Det var den forbandede
der blev Dronningen
Hende
der ikke kendte til værd
der fandt sin guddommelighed
Hun kæmpede endeløse kampe
de største imod sig selv
Hvor end hun gik
blev alt til nederlag
og dom
Hendes bitterhed
var stor
Hendes mund
var stum og svag
Hun var hjemløs
i verden
og i sig selv
Hun længtes
og søgte
kontakten til sin sjæl
Hun håbede
på Herren
Udmattet
og uden kraft
Herren hentede hende
fra jordens ende
Fra det fjerne
kaldte han hende
Og hun fik nye kræfter
Hun fandt ind
til juvelerne
indeni
Hendes bitterhed
blev til fred
Da' så hun endelig
sin egen storhed
i en smuk
ydmyghed
Nu jubler hun
over Herren