
0O'Briens Forsvarstale (skrevet af anklager)
Jordens mennesker · jeg ærer og jeg elsker jer · men jeg vil adlyde · e... [...]
Digte
4 måneder, 4 dage siden
3Tabu-retten
Kære dagbog (12/9 2020), · jeg vil i dag skrive her til dig om et r... [...]
Livshistorier · seksuelt misbrugt, huntingtons, huntingtons chorea
4 måneder, 4 dage siden
2Brev til 99
"Ad!" - hans reaktion var helt naturlig og selvfølgelig. At han n... [...]
Livshistorier · seksuelt misbrugt, tortur, overgreb
4 måneder, 7 dage siden
0Dybt at flyve
Hendes blik blev sænket. Krænkeren havde jo ret; hun turde ikke. ... [...]
Blandede tekster
4 måneder, 11 dage siden
1Solar Plexusinde
Blodet dryppede mellem hans ben. Kærtegnede hans lår. Han havde n... [...]
Blandede tekster
4 måneder, 14 dage siden
0Da verden blev skabt
'Og hvordan har du det så med det?', spurgte hun med sin altid ro... [...]
Blandede tekster
4 måneder, 14 dage siden
3Plasma
Kære dagbog, d. 6/5 2021. · Sikke en dag. Mareridtet i nat · hvor jeg... [...]
Digte · dagbog, nemt at misforstå
4 måneder, 17 dage siden
3Deducering af dine dumme...
Fordomme · I din for- og baglomme · Jeg ser dem, hører dem · og føler d... [...]
Rim og vers
4 måneder, 20 dage siden
4Superman findes sgu da ikke
Der var langt ned. · Her fra vinduet i hendes lejlighed lignede fol... [...]
Kortprosa
4 måneder, 20 dage siden
1Kære dagbog - et forsøg på selvomsorg
Kære dagbog, · jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke hvorfor det e... [...]
Blandede tekster · autobiografi
4 måneder, 22 dage siden
0Stiløst Land
Først bag mine tremmer · erkender og indrømmer · jeg mit selv som drø... [...]
Digte
4 måneder, 25 dage siden
3Hvordan vi redder verden
Med lukket øje · åbenbarer sig verden · det andet åbner · Varme udvider... [...]
Digte · neurologi, evolution
4 måneder, 25 dage siden
1Seksuelt Misbrugt - Den Guidede Meditation ...
Skriget · blev stille · larm siden lille · indre dialog i en bille · kan ... [...]
Digte · selvomsorg, selvterapi, guidet meditation
4 måneder, 28 dage siden
0Seksuelt Misbrugt - Den Guidede Meditation ...
Skriget · var uden lyd · ingen følte vibrationer · hænder kolde som kyn... [...]
Digte · guidet meditation, selvterapi, selvomsorg
4 måneder, 29 dage siden
2De To Tårer
Grete vågnede med et sæt · nattens mørke var tæt som olieblæk · natte... [...]
Digte · forvandling
5 måneder, 2 dage siden

Puls: 29,9

Publiceret: 13
Afgivet: 8
Modtaget: 24
Ansu Orheim (f. 1987)
Spørger; 'Osho,
jeg husker dig sige at menneskets vækst er dialektisk; og du har også forklaret tese, antitese og syntese. Vil du venligst uddybe indenfor denne reference om væksten imod oplysning?'

Osho:
'Al vækst, vækst som sådan, er dialektisk. Det har brug for tese, antitese og syntese; syntese bliver til sin tid igen til tese, og skaber antitese og syntese - som igen, til sin tid, bliver til tese.

Det er på denne måde at hele eksistensen fungerer. Det er derfor du finder dualitet overalt. Dualitet er tese og antitese. Man kan forblive fanget imellem de 2, delt, splittet; og der vil ingen vækst være. Man kan lave en bro imellem de 2, og skabe et nyt fænomen: som er syntese. Man kan forblive ved syntesen; hvorved væksten stopper der, medmindre at denne syntese igen fungerer som en tese til at producere antitese, og så videre.

For eksempel, du har kærlighed og had. Kærlighed er tesen, had er antitesen; og de fleste mennesker dør fanget i kampen, konflikten, imellem de 2. De er aldrig i stand til at se at der er en subtil forbindelse imellem kærlighed og had; at de ikke er 2 energier men 1 energi havende 2 poler. De er præcis ligesom det negative og det positive i elektricitet - men det er ikke desto mindre elektricitet.

Had er også en form for kærlighed der står på hovedet. Det sker at du kan glemme din ven, men du kan ikke glemme din fjende. Fjenden hjemsøger dig mere end vennen. Du tænker mere på at destruere fjenden end på at hjælpe din ven. Grunden er at kærlighed er blevet en tese - simpelthen. Had er en antitese - det er blevet mere kompliceret. Det er blevet til negation, og negativitet har en attraktion - af mange grunde.

Man er bange for negativitet fordi du ikke kan hade nogen uden at skabe et sår inden i dig selv. Ingen foregiver had. Det er altid autentisk, fordi hvorfor skulle nogen lade som om de hader? - det gør ondt.

Folk foregiver kærlighed; de er måske ikke i virkeligheden forelskede, men selve idéen om at de er forelskede er lindrende. Så kærlighed kan forblive overfladisk; men had går altid dybt - det kan ikke forblive overfladisk. Det er derfor at man bliver mere optaget af fjenden end af vennerne.

Mennesket som arbejder for oplysning er nødt til at finde en bro imellem dualiteterne, for uden at finde broen kan hun ikke transcendere dem, hun kan ikke gå over dem. Og broen er der - den har bare at blive opdaget. Man bliver nødt til at se hvordan kærlighed bliver til had, hvordan had bliver til kærlighed - at de er i stand til at transformere hinanden. Naturligvis, de kan ikke være forskellige energier; bare forskellige situationer, tilstande, af den samme energi.

Som du bliver opmærksom på at kærlighed og had er den samme energi, så skal du ikke være optaget af kærlighed og had, for disse er kun 2 poler; du er nødt til at være mere optaget af energien som de er poler af: hvad er denne energi? Seende dette, begynder en ny styrke inden i dig at vokse som er syntese.

Du kommer til et punkt hvor du ved at kærlighed og had er ét.

Dette er en stor syntese - dualismen er færdiggjort. Men med afslutningen af dualismen kommer dit liv til et statisk punkt. Du er vokset hinsides kærlighed og had, og der vil være en form for medfølelse - som vil være syntesen. Du hader ikke, du elsker ikke, men du har en bestemt medfølelse for både venner og fjender. Men igen bliver medfølelse en simpel ting.

Det er derfor at syntesen altid bliver til en tese - endnu en begyndelse. Og medfølelse må have noget dualitet som du først bliver opmærksom på når du har opnået medfølelse.

Hvad er antitesen til medfølelse? Det er ligegyldighed, upekchha. Dét er ordet som Buddha har brugt. Det betyder mere end "ligegyldighed". Det er en form for ingen interesse, hverken denne vej eller den anden... som om personen overhovedet ikke eksisterer for dig. Medfølelse vil bringe dig til ligegyldighed.

Og alle disse faser kan du finde i væksten af forskellige mennesker på det punkt, hvor de sidder fast. For eksempel sidder Jaina-munkene fast i ligegyldighed. Det bliver til forsagelse, ikke at blive generet af verden.

Hinduen er også blevet fanget i dette og tænker at verden kun er en drøm; det betyder ikke noget, du behøver ikke være bekymret for det. De er vokset lidt; men på ligegyldighedspunktet vil de begynde at krympe, de sidder fast igen. De er nødt til at finde noget mellem medfølelse og ligegyldighed - broen.

Der er en bro, der er altid en bro i enhver dualitet, medmindre du kommer til et punkt der ikke har nogen dualitet.

Det punkt er oplysningens punkt.

Det har ingen antitese, så du kan ikke engang kalde det tese; og det er ikke en syntese. Det har tabt alle tre - hele trekanten. Det er noget ud over evolutionens trekant. Og skønheden er, at fordi det ikke er en del af en trekant så sidder du ikke fast. Og fra det punkt ændrer væksten sin natur fuldstændigt: den er ikke længere dialektisk.

Før oplysning er vækst dialektisk: altid splittet, altid findende noget der forener det, og så igen en anden division og endnu en division. Men et tidspunkt kommer- for eksempel mellem medfølelse og ligegyldighed, hvor syntesen er ligevægt. Det buddhistiske ord for det er samata.

Du er ligeligt afbalanceret, du er hverken ligeglad eller medfølende, hverken læner dig til denne side eller den anden side. Samata kan blive et punkt hvorfra forandringen, den radikale ændring sker i evolutionsprocessen.

Under samata er alt dialektisk. Du kan ikke elske uden at hade; de vil begge gå sammen. Den ene vil være bevidst, den anden vil være ubevidst; men de er én ting. Derfor kan du nemt vende dem: en lille hændelse, og kærlighed bliver had.

Den person du ville dø for, nu kunne du dræbe ham! Elskere har dræbt den samme person som de ville have ofret sig for. Det er den samme energi, men den er vendt fuldstændig på hovedet.

Samata, ligevægt, er blevet enormt rost af Gautam Buddha. Det betyder simpelthen fravær af nogen præference - hverken det ene eller det andet. Du er simpelthen så meget i midten, så absolut i midten, at du næsten er ude af dualiteten - samata - fordi du har trukket din energi tilbage fra begge sider, du bruger ikke din energi på nogen dualitet.

Hele energien bliver koncentreret. I den koncentration af din samlede energi er der muligheden for eksplosion. Det lille punkt præcis i midten kan ikke indeholde så meget energi, som var spredt over en linje opdelt i mange sektioner, over hele spektret. Det er næsten som en atomeksplosion. Men det er den atomare eksplosion i bevidstheden.
Atomet er ikke materielt, men et levende væsen. En levende eksplosion af dine energier bliver næsten som en lotusblomst. Formen af eksplosionen set af den oplyste person ligner meget formen på lotusblomsten. Det er på grund af dette, at lotusblomsten er blevet symbolsk for oplysning.

Fra dette punkt er alt helt anderledes. Der er vækst - vækst stopper aldrig - men vi kan ikke kalde det vækst, fordi det kan skabe forvirring. Før var det dualistisk; nu er det ikke-dualistisk. Før var der konstant konflikt; nu er der ingen konflikt - den fortsætter simpelthen med at vokse.

Derfor er der absolut stilhed og stor lyksalighed, fordi du for første gang er fri for torturen ved at blive fanget i to modsatrettede polariteter. Der er ingen spænding, alt er afslappet, alt er roligt. I stedet for at kalde det vækst, er det et slip, en slippen.

Nu bliver strømmen af dit liv et afslappet fænomen.

Der er ingen ende på evolutionen. Oplysning er enden på dualistisk vækst, men begyndelsen på en ikke-dobbelt udvikling... en fredelig, tavs energibevægelse der fortsætter med at blive større og større og fortsætter med at miste sin adskillelse fra universel energi. Det forbliver altid individuelt, selvom det er spredt over hele universet.

Den følelse kan ikke udtrykkes med "jeg", fordi "jeg" bare er en anden måde at sige "ego" på. Før oplysningen var der ego; ego kan kun eksistere i konflikt. Denne tilstand kan kun omtales som "væren", uden noget "jeg". Det er en meget mærkelig følelse: Det er du ikke, og alligevel er du. Du er ikke dit gamle jeg; du er ikke længere et selv, men du har ikke mistet følelsen af væren.

Så spørgsmålet om hvad der sker med individer når de opløses i det universelle... De forbliver stadig individer, men uden nogen påstand om "jeg" i dem... bare en stille sang om væren og ikke-væren.

Det er som om vi sætter hundredvis af stearinlys i dette rum; alt deres lys vil blive ét. Du kan ikke skelne i lyset - hvilken del der hører til hvilket lys - det er blevet et universelt fænomen. Men alligevel har hvert lys sin egen flamme, det har en vis individualitet. Individualiteten er ikke forsvundet, men den er meget stille og meget tavs og meget ikke-bekræftende. Det er næsten som om det ikke er noget, men det er der stadig.

Og det er et af de største mysterier: at føle sig ét med hele eksistensen og alligevel kende sin indre flamme... en del af helheden, og alligevel ikke bare en del - du er også en helhed.

Upanishaderne har en erklæring: "Fra det fuldkomne kommer det perfekte. Alligevel er det perfekte efterladte stadig lige så perfekt som før" - intet er taget væk fra det. Det perfekte opløses i det perfekte, men det er ikke sådan at to fuldkommenheder bliver til en større fuldkommenhed; det er den samme perfektion. Det understreges at det ikke er et spørgsmål om kvantitet, det er kun et spørgsmål om kvalitet.

For eksempel vil hundrede stearinlys, der brænder i dette rum, ikke gøre lyset tungere; det bliver lettere. Ændringen vil være kvalitativ, men den vil ikke være kvantitativ. Hvert lys vil blive spredt over hele rummet, og der vil ikke være nogen konflikt i hundrede stearinlys der spredes over hele det samme rum, fordi disse ikke er materielle genstande.

Ligesom lys... er bevidsthed endnu mere en kvalitet. Lys har måske en vis mængde i sig. Jeg tror forskerne siger, at når der er sollys over fem kvadratkilometer har lyset lidt vægt, men meget lille. Jeg ved ikke, hvad der svarer til fem tolas... Tres gram. Tres gram. Men på fem kvadratkilometer, hvis vi kan samle det lys, koncentrere det lys, flytter det vejeskalaen til tres gram. Så selvom det virker ganske ikke-kvantitativt, har det en lille mængde i sig.

Men bevidstheden har ingen mængde - fem mil eller fem tusind mil eller fem millioner mil, det gør ingen forskel. Bevidsthed har ingen vægt. Så uendelige bevidstheder kan eksistere i det samme rum uden at komme i nogen konflikt. Og universet er uendeligt, så væksten stopper aldrig.

Men vi skal huske, at det ikke er den gamle vækst; det er absolut et nyt fænomen. Det er som om den første vækst var noget, der lignede seksuel reproduktion: to energier, mandlige og kvindelige, negative og positive, afhandling og antiteser, der skaber fødslen af et barn - syntesen.

Men den anden del, efter oplysning, er ikke-seksuel. Din bevidsthed fortsætter bare med at udvide sig; det føder ikke noget barn.

Derfor har jeg altid fordømt Jesus-idéen om Guds enbårne søn. Hvis Gud er den ultimative bevidsthed eller svarer til den, så er der ingen mulighed for nogen fødsel af et barn. Og hvis du accepterer fødslen af et barn, så er den kristne treenighed ikke rigtig; der skal være en kvinde som en antitese til manden.

De har undgået kvinden bare for at miskreditere hende, bare for ikke at sætte hende på en så høj piedestal at de er en del af Gud; ellers bliver hun guddommelig. Men de har glemt at barnet kun er muligt gennem dualitet.

Hvis Gud er alene, eller den ultimative bevidsthed er alene - hvilket er en langt bedre og mere udviklet terminologi. Jainismen bruger kaivalya til den ultimative bevidsthedstilstand. Det betyder ensomhed. Ordet "Gud" er meget primitivt og barnligt - men ren ensomhed... og det fortsætter med at vokse. Dets lyksalighed, dets glæde, dets ekstase fortsætter med at vokse, kender ingen grænser.

Men før det kan ske skal du gennemgå en dialektikproces, for hvor vi er, er vi under dialektikkens lov. At blive fri for dialektik er et af de store projekter i åndelig evolution.

Men det er meget let muligt hvis man arbejder gennem meditation, fordi det er den eneste måde at finde ud af den gyldne middelvej, det midterste punkt, som er transcendens. Buddha kaldte endda hele sin vej "mellemvejen", fordi det altid er at finde nøjagtigt midtpunktet.

I det øjeblik du har fundet midtpunktet mellem kærlighed og had, er du hinsides begge: du er trådt ind i et nyt område, uudforsket. Men stop ikke før du finder noget der ikke har nogen dualitet til sig. Fortsæt og fortsæt og søg efter hver dualitet efter det ene punkt der ikke har nogen polaritet til det; fordi det er pointen mellem de to vækster - før oplysning og efter oplysning.

Så på en måde er oplysning et mål, et mål.

På en anden måde er det en begyndelse, en enorm begyndelse.'
Forfatterbemærkninger
Denne tekst er ikke min egen som sådan - den er en oversættelse af en engelsk transskription jeg lavede for mange år siden af video på YT der idag er fjernet. Teksten deles af uddannelsesmæssige årsager (min), og håbet er at en filosof derude har et indspark :-) Jeg synes at emnet er spændende, trods forbehold overfor Osho(...). Osho var dybt inspireret af J. Krishnamurti og opførte en mindesten for JK, trods Osho brød et hav af JK's råd...https://www.youtub...tch?v=iIyL2qcResY

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/03-2022 12:13 af Ansu Orheim (Ansu) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 2231 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.