Vi står sammen til det sejler
Til enigheden kvæles og stejler
Gruppen er superprioritet
Militær og pædagogik står helt tæt
Den indre Noller kan derimellem
Alligevel ikke skelne
Vi startede som sergenter i fælden
Men pædagogikken overtog helvede
Den lilla ble er eliteberetten i tidens symbiose
Pædagogfyre elsker deres moar
Det ved vi rigtige mænd, er ren neurose.
Det højfrederiksbergske behandlersamfund
er så overbærende og lyserødt i sin mund
at vi taber sprog og jargon fra klasseærlighed
Først slog Mili Marx ud, i mit hovede af ren kærlighed
Nu nakker ny feminisme både Mili og Marx
Og jeg står efterladt så tom derpå
Og fortryder vagt og mili tiden på kastreret maner, ak!
Og må samle Marx op hvor han ligger kvast langt ude i det blå!