Hvad er det, du siger?


4 måneder, 9 dage siden 1 kommentar Noveller familierelationer google point of no return

1Charterrejsen til Cypern - 13. kapitel - De...
Efter morgenmaden går vi tur på strandpromenaden hånd i hånd. Vi ... [...]
Romaner · romantik, roman, rejsebeskrivelse
3 måneder, 4 dage siden
1Ferieleverpostej og elektronisk billås (1. ...
Jeg parkerer bilen udenfor Rema. Vinduerne er helt åbne, men på d... [...]
Livshistorier · personlig beretning, rejseberetning, refleksion
3 måneder, 18 dage siden
1Hvad er det, du siger?
Han vender hende ryggen og kigger ned i gulvet. Så går han ud på ... [...]
Noveller · familierelationer, google, point of no return
4 måneder, 9 dage siden
1I dag skrives historie
Øjet fyldes · Tårekanalen tager fra · Fører til næsen og snøft · Øjet b... [...]
Digte · stolthed, tdf, indlevelse
4 måneder, 20 dage siden
4Morgenstund i en dement verden
- Godmorgen, Aase. Vi skal op nu. · Jeg vender mig vredt om og vend... [...]
Kortprosa · hverdagslivet, fiktion, glemsomhed
4 måneder, 21 dage siden

Puls: 9,7

Publiceret: 1
Afgivet: 2
Modtaget: 2
Brit Skovgaard (f. 1966)
Han vender hende ryggen og kigger ned i gulvet. Så går han ud på altanen, mens hendes ord bliver hængende i luften uden modtager.

Helle stopper midt i sin sætning og kigger efter ham. Hun tager sandalerne af og placerer dem i højre side lige indenfor kanten af bænkens sæde. Hun overvejer, om hun skal lægge studenterhuen eller beholde den på. Hun stiller sig foran i spejlet, drejer ansigtet fra side til side, smiler til sig selv og går efter ham.

Erik sidder på stolen nærmest døren og kigger ud over skoven. Hans blik er fæstnet på noget fjernt, da hun krydser hans synsfelt.

Helle tænder en cigaret, og begynder at fortælle om dimissionen, hvor de var blevet kaldt op på en scene en efter en for at få beviset overrakt af og give hånd til rektor. Coronarestriktionerne sagde, at de måtte have én gæst med, og det havde mange af de andre gjort. Højere oppe blev der hujet og piftet, da Helle gik på scenen. Efter seancen var de gået ud for at give plads til den næste klasse. Der blev grinet og snakket udenfor på pladsen. Krammet kort og krammet længe. Lærerne gik rundt og delte ønsker om held og lykke ud. De vigtige fotografier blev taget, og afstanden mellem dem ville for evigt minde dem om en periode, fremtidens børn kun vil kende fra historiebøgerne. Helle og Emma var de sidste, der sendte et uvist "Vi ses!" ud over pladsen.

Helle synker og tager de sidste hiv af cigaretten i tavshed. Hendes ord opgiver for anden gang at finde en modtager, og falder i stedet ud over altankasserne med de kunstige blomster.

- Jeg kan ikke få Kirsten til noget som helst, vrisser Erik. Hun gider ingenting! Hun vil bare være hjemme og læse bøger. Jeg synes, hun skal gå nogle ture, for det trænger hun til! Jeg vil utrolig gerne, at vi kommer ud og oplever noget kultur, men vi kommer ingen steder.

Eriks stemme skifter med hver sætning mellem aggressiv og selvmedlidende. Helle har hørt det hele før. Det er en fast del af Eriks repertoire, når Kirsten ikke er til stede.

- Måske har hun ikke behov for store oplevelser mere, men nyder det stille liv hjemme.

- Hun synes, vi skal flytte sammen, men det vil jeg ikke. Vi har en aftale om at være sammen fredag til mandag, men efterhånden bliver det altid tirsdag, før jeg bliver alene.

- Måske er det en god idé. I bliver jo ikke yngre.

- Hvad skal du lave i sommerferien?

- Jeg tager nok nogle småture rundt i Danmark med cyklen, nu jeg ikke kan gennemføre mine rejseplaner.

- Har du ikke søgt nogle jobs?

Der går et øjeblik, før hun kort svarer nej.

Erik fortæller, at han har bestemt sig for at tage til Norge. Hvis ikke Kirsten tager sig sammen og tager med, vil han tilbyde sine børn at tage med. Helle siger, at hun gerne vil med. Han vil af sted i juli måned. Helle spørger, hvordan restriktionerne er for indrejse i Norge. Erik siger, at restriktionerne er ikke lavet til ham, så han tager til Norge, når han vil.

Helle ser ikke restriktionerne som et valg. Hun ser for sig, hvordan Erik står og diskuterer med de norske myndigheder ved færgelejet, men hun siger ingenting.

Helle tager kuverten, hun har lagt på bordet foran Erik op. Hun rækker ham indholdet og smiler. Erik har fundet det fjerne fokuspunkt igen. Helle ryster papiret, og han tager det.

- Se lige. Er det ikke fantastisk?

Hun peger på tallet i bunden ud for teksten "Eksamensresultat". Der står 9,4. Hendes mål var at ramme 7, men nu er horisonten blevet bredere, mulighederne flere og friheden større. Da Helle søgte ind på gymnasiet, var målet at ende som teknoantropolog. Ordet i sig selv smager godt. Teknologi og antropologi smeltet sammen. En menneskelig robot. Hjælperen til den gamle. Lektielæsningskammeraten til barnet. Samtalepartneren til den ensomme. Helle vil stadig gerne være teknoantropolog, men gymnasietiden har forandret noget i hende. En konstant strøm af ros har forandret hende. Matematiklæreren havde gentagne gange påpeget, at sådan et talent forpligter, og langsomt havde Helle vænnet sig til ordet talent. Fysiklæreren havde sagt, at Helles spørgsmål viste en forståelse på et dybt plan, som forskningen har brug for, og Helle var blevet opmærksom på, hvordan hun spurgte anderledes. Dansklæreren havde overgået sig selv med ros for hver ny aflevering, indtil hun næsten opgivende havde startet en kritik med "Det bliver ikke bedre end det her!", og lige dén kommentar havde fået Helle til at begyndte at tro på det. Tysklæreren havde betroet hende, at hun ikke rettede Helles opgaver efter fagets normale retningslinjer, fordi der også skulle være udfordringer for Helle at arbejde med, og Helle bemærkede, hvor let den tyske grammatik var for hende.

I løbet af gymnasietiden var buketten af roser vokset til at fylde hele hendes favn. Helle havde ikke haft en buket før. En enkelt blomst hist og her havde hun fået, men de holdt sig ikke så længe. Denne buket var frodig, holdbar og velduftende.

- Hvorfor har du så dårlige karakterer i biologi?

Eriks ord afbryder Helles tanker og får hende til at tabe buketten.

Hvad er det, du siger? Hvad fanden er det, du siger?? Helle ser indgående på ham. Han sidder igen på kanten af stolen og bøjer sig frem mod hende. Hans øjne minder hende om universets sorte huller.

Jo, den er god nok. Hun kan se det på ham. Det var det, han sagde.

- Jeg har ingen dårlige karakterer! Det var et bevidst valg at lade biologien være. Jeg har regnet på en masse scenarier, og jeg kan klare mig selv med minus 3 i biologi. Men eg er jo ikke engang i nærheden af at dumpe biologi. 4 er en flot karakter!

Helle falder tilbage i stolen. Hun kan mærke de sorte hullers glubende appetit, men hun har kigget væk. Der er noget galt med ham. Han er ikke normal. Det er simpelthen ikke normalt, at en far behandler sit eget barn så råddent. Hun er vant til hans subtile angreb, men det her er under lavmålet. Der er noget rivende galt her.

Helle ser buketten på gulvet og samler den op. Hun trykker ansigtet ned i roserne og dufter til dem.

Erik læner sig tilbage i stolen. Han siger ingenting. Helle siger ingenting.

- Vil du have et glas vin?

- Nej tak. Jeg foretrækker stadig danskvand, hvis du har det?

- Jeg har cola.

- Nej tak. Jeg har en flaske vand i tasken.

Han kommer tilbage med et glas hvidvin. Spidser læberne mod glassets kant og brummer, da vinen glider ned gennem halsen.

- Jeg har fået en fribillet til Skyland. En fra min parallelklasse har vundet 50 billetter, og har inviteret både sin egen og min klasse med. Jeg tænker, at jeg tager derud en enkelt dag eller måske to dage med en overnatning et sted.

- Så kan du bo hos Marie. Hvordan har du det med Marie?

- Jeg har det fint med Marie, men jeg har ikke talt med hende siden skilsmissen, så det har jeg ikke lyst til.

- Det vil da være dumt at bruge penge på overnatning, når du kan bo hos Marie. Er Henrik flyttet hen i hendes hus igen? Jeg kunne utrolig godt lide Henrik. Han var altid så hjælpsom. Han kom også til mors begravelse.

- Ja, han var meget hjælpsom! Tre uger efter brylluppet hjalp han en veninde hele natten! Han var hjælpsom, når og hvor som helst chancen bød sig udenfor ægteskabet. Han var et svin!

Nej, nej, nej. Hvad sker der her? Det her er ikke mig. Sådan er jeg ikke. Jeg skal væk herfra. Jeg vil ikke være her. Hvorfor lod jeg mig ophidse? Hvorfor udleverede jeg Henrik på den måde?

Helle kigger ned på de to personer på altanen. Hun ser Erik sidde med vinglasset i hånden. Han taler til Helle. Hun kan ikke høre, hvad Erik siger. Hun rækker hånden ned til Helle.

Helle tænder en cigaret. Hun tager vandflasken op af tasken og drikker halvdelen i små slurke. Eriks læber bevæger sig, men lydbølgerne må gå i en anden retning. Hun skodder cigaretten og lægger skoddet i pakken. Hun lægger pakken og vandflasken i tasken og rejser sig op.

- Jeg kører hjem nu, siger hun.

Erik siger noget. Hun går gennem stuen til forgangen, og tager sine sandaler på. Erik står bag hende. Han har åbnet yderdøren, og giver hende et knus, da hun går ud. Erik vinker til Helle, da hun går ned af trapperne.

Ude i bilen tænder Helle en ny cigaret. Hun starter bilen. Kigger automatisk op til Eriks køkkenvinduer og vinker. Hun kører ud af boligblokkens parkeringsplads.


En time senere sidder Helle hjemme med den bærbare på skødet. Hun åbner Google og laver en søgning. Hun laver en ny. Og endnu en. Hun laver mange, men kan ikke se, at søgeresultaterne indeholder svar på det, hun spørger om. Google returnerer i stedet en masse links til en eller anden ligegyldig diagnose. Helle er ved at opgive at få en forklaring på Eriks opførsel, da en autonom finger klikker på et link.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/07-2022 05:18 af Brit Skovgaard og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1538 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.